Forskere raser over analyseinstituttet Megafon: »Helt gak-gak«
Megafon angriber forskningsfriheden ved at kræve, at hjemmeside fjerner meningsmålinger, lyder det. Megafon afviser kritikken og får opbakning af mediejurist.

Vrede forskere vil nu boykotte TV 2 og Politiken, der samarbejder med Megafon, fordi analyseinstituttet kræver betaling for, at hjemmesiden politologi.dk kan bringe såkaldt vægtet gennemsnit af forskellige meningsmålinger - et værktøj, som forskere bruger flittigt. (Foto: Politologi.dk/Jyllands-Posten/Niels Th. Dahl, Twitter)

Vrede forskere vil nu boykotte TV 2 og Politiken, der samarbejder med Megafon, fordi analyseinstituttet kræver betaling for, at hjemmesiden politologi.dk kan bringe såkaldt vægtet gennemsnit af forskellige meningsmålinger - et værktøj, som forskere bruger flittigt. (Foto: Politologi.dk/Jyllands-Posten/Niels Th. Dahl, Twitter)

»Bøllemetoder«. 

»Helt gak-gak«. 

»Problematisk for forskningsfriheden«.

Sådan lyder en række forskeres kritik af meningsmålingfirmaet Megafon som reaktion på, at Megafon har besluttet at afkræve en millionerstatning fra hjemmesiden Politologi.dk.

Politologi.dk har i en årrække samlet og analyseret alle politiske meningsmålinger i Danmark for at give et overblik over meningsmålingerne, der kommer fra flere forskellige firmaer - herunder Megafon. 

Hjemmesidens overblik og analyser har været et hyppigt brugt værktøj blandt samfundsforskere og medier. Blandt andet fordi Politologi.dk giver et såkaldt vægtet gennemsnit af de mange meningsmålinger.

»Meningsmålingerne er fyldt med usikkerhed og giver ofte forskellige resultater. Et vægtet gennemsnit er derfor et godt redskab til at forstå, hvad der er den sande holdning ude i befolkningen,« siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen til Videnskab.dk.

Nu er Politologi.dk midlertidigt lukket, fordi Megafon har »krævet at deres meningsmålinger fjernes fra overblikket samt fremlagt et krav på erstatning og vederlag« for de brugte meningsmålinger, oplyses det på hjemmesiden.  

Bag hjemmesiden står Erik Gahner Larsen, der er tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han vil gerne vente med at udtale sig offentligt, før han har fået uddybet det mulige sagsanlæg fra Megafon, meddeler han til Videnskab.dk.

Megafons erstatningskrav er også rettet mod Jyllands-Posten, der ligeledes systematisk har bragt et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger.

Forskere boykotter TV 2 og Politiken

Erstatningskravet og den midlertidige lukning af Politologi.dk har vakt så stor forargelse, at flere forskere nu vil boykotte Megafons samarbejdsmedier TV 2 og Politiken. 

En af de harme forskere er lektor og valgforsker Martin Vinæs Larsen:

»Jeg synes, at det er fundamentalt forkert, at TV 2 og Politiken samarbejder med nogen, der i sidste ende forringer den politiske debat. Det er helt gak-gak,« siger Martin Vinæs om sit boykot af Megafons samarbejdspartnere:

»Jeg bruger ofte Politologi.dk i min forskning, men jeg bruger særligt hjemmesiden, når jeg skal udtale mig i den offentlige debat. Så det et essentielt værktøj for mig,« lyder det fra Martin Vinæs: 

»I løbet af valgkampen har jeg brugt siden hundredvis af gange,« tilføjer lektoren, der er tilknyttet Aarhus Universitet. 

Megafon: Vi vil have betaling for vores arbejde

Asger H. Nielsen, der er administrerende direktør for Megafon, mener, at det er helt rimeligt, at Megafon modtager betaling, når nogen ønsker at benytte firmaets talmateriale, siger han til Videnskab.dk.

»Megafon er først og fremmest meget kede af sagen og forundrede over, at der ikke hurtigt og fredsommeligt er fundet en løsning mellem parterne. Vi har skrevet til parterne, at vi enten vil have betaling for vores arbejde eller udtages af deres vægtede indeks.«

»Det har de valgt at ignorere, hvorfor vi så har bedt vores advokat om at rette henvendelse igen. Det her er en helt enkel juridisk sag om ophavsrettigheder og betaling for en kommerciel brug af andres arbejde.«

Hvordan har Erik Gahner Larsen og Politologi.dk brugt jeres arbejde kommercielt? 

