Hvis du arbejder på en offentlig arbejdsplads og laver stillesiddende arbejde, går du en vinter i møde, hvor du må acceptere, at kold næse, kolde fingre og kolde tæer bliver en fast del af hverdagen.
Sådan er det, fordi energikrisen har fået alle offentlige bygninger til at skrue temperaturen ned til 19 grader.
»Det er dramatisk at gå fra 22 til 19 grader og udfordrer vores almindelige beklædning. Derfor skal vi nok vænne os til at tage sweater og lange underbukser på og acceptere at gå rundt og ligne Michelin-manden lidt, når vi er på arbejde indendørs,« siger professor Lars Gunnarsen, der har forsket i indeklima gennem en årrække.
Måske har kulden fået dig til at fundere over, om de ugentlige timer på kontoret eller på studiet i 19 grader påvirker vores evne til at koncentrere os og løse vores arbejdsopgaver.
Derfor har Videnskab.dk’s hjerneredaktion Brainstorm stillet forskere spørgsmålet: Hvordan påvirker det dine kognitive evner at sidde i 19 grader? Få svaret i denne artikel.
19 grader er koldt nok til at påvirke vores arbejde
De to forskere, Brainstorm har talt med, er enige om svaret: Det kan potentielt godt påvirke din evne til at koncentrere dig og løse opgaver at sidde i et 19 grader varmt kontor.
Selvom spændet fra de sædvanlige 20-23 grader til 19 grader måske ikke lyder så voldsomt, er det koldt nok til, at du kan komme ud af termisk komfort, hvis du sidder meget stille på arbejdet. Det vil sige, at du kommer ud af den komfortzone, hvor du oplever temperaturen som passende, fortæller Lars Gunnarsen.
Videnskabelige studier peger på, at manglende termisk komfort lader til at svække forsøgsdeltageres såkaldte kognitivt dominerede præstationer en smule. Det vil sige, at de bliver dårligere til at koncentrere sig og løse problemer.
De fleste af studierne på området er små og bruger forskellige temperaturer og beklædning til at teste forsøgsdeltagerne. Derfor kan forskerne ikke være helt sikre på, hvor slemt det går ud over koncentrationen, når vi småfryser, eller om det påvirker os alle lige meget.
Når forskerne alligevel vurderer, at 19 grader og for lidt tøj kan påvirke hjernen, er det på grund af en væsentlig forskel mellem forskernes setup i studierne og vores virkelighed på arbejdspladserne, fortæller Lars Nybo.
»Vi må ikke underkende, at vi sidder på et koldt kontor i mange timer, uge efter uge. Deltagerne i de fleste videnskabelige studier får typisk testet deres koncentrationsevne med en korterevarende test og efter højst et par timer i kulden,« siger Lars Nybo, der er professor i bevægelse og neurovidenskab på Københavns Universitet.
»Det langvarige stress og forskellen i at skulle præstere og koncentrere sig over en hel dag betyder, at man ikke direkte kan oversætte forskningsfund fra laboratoriet til den daglige arbejdsdag,« fortsætter han.
Man kan med andre ord godt forestille sig, at din koncentrationsevne, indlæring og problemløsningsfærdigheder bliver mere påvirket end studiedeltagernes, hvis du fryser i mange timer ad gangen og i flere dage i træk, mener Lars Nybo.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler, på Instagram og TikTok, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
En kold hjerne får hjernecellerne til at kommunikere langsommere
En ting er at småfryse, men noget, forskerne er sikre på, er, at vores evne til at koncentrere os og løse problemer bliver dårligere, hvis vi bliver så kolde, at vores krops kernetemperatur falder til under de normale 37 grader.
Vi begynder at fryse, allerede når vores hud bliver kold og lang tid før vores kernetemperatur falder.
Kroppen vil lukke af for blodtilførslen til huden, så vi 'holder' på kropsvarmen. Så selvom vores næsetip og fingre bliver kolde, holder vi hjernen og de indre organer varme.
Hvis vi bliver udsat for stærk kulde - eller for den sags skyld 19 grader i mange timer med for lidt tøj på - kan kroppens centrale temperature falde.
Det vil betyde, at hjernens temperatur falder og gør kommunikationen mellem dens nerveceller langsommere. Alt hvad vi foretager os, inklusiv vores koncentration og problemløsning, er styret af, at vores nerveceller sender signaler til hinanden.
Forskerne kan måle, at det tager flere millisekunder for nervecellerne at kommunikere ved for eksempel at køle folks arm ned og sætte dem til at løse en svær opgave, mens de skanner hjernen, fortæller Lars Nybo.
Og selvom et millisekund ikke lyder af meget, består hjernens neurale netværk af hundredtusindvis forskellige nerveforbindelser. Når de allesammen er lidt langsommere til at kommunikere, er det lidt ligesom en computer, der kører en smule langsommere, forklarer han.
Du er stadig helt i stand til at udføre dit job, men det er alligevel ikke til at undgå at lægge mærke til, at din hjerne ‘hakker’ lidt mere i det.
Er kvinder mere kuldskær end mænd?
Det er en udbredt forestilling, at kvinder fryser mere end mænd, så måske spørger du dig selv, om kvinders kognitivt dominerede præstationer er mere udsatte end mænd, når det er køligt.
Svaret er, at der ikke er forsket i kønsmæssige forskelle på vores koncentrationsevne i kulde, men der kan måske være noget om, at kvinder og ældre fryser mere, fordi de generelt har mindre muskelmasse. Mindre muskelmasse giver nemlig et lavere stofskifte, og et lavt stofskifte gør dig mere sårbar overfor kulde.
I kontrollerede forsøg, hvor mænd og kvinder har det samme tøj på i den samme temperatur, er der ingen videre forskelle på, hvornår de er i termisk komfort.
Men interessant nok angiver flere kvinder, at de fryser, når de bliver spurgt ind til temperaturen på deres arbejdspladser, fortæller Lars Gunnarsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
»Derfor har kvinders og mænds forskellige temperaturoplevelser måske noget at gøre med, at mænd generelt klæder sig varmere på,« vurderer han.
Og netop beklædning er nøgleordet, når det gælder om at forhindre, at vores hjerner bliver for hårdt ramt af kulden på kontoret i de kolde vintermåneder. Begge forskeres råd lyder at tage mere tøj på. Helst inden du er så kold, at du sidder og ryster.
»Vi er vant til at kunne gå rundt i t-shirt indendørs på arbejdet, selvom det er fem grader udenfor, men de normer nytter det ikke at holde fast i. 19 grader er og bliver en temperatur, der kræver rigtig meget ekstratøj,« afslutter Lars Gunnarsen.
