Forskere udforsker grønne nabofællesskaber, og enormt svampenetværk skal kortlægges

Hvordan skaber vi bæredygtige nabofællesskaber?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet.

Her vil forskerne se nærmere på grønne nabofællesskaber, hvor beboere i boligforeninger eller andre boligområder går sammen om grønne løsninger, skriver Københavns Universitet.

Det kan være fællesindkøb, klimavenlige energiløsninger, afvikling af byttemarkeder og etablering af byhave.

»Vi vil bidrage til den grønne omstilling ved at knække koden bag skabelsen af levedygtige fællesskaber. Sammen med praktikere vil vi udvikle redskaber til at facilitere etableringen og opskaleringen af nye grønne nabofællesskaber i forskellige boligområder og boligtyper,« siger lektor og antropolog Quentin Gausset, der skal lede projektet på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Forskerne skal blandt andet forbi Tingbjerg for at undersøge, hvordan et udsat boligområde kan udvikle grønne nabofællesskaber og i sidste ende skabe et mere socialt afbalanceret og attraktivt kvarter.

Projektet løber fra 2022 til 2025.

Svampenetværk skal kortlægges

Med den garvede primatolog og naturforsker Jane Goodal i spidsen skal det store netværk af underjordiske svampe nu kortlægges for første gang, skriver The Guardian.

Ambitionen er at indsamle - hold nu fast - 10.000 svampeprøver fra flere afkroge af kloden, der skal identificeres ved hjælp af kunstig intelligens.

»En forståelse af underjordiske svampenetværk er afgørende for vores bestræbelser på at beskytte jorden, som livet afhænger af, før det er for sent,« siger Jane Goodal, som har været med til at etablere Institute for Wildlife Research, til The Guardian.

Svampe bruger kulstof til at bygge netværk i jorden. Netværket forbinder sig med planterødder og fungerer som næringsstof - en slags motorveje - der udveksler kulstof fra planterødder med næringsstoffer, skriver The Guardian.

På Videnskab.dk har flere forskere beskrevet, hvordan svampe kan være med til at skabe en mere bæredygtig verden.

Genopret tørveområder

Den billigste måde at reducere konsekvenserne af tørvemarksbrande på er ved at genoprette de forfaldne tørveområder, som er i en ringe forfatning.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der netop er publiceret i Nature Communications, hvor en række forskere har regnet på, hvad vilde brande har kostet den indonesiske statskasse.

De seks største brande, som rasede i Indonesien mellem 2004 og 2015, betød et økonomisk tab på i alt 93,9 milliarder dollars som følge af skader på plantager, skovbrug og landbrug, CO2-udledninger og sundhedspåvirkninger fra eksponering for luftforurening, skriver University of Leeds.

Den indonesiske regering har forpligtet sig til at genoprette 2,5 millioner hektar forringet tørveland, og det forventes at koste mellem 3,2 og 7 milliarder dollars.

Resultaterne antyder, at hvis genopretningen allerede var afsluttet, ville:

• Det afbrændte areal i 2015 være blevet reduceret med 6 procent
• Det ville reducere CO2-udledningen med 18 procent
• Udledningen af fine artikler (PM2.5) - som kan trænge dybt ned i lungerne - ville falde med 24 procent

De vilde brande har nemmere ved at få fat i forringet jord end i beskyttede skovområder, og derfor er genopretningen ikke kun vigtig, men også billigere på den lange bane, skriver University of Leeds.

Mæsk dig i dansk tang

Vi runder ugens opsamling af med at kaste et blik på ny, dansk forskning om fødevarernes 'schweizerkniv' - tang!

Tang er nemlig sprængfyldt med gode næringsstoffer og kan dyrkes lokalt. Nu har en dansk forsker, Cecilie Bay Wirenfeldt, fjernet en af udfordringerne, der er ved at spise gyldenbrunt, dansk tang, der indeholder en hel del jord.

Det skriver hun om på Videnskab.dk’s Forskerzonen.

Ved at dyppe brunt dansk tang i 60-80 grader varmt vand får det både en mere appetitlig grøn farve og afgiver giftigt jod.

Det åbner for, at flere mennesker kan storspise tang.

Bon appetit!