Har du nogensinde følt, at det åbne storrumskontor, du arbejder i, gør dig sur og giver dig hjertebanken?
Vores nye forskning viser, at det ikke er noget, du bare forestiller dig.
Før pandemien arbejdede 70 procent af medarbejdere i åbne kontormiljøer – og det skortede ikke på klager over lige denne løsning.
Alligevel er der ikke meget eksperimentel forskning, der undersøger effekten af kontorstøj på aspekter som kognitiv præstation, fysiologisk stress og sidst – men ikke mindst – humøret.
Resultaterne af vores studie, foretaget under eksperimentelt kontrollerede forhold ved hjælp af hjertefrekvens, hudens ledningsevne (hudens evne til at lede strøm afspejler, hvor meget vi sveder, red.) og kunstig intelligens, som afkoder ansigtsudtryk (’emotion recognition’), viser, at effekten af støjen er meget virkelige.
Markant årsagssammenhæng mellem støj og stress
Vi fandt en markant årsagssammenhæng mellem støjen i åbne kontormiljøer og fysiologisk stress.
Vores resultater viser, at denne støj øger dårligt humør med 25 procent – og resultaterne stammer endda fra tests, hvor deltagere kun sad i et simuleret åbent kontormiljø i 8 minutter ad gangen.
I et virkeligt kontormiljø, hvor medarbejderne kontinuerligt bliver udsat for støj i løbet af dagen, kan vi forvente, at effekterne på stress og humør er endnu større.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Sådan simulerede vi kontorstøj i åbent plan
Vi brugte et simuleret kontormiljø med frivillige deltagere til at sammenligne effekterne af typisk kontorstøj i et åbent miljø med et mere støjsvagt privat kontor på en række objektive og subjektive mål for trivsel og præstation.
Vores omhyggeligt manipulerede lydlandskaber omfattede personer, der talte, gik, printede dokumenter, telefoner, der ringede, og tastelyde fra tastaturer.
Vores studie involverede observation af de samme deltagere, som blev bedt om at læse korrektur, under de to forskellige støjforhold.
Vi varierede rækkefølgen af de forskellige støjtests for at undgå skævvridning som følge af træthed og træningseffekter.
Dette ‘gentagne eksperimentelle målingsdesign’ gav os mulighed for at drage kausale konklusioner om støjens effekt på en række trivselsindikatorer.
Selv kort eksponering resulterede i årsagssammenhæng
Vi brugte sensorer til at spore ændringer i hjertefrekvens og svedrespons – begge pålidelige indikatorer for fysiologisk stress.
Vi brugte kunstig intelligens, som afkoder ansigtsudtryk, til at vurdere den følelsesmæssige respons, og vi bad også deltagerne om selv at rapportere deres følelser ved hjælp af en humørskala.
Selv efter en kort eksponering fandt vi en årsagssammenhæng mellem støjen i det åbne kontormiljø samt stress og dårligt humør.
Det dårlige humør steg med 25 procent og svedresponsen med 34 procent.
Selvom der ikke var en umiddelbar effekt på arbejdspræstationen, er det rimeligt at antage, at denne skjulte stress på længere sigt er skadelig for trivsel og produktivitet.
Præcise årsagssammenhænge
Vores studie adresserer en mangel i litteraturen ved hjælp af et simuleret kontormiljø med forskellige objektivt manipulerede støjniveauer og en lang række objektive og subjektive afhængige variabler.
Opsummeringer inden for dette felt viser, at tidligere studier kun har brugt selvrapporterede foranstaltninger.
De har ikke brugt kontrollerede eksperimentelle forhold eller testet støjparametre.
Sammenligning af flere output-målinger har givet os mulighed for at undersøge årsag og virkningsforholdet.
En stor del af forskningen om åbne kontormiljøer har ikke etableret direkte årsagssammenhænge, hvilket er nødvendigt for at forstå de præcise sammenhænge, og dermed hvordan vi effektivt og reelt set reducerer disse stressfaktorer.
Skadelig for mental og fysisk sundhed
Selvom et åbent kontormiljø kun sjældent udgør en umiddelbar fysisk trussel i forhold til støjniveauet, intensiverer den konstante eksponering i løbet af dagen effekten.
Vi ved, at et kronisk forhøjet niveau af fysiologisk stress kan være skadeligt for vores mentale og fysiske sundhed.
Hvis vi ofte er i dårligt humør, kan det gå ud over vores arbejdsglæde og engagement, og det øger potentielt sandsynligheden for, at en medarbejder forlader arbejdspladsen.
Hvad kan vi gøre?
Pandemien har ændret vores tolerance over for at arbejde på kontoret.
Studier viser, at op til 70 procent af medarbejderne vil søge et nyt job, hvis arbejdsgiveren ikke tilbyder fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra ind imellem. Så et sundt arbejdsmiljø er vigtigere end nogensinde.
I takt med at mange organisationer forsøger at tilpasse sig COVID-19, genovervejer de, hvordan de indretter og bruger kontoret.
Selvom åbne kontormiljøer formentlig er kommet for at blive, belyser vores studie, hvor vigtigt det er at forstå medarbejdernes behov i indretningen af arbejdspladsen.
En fordel ved at flere medarbejdere arbejder hjemmefra (i hvert fald en del af tiden), er mindre overfyldte kontorer, hvilket reducerer både visuelle og auditive distraktioner.
Flere tiltag mod støj
Men vi kan også tage andre midler i brug.
Akustiske tiltag og støjreducerende teknologier – for eksempel aktiv støjreduktion designet til at gøre andre personers snak mindre forstyrrende – kan hjælpe.
Gode gammeldags vægge eller skillevægge kan også mindske generne.
Sådanne tiltag kan være bekostelige, men konsekvenserne af et dårligt kontormiljø kan også have stor effekt på produktiviteten.
Og med et bedre arbejdsmiljø vil de fleste nok være knap så kede af at skulle tilbage på kontoret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
