Neandertalere brugte makeup
Forskerne strides om, hvor avancerede neandertalerne var. Nye fund antyder, at de ligesom vores del af menneskeslægten har pyntet sig med sminke.

På det øverste billede kan man se en gennemhullet muslingeskal. Her ser du den indre, naturlig røde side, og den ydre, hvidlige side som er bemalet med en orange farve af stofferne goethit og hematit, mener forskerne. De udgravede skallerne i områderne Cueva de los Aviones og Cueva Antón i det sydøstlige Spanien.(Foto: PNAS)

På det øverste billede kan man se en gennemhullet muslingeskal. Her ser du den indre, naturlig røde side, og den ydre, hvidlige side som er bemalet med en orange farve af stofferne goethit og hematit, mener forskerne. De udgravede skallerne i områderne Cueva de los Aviones og Cueva Antón i det sydøstlige Spanien.(Foto: PNAS)

Hvor meget neandertalerne (Homo neandertalensis) havde til fælles med vores gren af menneskeslægten (Homo sapiens), er forskerne ikke enige om.

Men ifølge fund, som en gruppe arkæologer nu har gjort i det sydøstlige Spanien, kan det tænkes, at neandertalerne i det mindste havde et ønske om at udsmykke sig til fælles med Homo sapiens.

Muslingeskaller med huller i til at bære i en halskæde og med spor af blandt andet røde og violette farvestoffer, kan tyde på det, mener forskerne.

De har publiceret deres fund i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences' (PNAS) i denne uge.

Symboler og ritualer?

De spanske forskere tolker sporene af farvepigmenter som mulig neandertaler-kosmetik. Dette kan fortælle os mere, end blot at denne flok klaskede lidt farve på her og der, og så var det det, mener de.

Den symbolske tankegang og adfærd, som en sådan kropsudsmykning indikerer, er nemlig noget man hovedsageligt forbinder med Homo sapiens. De nye fund antyder, at neandertalere også havde denne adfærd, mener João Zilhão, som er professor i palæolitisk arkæologi ved University of Bristol.

Ornamentering, som at pynte sig med farver og skaller, kan for eksempel signalisere identitet og individualitet.

»Vore fund er det første sikre tegn på at neandertalerne, på et tidspunkt ti tusind år før det moderne menneske dukker op i Europa, har en symbolsk organiseret adfærd,« siger Zilhão i en pressemeddelelse fra universitetet.

Dateringen afgør det

Det er dateringen, som gør forskerne bag undersøgelsen mest sikre på, at de har med at gøre med pynteglade - og dermed symbolsk orienterede - neandertalere.

Radiocarbon Unit ved University of Oxford's School of Archeology har dateret fundene til at være 50.000 år gamle.

Dermed kan neandertalerne ikke have efterabet pyntevaner fra Homo sapiens, eller være blevet påvirket af dem på andre måder, eftersom det moderne menneske formodentlig ikke indvandrede til disse områder før 10.000 år senere, argumenterer forskerne i pressemeddelelsen.

Forskerne mener neandertalere kan have brugt disse gennemhullede skaller til pynt - måske i rituel sammenhæng. (Foto: PNAS)

De mener også, at fundene indirekte kan give neandertalere anerkendelse for at have været ophavet til den såkaldte Châtelperron-kultur, som arkæologerne ser spor af i tiden fra omkring 30.000 år siden.

Mange mener, neandertalerne må have lært denne kultur af det moderne menneske.

»Fundene fra vores udgravning fjerner den sidste usikkerhed om hvor moderne neandertalerne var i deres adfærd og tankegang. Der er ikke længere nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved neandertalernes ejerskab til de symbolske genstande fra denne periode,« siger Zilhão i pressemeddelelsen fra University of Bristol.

Norsk skepsis

Der er ikke så mange, som specialiserer sig i neandertalere, men Håvard Hegdal har skrevet specialet 'What if they weren't human? Neanderthal behavioural ecology and evolution' ved Institut for arkæologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo.

Han er overrasket over de nye sminkefund, hvis tolkningen af dem er korrekt.

»Der er gjort talrige fund af farvepigmenter hos Homo sapiens, men utroligt lidt hos neandertalerne. Det giver grund til at være skeptisk,« siger han.

»Man har haft en forestilling om, at neandertalerne har haft en avanceret kultur, som det med de seneste årtiers analyseteknologi har vist sig at være vanskelig at finde spor af,« siger Håvard Hegdal.

Han mener, at man uanset dette må gå ud fra at neandertalerne var i stand til fremstille og bruge redskaber, og at man må tolke dette, som at de kunne udnytte de muligheder, der var omkring dem, samt at de var teknologisk fleksible.

»Det er svært at sige, men det er jo fuldt ud muligt, at de kan have smurt ting på kroppen. Man skulle imidlertid tro, at der ville være gjort flere fund af sådanne farvestoffer, hvis de havde gjort dette,« siger han.

»Men jeg tror, flere og flere hælder til, at neandertalerne ikke tillærte sig Châtelperron-kulturen fra Homo sapiens,« siger Hegdal.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.