Fremtidsforsker: Jeg er en dominatrix, der giver folk verbal spanking

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker hos Future Navigator, du påstår, at du forsker i fremtiden.

Er du synsk?

»Nej, men det kunne da være dejligt. Som fremtidsforsker får man alle mulige tilråb om, hvad lotto-tallene bliver i morgen. Så plejer jeg at sige, at jeg godt kender syv vindertal, men jeg ved ikke, hvornår de bliver udtrukket.«

Hvad er fedest efter din erfaring: at læse i teblade eller i tarotkort?

»At læse i alt! Fremtiden kommer ikke fra det, du fokuserer på, når du kigger ligeud. Den kommer i stedet fra periferien, fra undergrunden og fra trendsættere, som kan være en lille mand i Thailand, der laver noget, som man synes ser smart ud.«

Så din 'forskning' bygger på, hvad der rører sig blandt små mænd i Thailand?

»Ikke kun. Som fremtidsforsker er man enormt nysgerrig hele tiden. Man taler med alt og alle, både direktøren i A.P. Møller, kommunechefen i Nordjylland og tankpasseren i Spanien eller Vietnam og butiksejere i Canada eller i Ikea. Det er ligesom at lave et puslespil, hvor alle lægger brikker. Det forestiller ikke noget, før den sidste lille brik falder på plads. Og måske kommer den fra små mænd i Thailand.«

»Jeg har også en tilbøjelighed til at placere mig selv i kasser med mennesker, der er helt anderledes end mig selv. Jeg sidder f.eks. i 'Advisory Board' i Folk og Forsvar, som består af grånende mænd i marineblå jakkesæt med Dannebrog på reverset.«

Fortæller de gamle mænd dig så om fremtiden på plejehjemmene?

»Der ender mange af os jo, men ved du hvad, heldigvis er det slut med Oldekolle. I fremtiden bliver det et OldeBolleKolle. Der er faktisk ikke nogen, der bliver ældre end 42 i fremtiden. Udenpå måske - men ikke inden i, så vi har stadig vores lyster.«

»Fremtiden tilhører i det hele taget de erfarne, for amatørernes æra slutter i 2020. Det er faktisk to af tidens vigtigste trends: Den aldrende befolknings overtag og den stigende interesse for eget liv og sundhed. Det sjove er spekulationerne og meningen med det hele. Kunne tingene være anderledes, end de er i dag?«

»Fremtidsforskere har den fordel fra andre forskere, at vi har lov til at sige 'bla-bla-bla', og så siger folk, 'hvorfor tror du det?'. Så svarer jeg, at det tror jeg bare, og så kan der begynde at ske noget. Mit ord gælder, indtil nogen kommer med noget bedre.«

\ Læs mere

Biokemiker: Jeg får ekstra indsigt af at danse som et molekyle

Du snakker i hvert fald meget. Det lyder også, som om du snakker som en politiker uden at have noget reelt indhold..?

»Jeg vil sige, at jeg er som en politiker burde være. Jeg er selv uddannet cand.scient.pol., og jeg mener, at statskundskabsfolk absolut ikke burde have lov til at sidde på magtens poster.«

»Vi burde lære at holde vores mund og lytte til andre mennesker og være gode til at få en gruppe mennesker til at lytte til hinanden og så komme med en vision om, hvad vi vil, og hvad, der er det bedste for Danmark eller kommunen eller arbejdspladsen. Komme med et udspil, som får folk til at sige, 'ja, det lyder skidegodt; der kan jeg godt se mig selv', og så flytte os fra idé til succes. Så har scient.pol.'erne en berettigelse.«

Med andre ord: Du vil hellere læne dig tilbage og lade andre gøre det svære arbejde?

»Tværtimod. At gøre ting simple er noget af det sværeste, der findes. At få andre til at forstå og se - det kræver noget.«

»De forskere, vi kender fra populære sammenhænge, har lavet meget kompliceret arbejde, men de har ikke været for fine til at gå ud til den brede befolkning. Tag Niels Bohr, Albert Einstein, Holger Bech, Tor Nørretranders. De kan eller kunne konstatere tingenes sammenhæng og forklare, hvad essensen er.«

\ Læs mere

Matematiker: Her tænker vi totalt ud af boksen!

Dit arbejde lyder nærmere bare luftigt og meningsløst...

