Tang på tallerkenen: Danske forskere fjerner afgørende forhindring
Tang er både bæredygtigt og sundt – lige bortset fra det alt for store jodindhold. Forskere har nu løst problemet med en meget enkel metode.
Tang

Cecilie Bay Wirenfeldt på besøg hos en koreansk tang- og snegleproducent. (Foto: Privatfoto)

Cecilie Bay Wirenfeldt på besøg hos en koreansk tang- og snegleproducent. (Foto: Privatfoto)

Tang er sprængfyldt med gode næringsstoffer, kan dyrkes lokalt i de danske fjorde og er erklæret en af fremtidens bæredygtige fødevarer på globalt plan.

Derfor er tang udpeget til at blive vores fremtidige hverdagsmad.

Specifikt er der tale om det danske sukkertang, som nu dyrkes rundt om i landets fjorde og allerede har fundet vej til diverse restauranter og produkter.

Sukkertang smager let saltet og er utrolig sprødt. Det kan bruges i retter fra suppe til is.
Men trods alt det gode er der stadig udfordringer med det gyldenbrune tang: Det er nemlig en af de fødevarekilder på verdensplan, der indeholder mest jod.

Jodindholdet er så stort, at ved at spise, hvad der svarer til størrelsen på et spinatblad, vil du få den mængde jod, du behøver på en dag.

Det er bekymrende, da for meget jod kan føre til jodforgiftning, som kan forstyrre vores skjoldbruskkirtel og stofskifte (se mere i boksen under artiklen).

Men den bekymring har jeg sammen med en række danske og norske forskere nu fundet en ganske enkel løsning på.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Fra gyldenbrun til lækker grøn

Vi har testet forskellige metoder til at fjerne joden fra sukkertang og har på den måde fundet en let anvendelig løsning: Jod er flygtigt og opløser sig derfor i vand. Ved at dyppe tangen kortvarigt i 60 til 80 grader varmt vand, vil næsten alt jod gå over i vandet.

Man vil derfor kunne spise en portion tang uden at være i fare for at få jodforgiftning.

Vi kan se, at det høje indhold af omega-3 fedt- og aminosyrer er upåvirket af det varme vand. Næste skridt er at undersøge, om de øvrige gode indholdsstoffer – vitaminer, kostfibre og flere mineraler – også bliver bevaret.

Derudover vil vi gerne undersøge, om vi kan optimere metoden, så vi sparer vand og energi og derved gør metoden mere bæredygtig.

En pudsig detalje er, at tangen skifter farve fra gyldenbrun til kraftig grøn, når vi dypper den i det varme vand. Vi forventer, at langt de fleste har mere lyst til at spise den grønne version (se forskellen på billederne og døm selv).

Vi håber på, at metoden i fremtiden kan bruges af tangspisere, producenter og restauratører, så vi undgår, at du får jodforgiftning, når du (måske) begynder at bruge tang i madpakken.

Denne artikel bygger på vores studie, der for nylig er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Foods.

sukketang-tang

Sådan ser sukkertangen ud før og efter, den bliver dyppet i det varme vand. Hvilken version vil du helst spise? (Foto: Cecilie Bay Wirenfeldt)

 
Vi har brug for den rette mængde jod

Jod er et livsvigtigt mineral, som er nødvendigt for vores hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen, hvilket har indflydelse på vores stofskifte.

Hvis man får for lidt jod, kan man få jodmangel. Men hvis man får for meget jod, kan man få jodforgiftning. Begge tilstande kan give hævet skjoldbruskkirtel, svedeture, træthed, ændret appetit og meget mere, og det er derfor vigtigt, at jodindtaget er i balance.

I dag er der tilsat jod i vores husholdningssalt for at undgå jodmangel hos danskerne. Dette har ført til, at indtagelsen af jod er steget i befolkningen.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk