Her er tre ting, corona-pandemien kan lære os om et bedre arbejdsliv

Det er to år siden, statsminister Mette Fredriksen lukkede landet ned for anden gang. Det blev en lang og barsk nedlukning hen over vinteren.

Forhåbentlig blev det også den sidste nedlukning, vi kommer til at opleve på grund af COVID-19. Med vaccinationer og den mildere corona-variant (Omikron) kan vi i år komme igennem vinteren uden restriktioner eller særlige retningslinjer.

Coronapandemien medførte de største forandringer i arbejdslivet siden 2. verdenskrig. Det er derfor vigtigt at studere, hvad der skete, og hvad vi kan lære af forandringerne.

Vi har undersøgt, hvordan fem forskellige faggrupper, som enten arbejdede hjemme, arbejdede ude eller blev hjemsendt, har oplevet de forskellige faser i corona-pandemien.

De fem faggrupper var:

• Udearbejdende: Sygeplejersker og butiksansatte.
• Hjemmearbejdende: Folkeskolelærere og udøvere i liberale erhverv (advokater, ejendomsmæglere og revisorer).
• Hjemsendte (hotel- og restaurationsansatte).

I alt har vi interviewet de samme cirka 100 personer 4 gange i løbet af pandemien (se mere i boksen under artiklen). Hvad har vi så lært?

Pandemien har forstærket nogle tendenser

Der er ikke én fælles, men derimod mange forskellige sandheder, erfaringer og erkendelser om corona-pandemien og arbejdslivet.

De personer, vi interviewede, er ikke repræsentative for hele arbejdsmarkedet eller for de fem faggrupper.

Deres oplevelser og erfaringer er imidlertid som et spejl, der kaster reflektioner tilbage og viser os noget genkendeligt, som vi måske også selv har oplevet eller erfaret.

Arbejdslivet er i det store hele vendt tilbage til ’normalen’ før corona-pandemien, men det er alligevel, som om ’noget’ er forandret.

Det er dette noget, som er forandret, der er interessant at fokusere på, da der heri ligger nogle nøgler til at forbedre arbejdslivet.

Vi betragter corona-pandemien som en ’fremkaldervæske’ for mikroforandringer i arbejdslivet.

Det betyder, at nedlukningerne og genåbningerne af arbejdspladserne har fremkaldt nogle tendenser i arbejdslivet, som er blevet synlige og forstærket med corona-pandemien.

Vi ser tre tendenser i arbejdslivet:

1. Arbejdet er et socialt mødested

Nedlukningerne isolerede mange ansatte på hjemmearbejdspladser, hvor sociale relationer blev til digitale interaktioner.

Selv de faggrupper, som fortsat skulle møde ind på deres arbejdspladser, for eksempel sygeplejersker og butiksansatte, skulle holde social afstand til kunder, patienter og kollegaer.

De fleste oplevede dette som et socialt afsavn, som medførte mindre trivsel og arbejdsglæde. De fleste oplevede også, at digitale interaktioner var en tam erstatning for fysiske interaktioner.

Ansatte, som udførte ’relationsarbejde’, blev i særlig grad udfordret.

Tænk på sygeplejersken, som skulle yde omsorg bag en ansigtsmaske og beskyttelsesudstyr, eller skolelæreren, som skulle fornemme, om eleverne trivedes hjemme bag skærmen.

Coronapandemien viste os således, at arbejdslivet er mere end en udveksling af arbejde for løn. Det er også et sted, vi mødes med andre mennesker, skaber relationer og får arbejdsglæde og oplevelser.

\ Læs mere

5 grunde: Derfor er videomøder så anstrengende

2. Der er andet i livet end arbejde

Balancen mellem arbejdslivet og det øvrige liv (familie, venner, fritid med videre) blev udfordret for de fleste.

Nogle fik en bedre balance, fordi de kunne arbejde fleksibelt hjemmefra og passe arbejdet, når det passede dem.

Andre fik vanskeligt ved at adskille arbejdslivet og det øvrige liv (grænseløst arbejde) eller arbejdede flere timer i et intensivt arbejdsmiljø (for eksempel sygeplejersker).

Nogle blev hjemsendt flere gange og fik tid til at tænke over, hvor meget arbejdslivet skulle fylde i tilværelsen, eller om det var tid til at skifte karriere, for eksempel hotel- og restaurationsansatte.

I USA taler man om ’the great resignation’ og ’the big quit’, der begge dækker over, at flere end normalt har sagt deres arbejde op og helt forladt arbejdsmarkedet.

Det har vi ikke oplevet i samme grad på det danske arbejdsmarked, men der er mange, som er stoppet op og har tænkt over deres arbejdslivsbalance, og hvor meget arbejde skal fylde i tilværelsen.

\ Læs mere

Hvis vi skal revolutionere vores arbejdsliv, skal vi først ændre den måde, vi bor på

3. Meget arbejde kan udføres hjemmefra

Nedlukningerne har vist, at flere jobs og arbejdsopgaver, end vi troede, kan varetages fra hjemmearbejdspladser og gennem onlinemøder.

Hjemmearbejde tilbyder fleksibilitet for den enkelte, ingen rejsetid fra hjem til arbejde og giver mulighed for fordybelse.

Undersøgelser tyder på, at de fleste ansatte arbejder mindst lige så produktivt hjemmefra, som hvis de arbejdede fra kontoret.

… men det passer ikke alle lige godt

Mange ledere finder det dog svært at lede fra distancen og vil nok foretrække, at deres medarbejdere møder ind på kontorerne.

Nogle medarbejdere trives heller ikke med hjemmearbejde. Det kan være svært at adskille arbejdsliv fra det øvrige liv, når hjemmet bliver arbejdspladsen.

Derfor har virksomheder også valgt vidt forskellige løsninger efter corona-pandemien. Nogle kalder alle deres medarbejdere tilbage på kontoret, andre tilbyder meget mere hjemmearbejde.

Der findes ikke en ’one-size fits all’. Udfordringen på arbejdspladserne er at høste fordelene og undgå ulemperne ved hjemmearbejde.

Det er heller ikke alle arbejdsopgaver, som er lige velegnede til hjemmearbejde, for eksempel dem som kræver samarbejde, vidensdeling og udvikling.

Hjemmearbejde kan også skade sammenhængskraften, loyaliteten og fællesskabsfølelsen på arbejdspladsen.

Der er dog mange medarbejdere, som efterspørger den fleksibilitet, som hjemmearbejde giver den enkelte.

Der skal derfor findes nye balancer mellem kontor- og hjemmearbejde og laves nye aftaler, som både tilgodeser den enkelte og fællesskabet.

\ Læs mere

Visse personligheder trives i isolation. Hvad kan vi lære af dem?

Et bedre arbejdsliv i sigte?

Disse tre tendenser i arbejdslivet viser, at der ikke er én, men mange sandheder om corona-pandemien og arbejdsmarkedet.

Nogle trives med hjemmearbejde, andre mistrives. Nogle har haft travlt på arbejde som aldrig før, andre er blevet sendt hjem fra arbejde.

Nogle virksomheder kom styrket ud af corona-pandemien, andre gik konkurs. Uanset hvad, så blev arbejdslivet kastet op i luften under corona-pandemien og er nu ved at lande igen.

Det er en god anledning til at tænke over, hvad vi har lært, og hvordan vi kan udnytte erfaringerne til at forbedre arbejdslivet fremover.

\ Læs mere

Forskere kortlægger seks pejlemærker til det gode hjemmearbejde

\ Læs mere

Åbne kontormiljøer øger stress og forværrer humøret: Studie har målt effekten