»Utroligt meget forskning er totalt meningsløst. Men jeg har selv meget svært ved at se, hvorfor det er finere at undersøge placeringen af kommaet i spansk grammatik eller lave en ph.d. om strandkultur på Copacabana, end det er at være fremtidsforsker og arbejde med en systematisk tilgang til, hvordan man skaber sammenhæng i fremtiden.«

Ah! Så du er en frelser? En Jesus-ine, der fortæller den uvidende pøbel, hvordan verden hænger sammen?

»Nogen siger, at prostitution er verdens ældste erhverv. Vi siger, at det er fremtidsforskning, og at der er tre slags fremtidsforskere:

Først er der oraklerne; dem, hvor du tænker, at det er nok rigtigt, hvad de siger, men du fatter ikke en disse af, hvad der kommer ud af dem. Så er der profeterne, f.eks. professorer eller økonomiske vismænd, som forsker i kældrene på universiteterne, og som mener, de altid har ret. Deres problem er, at de ikke kan komme ud over rampen, og de forstår ikke altid, at der er forskel på at have ret og få ret. Jeg er så den sidste form for fremtidsforsker. Sådan én som Columbus; en opdagelsesrejsende, der vil sejle den anden vej af alle de andre uden at vide, hvor han kommer hen. Måske er ideerne ikke altid rigtige, men man opdager altid noget på vejen.«

Er det ikke federe at få de rigtige ideer end at blive distraheret af noget andet?

»Ikke nødvendigvis. Én af de andre fremtidsforskere ville sige: nu kommer en mobiltelefon eller en chip, eller om 10 år uddør pølsevognen. Vi vil hellere på rejse: vi rejser efter en ø derude, men opdager i stedet en spækhugger på vejen. Måske var der slet ikke en ø, men i det mindste har vi fundet ud af, at der var en spækhugger.«

Det lyder jo totalt fluffy. Hvordan kan du påstå, det er forskning?

»Al forskning er da fluffy på et tidspunkt. Jeg mener, at forskning handler om at kigge ud i universet, stjernerne, celler eller folks hjerner eller kroppe og undre sig over, hvad der foregår. Så hiver man noget med hjem, som man prøver at systematisere.«

»Jeg har et billede på det: Der hænger en snor og dingler. Man hiver i den og en anden tråd, og pludselig har man 100, som giver en kæmpebunke af garn. Det er viden, som du skal finde struktur i, og så går man i gang med at strikke. Fremtidsforskere har holdninger til, hvad vi strikker - og det skal være noget, som verden har behov for.«

Sig mig, hvilke klasser droppede du egentlig ud af for at blive fremtidsforsker?

»Jeg er kandidat, så jeg droppede ikke studiet. Jeg er i øvrigt også biolog.«

Så du startede i biologi og endte i astrologi. Er det Ekstra Bladets astrolog, der har lært dig op, eller snakker vi Ude og Hjemme?

»Spørger du mig personligt, så er astrologi noget fis, noget hokuspokus. Men i og med, at fremtidsforskning ikke handler om mig, men en gruppe mennesker, der skal have hjælp til at bringe en vision til verden, så skal man være fri til at bruge de metoder og redskaber, der passer. Hvis det hjalp at svinge en død kat over hovedet, ville jeg også gøre det.«

»Fremtidsforskning handler om at skabe struktur og fornemmelser i områder, hvor du er ignorant. Du organiserer din viden og din uvidenhed og får overblik over meget af det, du ikke vidste, du kunne leve uden.«

Det lyder sgu da astrologisk: Du bruger vage og brede termer til at tegne et billede, som forestiller alle og ingen. Hvor sejt er det?

»Det handler meget om mentale modeller. I vores hoveder har vi altid sådan én. Du har én, når du er på en opgave. Mange journalister får at vide, at de skal vælge en vinkel på historien, før de kommer ud. Det vil sige, at sådan en som mig kan sige helt vildt mange ting, som jeg synes er spændende, og læseren også, men som journalisten ikke hører, fordi du har et andet perspektiv.«

»I dag vælger mange mennesker et hovedet-ned-i-toilettet-perspektiv. Alt, hvad de ser, er noget lort: Ældrebyrder, konkurrence fra Kina, svigtende uddannelsessystemer.«

»Med et positivt perspektiv er det da fantastisk, at folk bliver ældre, for hvad er alternativet? Kina løfter sig ud i fattigdommen, og vi piber, fordi vi er faldet ned mellem velfærdssamfundets sofapuder. Og måske er det vigtigste spørgsmål at stille: hvordan skaber vi et samfund, hvor unge har lyst til at leve, og hvor vi kunne forestille os, at vi gerne ville arbejde fra vugge til krukke?«

»De mentale modeller, vi har i hverdagen for, hvad man kan og ikke kan, sparker vi til som fremtidsforskere. Folk har så utrolig travlt med at forklare, hvorfor de andre er nogle idioter. At arbejde med mennesker og visioner er ligesom at opdage en påfugl i en papkasse. Engang imellem skal den altså ud af boksen og slå med sine vinger i stedet for at sidde dernede og surmule.«

Ah, så du er selvlært terapeut?

