Ifølge Michael Mann, klimatolog, geofysiker, professor og leder af Earth System Science Center ved Pennsylvania State University, vil det være ‘praktisk talt umuligt’ at afværge en global klimakatastrofe, hvis Donald Trump bliver genvalgt i november.
Michael Mann, som har publiceret hundredvis af fagfællebedømte videnskabelige artikler og har rådgivet den amerikanske kongres adskillige gange, giver ofte sin mening til kende i medierne.
Han er aktiv på Twitter, hvor han tidligere på året skrev:
»Endnu en periode med Trump betyder, at spillet er forbi for klimaet – ja, virkelig!«
Dette er en udmelding, han stod ved i et interview med The Guardian og Covering Climate Now.
»Praktisk talt umulig opgave«
»Hvis vi vil afværge endnu flere katastrofale klimaeffekter, er vi nødt til at begrænse opvarmningen til under 1,5 grader,« siger Michael Mann til The Guardian.
»Fire år til med det, vi har været vidner til under Trump – hvilket er en udlicitering af miljø- og energipolitikken til klimasynderne samt en afvikling af beskyttende tiltag iværksat af den tidligere regering – gør det til en praktisk talt umulig opgave.«
Ingen af Michael Manns mere end 200 videnskabelige artikler er helt så berømte som det såkaldte ‘hockey stick-studie’, publiceret i tidsskriftet Nature i anledning af Earth Day også kaldet Jordens Dag eller Den Internationale Moder Jord-dag i 1998.
Dødstrusler og stjålne emails
I fællesskab med to medforfattere demonstrerede Michael Mann, at de globale temperaturer har bevæget sig i nedadgående retning i løbet af de seneste 1.000 år.
Men pludselig bevægede grafen sig kraftigt opad, så den ligner en ‘hockeystav’, hvor vi ser en markant temperaturstigning i det 20. århundrede. 1990’erne endte som de varmeste år i det ‘seneste årtusinde’.
I 1999 blev Michael Mann lektor ved University of Virginia, hvor han kom i sigtekornet på klimabenægtere; en oplevelse, han beskriver i sin bog, ‘The Hockey Stick and the Climate Wars’, fra 2012.
Han modtog dødstrusler og fik stjålet emails.
Personlig krig mod klimaforskningen
Delstaten Virginias tidligere øverste juridiske rådgiver, Ken Cuccinelli, en stærkt højreorienteret republikaner, indstævnede dokumenter relateret til Michael Manns forskningsfinansiering i et forsøg på at afdække svindel.
En kronik i Washington Post beskyldte Ken Cuccinelli for at ‘misbruge statslige midler i sin egen personlige krig mod klimaforskningen’.
I 2014 stadfæstede delstaten Virginias højesteret domskendelsen mod Ken Cuccinelli, som i dag er viceminister i ministeriet for indenlandsk sikkerhed i Donald Trumps regering.
Michael Mann benægter, at hans udtalelser om, at fire år med Trump ved roret betyder, at spillet er forbi for klimaet, er partiske.
»Det er en politisk udtalelse, fordi den taler til behovet for at give lovskraft til politiske tiltags evne til at håndtere klimaforandringerne,« siger han.
»Men det er ikke partisk at sige, at vi skal forholde os til og gøre noget ved krisen. Det er også en videnskabelig udtalelse,« tilføjer Michael Mann.
12 år er blevet til 10
For 2 år siden publicerede forskere ved FN’s Klimapanel (IPCC) det skelsættende studie, ‘Global Warming of 1,5 Degrees’, som fandt, at menneskeheden er nødt til at halvere udledningen af drivhusgasser inden år 2030 for at afværge en klimakatastrofe.
Overskrifterne advarede om, at vi kun har 12 år til at redde kloden. I dag er de 12 år blevet til 10 år.
»Men mere end to år er gået tabt, for i løbet af denne periode har Trump-administrationen forhindret verdens største økonomi i at foretage ‘den dramatiske reduktion, der var nødvendig for at vi er på rette vej’ mod en halvering af udledningen inden år 2030,« siger Michael Mann. Han tilføjer:
»Så nu er stigningen endnu mere stejl. Det er ikke længere 5 procent [reduktion] om året, men nærmere 7,5 procent.«
Til sammenligning forventes den globale CO2-udledning af falde med 7 procent i 2020 som følge af COVID-19-nedlukningen, der reducerede flytrafikken, trafikken på vejene og andre CCO2-intensive aktiviteter.
Urealistisk udfordring med Trump ved roret
Målsætningen bliver en urealistisk udfordring, hvis Trump vinder fire år til i Det Hvide Hus.