»Erik Gahner Larsens produkt er 1:1 blevet anvendt af Jyllands-Posten. Derfor er anvendelsen kommerciel. Erik Gahner Larsen og Jyllands-Posten kunne meget nemt have afsluttet sagen ved blot at stoppe anvendelse af vores talmateriale uden tilladelse,« lyder det fra Asger H. Nielsen, der fortsætter:

»Der har jo faktisk ligget flere tal fra Megafon på Jyllands-Posten end på TV 2, som er vores samarbejdspartner. Det, synes jeg, er helt grotesk.«

Professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller kalder det for sandsynligt, at Asger H. Nielsen og Megafon har en sag. Det kan du læse mere om i bunden af artiklen.

Handler om forskningsfrihed

På Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet har professor mso Asmus Leth Olsen ligeledes valgt at lægge TV 2 og Politiken på is, så længe Megafon har en sag mod Politologi.dk.  

»For mig handler det om, at det er et angreb på forskningsfriheden,« fastslår Asmus Leth Olsen overfor Videnskab.dk. 

»Meningsmålinger er vores termometre. Men vi ved, at nogle målingsinstitutter favoriserer visse partier i deres målinger. Derfor har vi brug for transparens og kvalitet til at diskutere dem, og det får vi blandt andet gennem et vægtet gennemsnit,« siger Asmus Leth Olsen.

Han påpeger desuden, at analyserne, som Politologi.dk og Jyllands-Posten laver, »bygger på offentlige data, som medier publicerer med tydelig kildeangivelse«.

Vigtige for valgdækningen

Lignende pointer kommer fra Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:

»Jeg kan simpelthen ikke forstå Megafons beslutning. Ikke når man kigger på, at det vægtede gennemsnit (som Politologi.dk producerer, red.) bliver brugt til forskning. Ud fra et forskningsperspektiv synes jeg, at det er dybt problematisk,« lyder det fra professoren, der dog stadig har tænkt sig at tage telefonen, hvis TV 2 og Politiken ringer.

»Jeg har forståelse for en boykot. Men jeg kan forstå, at TV 2 og Politiken har bedt om en forklaring fra Megafon. Og det, synes jeg, er fornuftigt,« siger Michael Bang Petersen.  

På Twitter fortæller nyhedschef på TV 2, Jacob Kwon, at de vil tage sagen op med Megafon:

Michael Bang Petersen påpeger desuden, at meningsmålingerne spiller en vigtig rolle i ikke bare mediernes valgdækning, men også kan have en effekt på stemmeadfærden.  

»Studier peger på, at meningsmålinger kan påvirke, hvad folk går hen og stemmer. Det gør, at det ikke er ligegyldigt, hvad de viser, og det gør det vigtigt, at vi har en præcis forståelse af meningsmålingerne,« siger Michael Bang Petersen.

Et løbende vægtet gennemsnit af meningsmålingerne er netop en måde at trykteste meningsmålingernes kvalitet på, tilføjer han.

Megafon: Ikke forskning, der redder verden

Asger H. Nielsen fra Megafon afviser kritikken fra de to forskere. Sagen er »en helt enkel juridisk sag om ophavsrettigheder«, fastholder han:

»Fuldstændig, som hvis en avis bruger et fotografi - der ikke er avisens eget - til at sælge flere aviser. Eller hvis DR spiller et stykke musik for at få folk til at lytte til P3. Det er en meget stor udgift for os at lave et politisk indeks, og derfor mener vi, at det er rimeligt at kræve betaling, når man ønsker at anvende vores talmateriale.«

»Og ærligt talt, så er der jo ikke tale om forskning, der redder verden. Der er tale om en tidligere forsker, der laver et kommercielt produkt.«

Men må forskere gerne bruge Megafons materiale uden at skulle betale for det? 

»Selvfølgelig må de bruge materialet. De må downloade det og analysere på det. De må bare ikke lægge det ud på Facebook og offentliggøre det 1:1, så krænker de ophavsretten. Ligesom jeg godt må downloade en af dine artikler og sende den til min kone, men jeg må ikke dele hele artiklen på min Facebook,« svarer Asger H. Nielsen.

»Bøllemetoder«

Sagen mod Politologi.dk og Jyllands-Posten har især på Twitter fremkaldt kras kritik fra forskere og mediefolk, der protesterer mod Megafons beslutning eller tidligere har været i karambolage med netop Megafon.

Herunder Asmus Leth Olsen og Martin Vinæs, der i 2015 modtog »en trussel om sagsanlæg« fra Megafon på baggrund et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger, der senere indgik i en forskningsartikel. Ifølge Asmus Leth Olsen var deres eneste brøde, at de havde lavet et vægtet gennemsnit med offentlige data.

Asmus Leth Olsen husker episoden som absurd og ubehagelig og kalder i dag Megafons håndtering af sagen for en »bøllemetode«.

