Havde man toiletter i stenalderen?

Nogle gange får man de mest geniale indfald på nogle ret så mærkelige steder.

Sådan skete det også for redaktionens egen Eskild, der under et toiletbesøg spekulerede over, hvor langt tilbage i historien man egentlig har haft muligheden for at 'sidde på tønden', 'gå på potten' eller 'gå en tur på det lille hus'.

»Havde stenaldermennesker også toiletter, eller sked de bare over det hele?« råbte Eskild ud over redaktionen, da han et halvt kilo lettere spankulerede gennem det åbne kontorlandskab og tilbage til sin plads.

Nuvel, det var en smule overdrevet, men sådan et spørgsmål kan vi selvfølgelig ikke lade ligge ubesvaret hen, så i videnskabens tjeneste har vi grebet fat i Peter Vang Petersen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og foruden stenalderekspert også 'lorte-connaisseur'.

Det hurtige svar fra Peter Vang Petersen er:

»Når det gælder stenalderen i Danmark, ved vi det faktisk ikke, for vi har aldrig med sikkerhed identificeret noget, som har været et toilet.«

I andre dele af verden ser tingene lidt anderledes ud, og Eskild kan finde eksempler på nogle af de første toiletter i boksen længere nede i artiklen.

En rigtig lortehistorie

Nu er det jo ikke hver dag, at man har mulighed for at udfritte en ekspert i gammelt lort om menneskehedens afføringshistorie, så vi griber chancen og beder Peter Vang Petersen om i stedet at fortælle os, hvad han ved.

Lad os med det samme advare om, at emnet lægger så meget op til plat onkelhumor – ja, nogle vil endda sige 'lortehumor' – at vi ikke kan lade være med at fedte denne lortehistorie lidt ind i det.

Men først til det rent salige:

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

At forskere ikke er sikre på, om stenaldermenneskerne havde toiletter eller ej, skyldes, at det kan være svært at se på resterne af huse og bygninger fra perioden, som strakte sig frem til indtil for næsten 4.000 år siden, om et stolpehul eller en stensætning havde noget med et toilet at gøre.

»Vi må jo erkende, at lort ikke ligefrem er det mest holdbare arkæologiske materiale, så hvis stenaldermenneskerne sked i et eller andet hul, er sporene og lugten for længst forsvundet,« forklarer Peter Vang Petersen.

Hunde spiser menneskeafføring

Skal Peter Vang Petersen komme med et kvalificeret bud på, hvad vores forfædre gjorde, når de fik trykken for tarmene, er det nødvendigt at dele den danske stenalder op i to perioder.

• Den ene periode er tiden før landbrugsrevolutionen, hvor danskerne indtil for 6.000 år siden levede som jæger-samlere.
• Den anden periode er tiden efter landbrugsrevolutionen, hvor danskerne levede som bønder.

Kigger vi på perioden før landbrugsrevolutionen, levede danskerne på små bopladser, hvor man formentlig ikke har gjort sig umage i forhold til at lave et toilet.

Det flød nu heller ikke med lort over det hele, og her kommer menneskets bedste ven ind i billedet.

Fra for mere end 15.000 år siden og frem til landbrugsrevolutionen var hunden nemlig det eneste husdyr, der levede sammen med mennesker, og selvom hunde er ganske begejstrede for at slikke sig selv i numsen, holder de sig helt og holdent fra at spise deres egen afføring.

Du kan læse mere om fænomenet i artiklen: 'Hvorfor spiser hunde lort?'.

Det er et kendetegn ved næsten alle dyr, at de ikke vælter rundt i deres egne efterladenskaber.

Menneskelort kan hunde til gengæld ikke få nok af, så en nylagt bæ i den tidlige del af stenalderen har formentlig ikke fået lov til at ligge og dampe ret længe i solen, før en hund er kommet forbi og har snuppet den i en hurtig mundfuld.

Ja, det lyder ubeskriveligt klamt, men sådan var det bare. Bare spørg en grønlandsk slædehundeejer, der er nødt til at besørge midt på isen.

»Hunde elsker menneskelort, så stenaldermenneskerne har i hvert fald ikke haft problemer med, at deres lort lå og flød over det hele. Måske har de så heller ikke haft behov for at bygge et toilet eller have et specielt sted til at nedgrave lort,« siger Peter Vang Petersen.

Hundelort overlever historien bedre

Omvendt kan en stenalderboplads godt have lugtet af hundelort, og vores bedste vens afføring kan man stadig finde på stenalderbopladser i dag.

Det skyldes til dels, at hunde ikke æder deres egen bæ, men også at hundelorte er mere faste i det end en menneskelort.

Derfor er chancerne for, at en hundelort har overlevet tidens tand, bedre, end hvis det er en menneskelort.

»Jeg har selv været i Go' Morgen Danmark med en flere tusinde år gammel hundelort. Det kalder jeg for danebæ i stedet for danefæ,« griner Peter Vang Petersen.

Stalde kan være Danmarks første toiletter

Går vi længere frem i tiden til efter landbrugsrevolutionen, ændrer tingene sig – muligvis, for vi ved det som sagt ikke.

Men Peter Vang Petersen forestiller sig, at mennesker har haft et incitament for at skide i egen rede så at sige.

På samme tid som landbrugsrevolutionen buldrede hen over landet, fandt vores forfædre nemlig ud af, at afføring i alle dens herlige former er ganske godt at gøde marker med.

Man har givetvis indsamlet afføring fra grise, heste, kør og får og spredt det på markerne for at forøge næste års høstudbytte.

Formentlig har man forinden samlet det i møddinger, og når man allerede havde ét sted, som stank af lort, så hvorfor ikke samle det hele der.

Det kan muligvis være stenaldermenneskernes første 'toiletter'.

»Vi kender det fra landbrug senere i historien og fra andre steder i verden, hvor den nemmeste løsning til at komme af med sin afføring er at gøre med det, som man gør med afføring fra alle dyrene – altså ud på markerne. Folk har formentlig skidt i hjørnet af stalden, og så er det det,« fortæller Peter Vang Petersen.

Vikingerne byggede rigtige toiletter

Det kan jo være, at Eskild ikke tænker, at et hjørne i en stald er et rigtigt toilet.

Skal vi finde 'rigtige toiletter' i Danmark, skal vi da også lidt længere frem i tiden.

I vikingetiden, hvor de første danske byer som Ribe, København og Svendborg så dagens lys, opstod der et behov for flere erhverv, som ikke nødvendigvis indebar landbrug og dertilhørende stald at skide i.

Tænk skræddere, smede og så videre.

Byboerne skulle derfor finde på andre måder at komme af med deres afføring på, og det gjorde man simpelthen ved at grave et hul i jorden og eventuelt stille en latrintønde derned.

Var man blufærdig, kunne man finde på at stille fire vægge op omkring det primitive toilet, så man kunne skide i fred og ro med et eksemplar af Vikingetidende foldet ud på knæene.

Vikingelort under gamle, danske byer

Kan vi så være sikre på, at det var sådan, vores vikingeforfædre gjorde?

Ja, det kan man ifølge Peter vang Petersen godt, fordi forskere rent faktisk ofte finder rester af sådanne huller under vores store byer (det med Vikingetidende var bare en joke).

Ved arkæologiske udgravninger er det slet ikke sjældent, at arkæologerne støder på resterne af en latrintønde, og her kommer et sjovt faktum:

Latrintønderne lugter ofte stadig af lort og vikingeprut.

Gammelt lort sladrer om fortiden

Støder arkæologer på en ildelugtende tønde, er det fristende at tro, at de skynder sig at grave hullet til igen, men der tager man fejl.

I stedet smøger de ærmerne op og dykker ned i den gamle afføring i jagten på ting og sager, som kan fortælle dem noget om livet i fortiden.

Det kan eksempelvis være, at de finder æg fra spoleorm, ringorm, bændelorm, piskeorm eller nogle af de andre fantastiske dyr, som åbenbart har set det som deres livsmission at leve i vores tarme.

Det fortæller arkæologerne noget om de sygdomme, som vikingerne led af.

Forskere kan også få et indblik i, hvad vores forfædre tørrede sig med bagi. Det kan dreje sig om stykker af mos, eller, hvis forskerne er rigtig heldige, stofstykker, der er klippet til i håndrette stykker.

»For nogle arkæologer er det lige så interessant at finde en tønde med lort, som det er at finde et skelet. Nogle af mine kollegaer klapper ligefrem i hænderne, når de finder sådan noget,« fortæller Peter Vang Petersen.

Folk tabte ikke alt muligt i toiletterne

I forbindelse med de første toiletter kunne man måske fristes til at tro, at arkæologer også kan finde ting i latrintønderne, som folk har tabt derned.

Mange mænd anno 2018 har i hvert fald prøvet at fiske en spritny iPhone op af 'vandet'.

Man kan spekulere i, at folk i vikingetiden tabte smykker eller mønter ned i tønden, men det tror Peter Vang Petersen ikke på, at man vil finde.

Lommer er nemlig en relativt ny opfindelse, og det var ikke sådan, at man i vikingetiden havde bukse-baglommer, som tingene kunne falde ud af.

»Man finder altså ikke smykker og mobiltelefoner nede i sådan nogle tønder, og finder man en mobiltelefon, er man nok ikke i den rigtige tidsalder,« siger Peter Vang Petersen.

Hygiejnepinde med lort på

Hvis vi skal gøre vores lille danske lortehistorie global, så er menneskeafføring med et par tusinde år på bagen (ret beset tusinde år uden for bagen) faktisk noget, som mange forskere er interesseret i.

Blandt andet har man på Silkevejen fundet menneskeafføring, som stammer fra de karavaner, der fragtede varer fra Asien til Europa.

Med sig havde karavanerne øjensynligt også andre ting, som ikke blev båret på kamelryg.

Forskere har nemlig fundet gamle ’hygiejnepinde’, som karavanedeltagerne brugte til at klø sig med i rumpetten efter toiletbesøg.

Disse hygiejnepinde, som de senere hen smed fra sig, er stadig klistret ind i menneskeafføring, der indeholder æg fra forskellige indvoldsorme, som karavanedeltagerne tog med sig fra Kina til Europa.

Ja, det var noget rigtig lort.

Ældste lort er 50.000 år gammel

Hopper vi til et helt andet kontinent, har man i Texas i USA fundet 9.000 år gamle, indtørrede menneskelorte i Hinds Cave.

Lortene er nogle af de ældste overlevende efterladenskaber af mennesker i Nordamerika, som først blev bosat af mennesker for 12.000 år siden.

Samtidig viser lortene, hvad mennesker spiste dengang, og det er sjovt nok hund.

»I hulerne i Texas har lortene ligget uforstyrret i tusindvis af år, og på den måde kan vi stadig finde dem i dag. Det ville man ikke kunne i Danmark,« siger Peter Vang Petersen.

Skal vi virkeligt lang tid tilbage i historien, har forskere fundet 50.000 år gammel neandertalerafføring i Spanien.

Emnet er så veletableret i forskningsverden, at gammel lort faktisk har fået sin helt egen videnskabelige betegnelse: Palæofæces.

Så lærte Eskild også noget nyt i dag.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.