»Yderligere 4 år med relativ passivitet og uændrede CO2-udledning, betyder, at vi om 4 år nærmere os 15 procent [reduktion af udledningen] om året,« siger Michael Mann.
»Og selvom det måske ikke er fysisk umuligt, kan det være samfundsmæssigt umuligt. Den hastighed, hvormed vi går væk fra en fossil brændstofdrevet infrastruktur; måske er det ikke økonomisk muligt eller socialt bæredygtigt at gøre det så [hurtigt].«
Gode klimanyheder
Men heldigvis byder klimaforskningen også på opmuntrende nyheder.
Man troede i lang tid, at Jordens klimasystem havde en anseelig ‘forsinkelseseffekt’, hovedsageligt fordi CO2 forbliver i atmosfæren og holder på varmen i mange årtier efter udledningen.
Selv hvis vi helt holdt op med at udlede CO2, ville de globale temperaturer fortsat stige, og hedebølger, tørke, storme og andre effekter ville fortsætte med at intensivere ‘i omkring 25 til 30 år’, sagde Sir David King, tidligere videnskabelige rådgiver til den britiske regering, i 2006.
Michael Mann fortæller, at det seneste årtis forskning har underkendt denne fortolkning.
Dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet
Ved hjælp af nye mere detaljerede computermodeller udstyret med en interaktiv CO2-cyklus, ‘forstår vi nu, at hvis vi øjeblikkeligt stopper med at udlede CO2… begynder oceanerne at optage CO2 hurtigere’, ifølge Michael Mann.
Oceanernes CO2-lagring opvejer ‘for det meste’ opvarmningseffekten af den mængde CO2, der stadig er tilbage i atmosfæren.
Så den faktiske forsinkelse mellem, at vi stopper med at udlede CO2, og at vi bremser temperaturstigningen, er ikke 25 til 30 år, forklarer han, men snarere ‘3 til 5 år’.
Det leverer ‘en dramatisk ændring i vores forståelse’ af klimasystemet, som giver menneskeheden ‘større handlefrihed’, siger Mann.
I stedet for at blive fastlåst i flere årtier med ubønhørligt stigende temperaturer kan menneskeheden nærmest øjeblikkeligt skrue ned for varmen ved omgående at skære ned på udledningen.
»Vores adfærd afgør vores skæbne«
»Vores adfærd afgør vores skæbne,« siger Michael Mann; en kendsgerning, han finder ‘bemyndigende’.
Denne ‘benådning’ vil ikke nødvendigvis redde iskapperne, eller afværge at vi støder på såkaldte ‘tipping points’, hvilket er pludselige og voldsomme ændringer i klimaet, advarer forskeren.
For kloden oplever allerede ‘langt mere ekstremt vejr… end vi forventede for 10 år siden’.
Isen i Grønland og den arktiske region smelter allerede efter den nuværende temperaturstigning på 1 grad i forhold til førindustrielt niveau – og isen vil forsætte med at smelte selv uden yderlige opvarmning.
Et minefelt af tipping points
Den resulterende risiko for ‘massiv havstigning’ er et eksempel på, hvorfor Michael Mann siger, at menneskeheden ‘er på vej ud i et minefelt’ af tipping points:
»Jo mere vi opvarmer planeten, desto flere af disse uvelkomne overraskelser vil vi støde på.«
Ansigt til ansigt med denne trussel støtter Michael Mann i store træk implementeringen af Green New Deal (USA’s svar på den danske Klimaplan, red.)
Han definerer planen som en kæmpe regeringsindsats, der anvender både lovgivning – eksempelvis ikke flere kulkraftværker – og markedsmekanismer som carbon pricing (en metode til at motivere organisationer til at bruge renere løsninger ved at pålægge dem betaling for den forurening, som de forårsager, red.)
Klodens fremtid ligger i hænderne på de amerikanske vælgere
I de kommende uger, tilføjer han, kan de amerikanske vælgere udøve handlekraft ved at stemme: Stem på kandidater, der støtter omstillingen (Joe Biden) og imod Donald Trump og andre republikanere, der står i vejen for omstillingen.
»Klodens fremtid ligger i hænderne på de amerikanske vælgere,« siger han.
»Det er op til os. Vi kan stoppe dette nationale og globale mareridt ved at stemme på optimisme over pessimisme, for håb og retfærdighed og fremskridt – ikke frygt og ondskab og overtro.« Han fortsætter:
»Det er en kamp mellem godt og ondt, som er Tolkien værdig. Sauron skal besejres på valgdagen her i USA.«
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i The Guardian og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
