Indtil for nylig var den velkendte historie om det moderne menneske, at vores forfædre vandrede ud af Afrika, tromlede primitive, tilbagestående, menneskelignende væsner ned på deres vej, indtil de bosatte sig i Europa og blev civiliserede mennesker.
Det verdensbillede er i dag totalt revet fra hinanden.
Gennem de senere år har videnskaben afdækket, at Homo sapiens på forskellige tider og steder har levet side om side med i hvert fald neandertalere og denisovaer.
Knoglerester fra de tre menneskearter afslører, at forhistoriens tobenede endda gjorde meget mere end bare at leve parallelle liv. De har haft sex med hinanden på forskellige tider og steder og på kryds og tværs af arter.
Seneste bevis er netop offentliggjort i en videnskabelig artikel i det ansete tidsskrift Nature:
Et lille stykke knogle viser sig at stamme fra en pige på mindst 13 år, som havde en neandertaler som mor og en denisova som far. Pigen levede for over 50.000 år siden i det nuværende Rusland.
Barnefund giver indsigt i to menneskearter
Det er det første fund nogensinde af et barn af to forskellige menneskearter, og det er ifølge forskerne bag både fantastisk og heldigt, især når man har i baghovedet, at forskere alt i alt blot har gennemanalyseret – sekventeret – genomer ud fra knogler fra cirka 20 forskellige forhistoriske individer.
Pigen har fået det videnskabelige navn Denisova 11.
»Da vi opdagede, at vi havde identificeret et første-generation neandertaler/denisova-afkom, spurgte vi os selv, ’hvad er oddsene lige’? Det var meget uventet,« fortæller Viviane Slon fra Max Planck-instituttet for evolutionær antropologi i Leipzig i Tyskland og førsteforfatter på studiet.
»Når Denisova 11 nedstammer fra både neandertalere og denisovaer, kan vi lære meget om de to grupper ved at se nærmere på hende,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.
Måske meget mere sex end troet
Helt grundlæggende har denisovaer primært holdt til i Asien, mens neandertalere primært har opholdt sig tættere på Europa.
Alligevel afslører pigens DNA, at hendes far – denisovaen – gemte på tidligere rester af neandertaler. De to arter har altså haft sex med hinanden mange år før, Denisova 11 så dagens lys.
Det viser igen, at arterne har bevæget sig rundt i verdensdelene, er løbet ind i, har levet med og haft sex med hinanden flere gange gennem historien.
»Måske også meget mere, end vi tidligere har troet,« bemærker Viviane Slon.
Bekræfter, at vores fortid er et kludetæppe
De oplysninger passer perfekt ind i videnskabens nytegnede billede af, at vores forhistorie er fuld af folkevandringer og –møder, fortæller professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard.
»Der har været et kludetæppe af tæt beslægtede grupper af den samme hårløse abe, som har blandet sig på kryds og tværs over hele kontinentet.«
»Vi kan ikke længere sige, at der har været ét møde, som har været afgørende, eller at det moderne menneske er opstået på ét sted. Der har været en lang række møder, hvor gener er blevet blandet, og hvor man har givet evolutionære gaver - og nogle gange det modsatte - til hinanden,« siger Peter C. Kjærgaard, direktør på Statens Naturhistoriske Museum.
Er Denisova 11 resultat af et forhold eller hurtig sex?
En lang række fund har i de senere år afsløret, at neandertalere var langt mere fremstående, end den klassiske fortælling har påstået.
Neandertalerne havde store hjerner, som de brugte til at skabe en kompleks kultur, hvor de lavede bål, udførte religiøse ritualer, brugte make-up og begravede deres døde, helt på linje med Homo sapiens.
Denisovaen kan have været på samme intelligensniveau som de to andre arter, men den blev først opdaget som menneskeart i 2010. Endnu ved vi alt for lidt om, hvem de var og hvordan de så ud, til at vi kan sige noget sikkert om deres adfærd.
Derfor pirker fundet af Denisova 11 gevaldigt til Peter C. Kjærgaards nysgerrighed.
»Vi kan jo intet sige om, hvordan mødet har været mellem neandertaler og denisova. Vi kan ikke se, hvor kærligt forholdet har været, om det har været flygtigt, om de har levet sammen eller lavet en ’hit and run’,« konstaterer Peter C. Kjærgaard og fortsætter:
»Det hele bliver kun mere vanskeligt, fordi vi kender så lidt til denisovaen. Så nu bliver det virkelig interessant at komme ud og finde noget mere knoglemateriale fra denisovaerne, der kan give indsigt i deres adfærd. Hvordan lignede og adskilte de sig fra neandertalerne?«
Denisova-svar kan gemme sig på museer
De hidtil eneste bekræftede rester af denisovaer er et par tænder og en lillefingerknogle.
Hver del er fundet i Denisova-hulen i Altai-bjergene i Sibirien, men ifølge Peter C. Kjærgaard kan der være nyt at hente i museumssamlinger verden over.
»Mange forskellige materialer er uidentificeret eller kategoriseret som ’måske neandertaler’. Hvor stor en del af dem er denisova? Det ved vi ikke, men vi kommer til at sætte fokus på alt det materiale, som allerede er indsamlet uden at være klassificeret. Måske ligger dér en nøgle til svar,« siger Peter C. Kjærgaard.
Ny historie viser, at mennesket blot er et dyr
Vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvad der blev af neandertalere og denisovaer.
Formentlig er de med tiden blevet udkonkurreret af mennesket i antal eller blevet trængt af for eksempel fødevaremangel eller klimaforandringer, mere end de er blevet nedkæmpet eller overtrumfet på intelligens, som tidligere tiders historier har påstået om neandertaleren.
\ Læs mere
Professoren bemærker, at det er både vigtigt og ædrueliggørende, at alle de nye fund er med til at pirke ved menneskets selvforståelse af at være noget helt særligt.
»Alle de her fund er med til at vise, at mennesket er et dyr ligesom alle andre på Jorden. Vores historie kan forklares på baggrund af en lang evolution, som ikke er anderledes end andre dyrs. Vi har bare været et dyr, som har udnyttet den økologiske niche, der har åbnet sig for os, og udnyttet de livsbetingelser, der har været,« siger Peter C. Kjærgaard og tilføjer:
»Det er det, der har gjort os til den største og mest ødelæggende invasive art, kloden hidtil har set.«
Dyk ned i Denisova-hulens mysterier
Hvis du er interesseret i at vide mere om Denisova-hulen, som har vist sig at være en guldgrube for for forskere interesseret i menneskets tidlige historie, kan du kaste dig over denne video fra 2011.
Fortælleren er én af forskerne bag analyserne af Denisova 11, Bence Viola fra Max Planck-instituttet for evolutionær antropologi i Leipzig.
Forskergruppen i Leipzig har under ledelse af professor Svante Pääbo længe været førende på området. Den står blandt andet bag kortlæggelsen af både neandertal- og denisova-genomerne.