»Tjo - ja, nogle gange. Jeg har det meget bedre med at se mig selv som en dominatrix, der giver folk verbal spanking. De elsker det. Jo mere, man skælder ud på dem, des mere fantastisk synes de, det er.«

»I sagens natur er vi fremtidsforskere nødt til at bevæge os på overfladen og se tingene fra det store perspektiv. Fremtidsforskning er eklektisk forskning; vi samler en masse forskellige retninger. Vi er nødt til at løfte blikket fra vores eget skrivebord og kigge ud over kanten.«

»Som tidligere biskop Jan Lindhardt har sagt: 'Alle kan gå i dybden, men det kræver stor professionalisme at blive på overfladen'. Hvis vi ikke har blik for de store sammenhænge, og hvis vi ikke kan gå op i højderne og se, hvordan det passer med, hvad andre laver - så graver vi os ned i huller, hvor det kun giver mening for os selv.«

Du prædiker jo! Har du nogensinde stået på en papkasse i en park for at få tilhængere?

»Jeg har faktisk kæmpet for ikke at have tilhængere, men må se i øjnene, at det kan jeg ikke undgå. Det er lidt ligesom i Life of Brian, hvor Brian råber ud af vinduet, 'you are all individuals!', og forsamlingen råber 'yes, we are all individuals!'«

Det er min holdning, at i fremtiden er vi alle nødt til at være fremtidsforskere. Nogen måske kun i fem minutter hver dag, men vi har brug for at få overblik.

Anne Skare Nielsen

»Det handler om, at jeg stiller mig til rådighed for at løse problemer, som ikke har materialiseret sig endnu. Jeg har en grundholdning om at være nysgerrig, konstruktiv og lyttende. Når jeg dør, skal Niels Bohr med til min velkomstfest i himlen. Jeg er ret sikker på, at han vil være enig i, at det er det, forskning går ud på. Han kunne ikke indfange kvantefysikken på andre måder.«

\ Læs mere

Filmforsker: Dårlige bøssefilm er totalt oversete

Hvordan får du mad på bordet? Du tjener næppe særligt mange penge som spåkone..?

»Jo, det gør jeg. Det er meget velbetalt.«

»Lidt karikeret kan man sige, at fremtidsforskere måske er for videnskabsstanden, hvad stand-up-komikere er for skuespilstanden. De bliver ikke set som rigtige skuespillere, men de kan fylde en hel koncertsal og tage penge for at fortælle om noget, der ligger dem på sinde.«

Hvem gider betale dig?

»IKEA, f.eks. Vi tager fra de rige og giver til de fattige. De store får lov at betale for alle projekterne. Kommunerne, ngo'erne, børnehaverne, en folkeskole eller et plejehjem slipper, eller de får lov at give noget til et velgørende formål - eller give mig en bog eller et klap på skulderen.«

Du er simpelthen Robin Hood?

»Ja, han er ét af vores forbilleder.«

Hvad er det vildeste, du har forudset? Finanskrisen? Vulkanudbruddet i Island? 13 rigtige i tips?

»Problemet er, at vi forudså finanskrisen, men vi havde det klart som profeterne: ingen gad høre på det. Men ellers har vi i mange år talt om 'Generation Giv'; at folk vil være skabere og ikke bare være forbrugere længere.«

»Og så det med den erfarne generation. Halvdelen af alle de mennesker, der nogensinde har levet, som er +55, de lever nu. Det kommer til at betyde rigtig meget, at folk bliver ældre uden at blive gamle.«

»Jeg faldt i øvrigt for nylig over en fem år gammel artikel, hvor jeg sagde, at vejen frem er at give folk en mening i deres arbejdsliv. Den er jeg rigtig glad for i dag. Den kommer mine egne børn til at grine ad: 'ej, mor, var der virkelig mennesker engang, der havde et arbejde, som ikke gav mening?'«

Hvad bliver de syv lottotal på lørdag?

»7 17 27 37 13 16 6. Jeg ved ikke, hvilken lørdag rækken kommer ud, men folk får helt klart mere sex i fremtiden.«