Hvor mange penge er i omløb?

Visse spørgsmål er lette at svare på.

Vor læser Frederik Eriksen vil for eksempel gerne vide, hvor mange mønter og sedler, der er i omløb i Danmark.

Svaret er 60,1 milliarder kroner – det står nemlig på Nationalbankens hjemmeside. De fordeler sig med ca. 54,5 milliarder kroner i sedler og ca. 5,5 milliarder kroner i mønter.

Så langt så godt.

Nationalbanken skal have ansvaret

Men så er der også spørgsmål, som er lidt mere komplicerede, f.eks. når Frederik Eriksen også vil vide, hvor mange penge der er i omløb, når man tæller alle de penge med, som ikke er fysiske sedler eller mønter; eller som Frederik Eriksen kalder dem: De virtuelle penge.

Spørgsmålet giver lidt kvaler, for hvad er egentlig omfattet af kategorien ‘penge i den virtuelle verden’? Inkluderer det f.eks. aktier og realkreditobligationer? Og hvordan afgør man, hvilke penge der er danske, når danske banker også får penge fra og låner penge til udenlandske banker?

Spørg Videnskaben har søgt hjælp fra professor ved Copenhagen Business School (CBS) Michael Møller, fra bankernes interesseorganisation Finansrådet samt fra Gorm Boe Petersen, afdelingschef i investor-brancheforeningen Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA).

Herefter lyder afgrænsningen: Penge, som den danske nationalbank i sidste ende kan blive ansvarlig for at levere. Det vil kort sagt sige, at aktier og obligationer er holdt væk, mens alle indeståender i banker er talt med.

Mængden af penge i Danmark er…

Ved lidt mere hjælp fra Danmarks Statistik og Nationalbanken lyder svaret – tadaaa:

I Danmark var i februar 2010 i alt 1.025.246 millioner kroner i omløb. Altså rundt regnet en million millioner, også kaldet en billion, kroner; det hedder også 1000 milliarder kroner.

Det lyder helt ufatteligt stort, og det er vel også i forhold til prisen på en liter mælk. Men faktisk er verdens rigeste mand god for 297.000 millioner kroner, også kaldet 297 milliarder kroner eller 0,297 billion kroner; altså knap en tredjedel af alle de danske penge. Pengene tilhører ifølge finansmagasinet Forbes en mexicansk teleselskabskonge ved navn Carlos Slim Helu. Heldige ham.

Sorte penge bliver målt i sedler

Men vi skal videre. Videnskab.dk har lykkeligvis mange nysgerrige læsere, og en anden af dem vil vide, om man kan regne sig frem til, hvor mange sorte penge, der er i omløb:

»Banker, forretninger mv. har vel i princippet overblik over alle likvide midler, og når Nationalbanken ved, hvor mange sedler og mønter, der er produceret og i omløb, så kan man vel godt regne den ‘ikke-registrerede’ kapital ud? Eller hvad?” spørger Jan Brændeholm.

Professor Michael Møller fra CBS svarer ganske enkelt og klart: Nej, det giver ikke mening.

»Tværtimod vil man typisk tænke den modsatte vej rundt – at man estimerer brugen af sort arbejde ud fra mængden af sedler i omløb. Sort arbejde bliver typisk betalt med kontanter, mens hvidt arbejde tit bliver betalt på en anden måde.«

»Men det er stadig meget spekulativt at gøre det sådan. Pengesedler har ikke noget navn. De ligger bare rundt omkring hos folk, og vi kan ikke registrere eller opgøre dem.«

»Vi ved, at Nationalbanken veksler og erstatter relativt få 1000-krone-sedler, og da det normale forretningsliv ikke bruger dem særligt meget, indikerer det, at mange sedler ligger et sted derude. Men vi kan ikke opgøre det, for hvordan skulle vi finde ud af, om de penge den enkelte dansker har liggende, er et resultat af snyd eller ej?« siger Michael Møller, professor på CBS’ Institut for Finansiering.

Sort arbejde drukner i regnskabet

Professoren gør desuden opmærksom på, at der er forskel på sorte penge og sort arbejde. Sort arbejde er en produktion, som man ikke betaler skat af, mens sorte penge indgår i pengekredsløbet på lige fod med hvide penge.

»Lad os sige, at du i år har tjent 600.000 kroner på dit hvide arbejde og 100.000 kroner på dit sorte. Så går du ud og bruger penge. Hvordan vil du redegøre for, hvilke penge, der er tilbage? Er det de sorte eller hvide? Det er jo en blanding af koldt og varmt vand, og de 50.000 kroner, man snyder med, bliver jo forbrugt og cirkuleret rundt, uden man kan sige, hvor pengene kommer fra.«

»Så nej, man kan ikke regne ud, hvor mange sorte penge, der er i omløb,« konkluderer Michael Møller.

Hvordan kommer nye penge i omløb?

For de absolutte pengeomløb-feinschmeckere har Frederik Eriksen faktisk stillet endnu et spørgsmål: Når pengemængden stiger, hvordan kommer de nye penge så ind i verden? Man kan selvfølgelig trykke flere sedler og mønter, men hvad med de virtuelle penge?

Svaret bliver igen leveret af professor Michael Møller, der i øvrigt også er medlem af Nationalbankens bestyrelse:

»Kort sagt trykker Nationalbanken de sedler, der er efterspørgsel efter. Det vil sige, at hvis tingene bliver dyrere og folk skal have flere penge i deres tegnebøger for at kunne klare deres betalinger, så bliver der bare trykt flere sedler. Det er bestemt af efterspørgsel,« siger han og fortsætter:

»Men bruger folk ikke kontanter og betaler med kort i stedet, så er penge ikke længere fysiske, men ‘virtuelle’ – og så kan penge forsvinde ud af omløb. Sidste år fald pengeomløbet faktisk. Langsigtet vil jeg tro, at vi vil se en tendens til, at pengene forsvinder. Der vil være færre og færre penge i forhold til nationalproduktet, fordi man mere og mere omsætter med kredit – og på lang sigt kan man godt forestille sig det pengeløse samfund,« mener Michael Møller.

Vi siger tak for hjælpen og kvitterer for de finansielle spørgsmål med t-shirts til de videbegærlige.

Du kan finde flere svar på alt fra finanskrise over Big Bang til tatoveringer i Spørg Videnskaben – eller du kan stille dig eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.