»Jeg sad og var censor til eksamen og havde bunkevis af ubesvarede opkald. Jeg skrev til nummeret, at jeg ikke kunne svare nu, men gerne senere. Så fik jeg en sms, hvori der stod ‘Vil bare spare dig for en masse udgifter’.« 

»Men det var så Megafons direktør, der også endte med at sende en skriftlig klage til min chef,« lyder det fra Asmus Leth Olsen, der endte med at fjerne det gennemsnit, de havde lagt på Twitter. Derfor udviklede sagen sig ikke yderligere. 

Asger H. Nielsen fra Megafon fortæller, at Politologi.dk og Jyllands-Posten kunne have gjort præcis det samme, da Megafons advokater første gang rettede henvendelse til dem. 

»Det svarer jo til en vanvidsbilist, der får konfiskeret sin bil efter at have kørt over for rødt en gang og fået en advarsel. Det er ærgerligt, men det er noget, man selv har valgt at gøre,« siger han.

Politiken-chef: »Besynderlig fremfærd«

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard skriver også, at han for snart 15 år siden fik en »trussel« af samme årsag som Asmus Leth Olsen:

Chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, meddeler, at hans avis har været i klemme hos Megafon af samme årsag:

Endelig kalder Amalie Kestler, chefredaktør på Politiken, der altså samarbejder med Megafon, analyseinstitutets ageren for en »besynderlig fremfærd«:

Epinion: »Topmålet af idioti«

En gennemgående undren ved sagen går på, at ingen andre analysefirmaer, der laver politiske meningsmålinger, kan se noget galt i, at deres data udnyttes på samme måde. 

»Hvis vi skal have fungerende meningsmålings-branche i Danmark, skal målinger, som er offentliggjort målingsdata, kunne gennemgås i offentlige analyser. Er man ikke villig til at gøre det, bør man ikke lave meningsmålinger. Det er alle på nær Megafon også indstillet på,« lyder kritikken fra Martin Vinæs. 

En kritik, der tilsyneladende er opbakning til fra branchen selv.

Thorkil Klint fra analysefirmaet Epinion, der også laver politiske meningsmålinger, støtter på Twitter op om Politologi.dk:

Christian Fischer Vestergaard, director ved Epinion, kalder ligefrem Megafons erstatningskrav for »topmålet af idioti«:

Analysedirektør hos Voxmeter, Anna Midtgaard Christensen, kalder sagen for »grotesk«:

Megafon: Vi har en høj værdi

Igen glider kritikken af på Megafon:

»Vi ved, vi har en meget høj værdi i det indeks. Derfor er vi ikke interesseret i at indgå i det,« siger administrerende direktør Asger H. Nielsen og fortsætter:

»Hvis man mener, at Megafons tal ikke er så væsentlige for indekset, så kunne man jo bare have taget os ud. Hvis man mener, at Megafons tal er væsentlige for det kommercielle produkt - som Jyllands-Posten har bragt - så kunne man jo vælge at betale os for det.«

»Erik Gahner Larsen har valgt ikke at gøre nogen af delene, men i stedet lukke sin side ned og efterfølgende gå til angreb på sociale medier og i pressen. Vi håber stadig, at sagen kan afsluttes på en god måde,« slutter Asger H. Nielsen.

Mediejurist: Megafon har sandsynligvis en sag

Mens kritikken hagler ned over Megafon, er det dog ikke umuligt, at analysefirmaet rent faktisk kan have en sag. 

Sådan lyder vurderingen fra professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller. Sagen minder juraprofessoren om, det han kalder for »telefonbogs-reglen«.

Sagen drejer sig, ud fra hvad proforessoren kan se, grundlæggende om ophavsret. Når man producerer en database - som eksempelvis en telefonbog - må andre gerne gøre brug af den og referere til den.

»Men man må ikke bare tage databaser og gøre dem til sin egen. For der er lagt meget arbejde i at lave en database,« lyder det fra Sten Schaumburg-Müller.

Konkret er der tre forhold, som man typisk bør være opmærksom på i den slags sager, tilføjer han.

  • Det første forhold handler om, at man ikke bare må ‘copy-paste’ andres arbejde. Journalister, forfattere eller forskere må eksempelvis ikke ordret kopiere andres arbejde. Men de må gerne bruge indholdet. Det samme gælder for databaser.
  • Det andet forhold handler om, hvor systematisk det bliver gjort. Hvis man en enkelt gang har kopieret resultaterne fra en database direkte, går det måske an. Men sker det systematisk - som i tilfældet med Jyllands-Posten og Politologi.dk - kan der måske være en sag. 
  • Det tredje forhold handler om, hvorvidt man offentliggør andres arbejde. Du må eksempelvis gerne kopiere en hel telefonbog til dig selv. Men du må ikke kopiere telefonbogen og begyndte at sælge den.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk