Mystisk fund: Var neandertalere meget klogere, end vi tror?

På ferie hos venner i den smukke Aveyron-dal i det sydvestlige Frankrig så geologen Sophie Verheyden i 2013 et gådefuldt foto på en lille udstilling i det lokale slot, Château de Bruniquel.

Slottet er et seværdigt, historisk monument fra det 12. århundrede og kendt som optagelsessted for filmen ’Le vieux fusil’ (En mand søger hævn) med Jean Bouise fra 1975.

Billedet var hverken af slot eller skuespiller, men derimod af en sær, cirkulær konstruktion af drypsten dybt inde i en hule nær slottet.

»Man ser øjeblikkeligt, at det ikke er normalt for en naturlig hule, så jeg blev meget nysgerrig og bad om lov til at se hulen. Det var sådan det begyndte,« siger Sophie Verheyden som er geolog og til dagligt forsker i at rekonstruere fortidens klima ved Royal Belgian Institute of Natural Sciences i Bruxelles, Belgien.

Nu har hun og kolleger vist, at der er tale om menneskeskabte konstruktioner.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Cirklerne understøtter, at neandertalerne var begavede

Cirklerne består af afbrækkede stalagmitter (se faktaboks), op til 40 cm høje og 6,7 meter på tværs, og er bygget godt 300 meter inde i hulen langt fra dagslys.

Men det virkelig chokerende er, at cirklernes alder er 176.500 år.

»Arkæologerne kunne ikke tro deres egne øjne - det er en ekstremt høj alder for så kompleks en bygningskonstruktion,« siger Verheyden.

Noget af det, der kommer tættest på, er moderne menneskers kollapsede ’ruin-fund’, bygget af mammutknogler, men de er kun ca. 20.000 år gamle.

Cirklerne er bygget ved slutningen af forrige istid (Saale), længe inden moderne mennesker brød ud fra Afrika, og i den periode neandertalerne var den eneste mennesketype i Europa.

Dermed understøtter fundet et nyt, gryende billede af, at neandertalerne var langt mere kulturelle og begavede, end man traditionelt har tilskrevet dem.

Fundet leder tankerne hen på oldgamle ritualer

»Neandertalere var langt fra de primitive fætre og kusiner, som vi troede, og her får vi dokumenteret, at nogle af dem godt nok var huleboere, som tidligere populære illustrationer viste, men en helt anderledes type med en kompleks socialt adfærd, dybt inde, der har krævet brug af kontrolleret ild, og at de oven i købet har haft en specialiseret praksis med opbygning af større strukturer og bevidst materialebrug,« siger professor Peter C. Kjærgaard, der er direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Dertil kommer fund af brændte knogler og ild på selve cirklerne, som æggende leder tankerne hen på oldgamle ritualer og underjordiske spirituelle ceremonier.

»Man kan spørge, hvorfor det var nødvendigt at gå så dybt ind i hulen for at placere stalagmitterne i cirkler. I det efterspil, der nu kommer i kølvandet, vil det nok blive brugt som argument for en eller anden form for ritual,« siger phd.-studerende Trine Kellberg Nielsen ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i om neandertalerne formåede at nå så langt nordpå som til Danmark.

Uanset cirklernes funktionen vidner fundet om, at neandertalerne må have behersket ilden, så de kunne indtage det underjordiske dyb langt tidligere end man troede.

Lå uberørt hen i titusinder år

Bruniquel-hulen blev først opdaget i 1990, da lokale hule-udforskere banede sig vej ind gennem den sammenstyrtede indgang, hvilket formentlig var sket, kort efter strukturerne blev opført, siden de har overlevet årtusinderne.

Ingen havde siden sat fod bag indgangen. Der mødte derfor udforskerne en pragtfuld hule 10-15 meter bred og 4-7 meter høj fra gulv til loft, og hulen borer sig 482 meter ind i bjergsidens bælgmørke.

I hulen fandt udforskerne masser af drypsten, knogler og hi af hulebjørn. Og så, 336 meter inde, de cirkulære strukturer.

Afdød fransk arkæolog har tidligere beskrevet cirklerne

Strukturerne blev først beskrevet af den franske arkæolog, Francois Rouzaud, som også fik dateret en knogle med kulstof-14 metoden til 47.000 år, hvilket er på grænsen for, hvor langt metoden kan måle tilbage, så det er en minimumsalder.

Men forskningen stoppede pludseligt i 1999, da Rouzaud omkom i en tragisk ulykke, og Bruniquel-hulens strukturer gik delvist i glemmebogen, indtil Sophie Verheyden så fotografiet.

Hun kontaktede to franske arkæologer - Jacques Jaubert og Dominique Genty - og sammen gik de i gang med at studere fundene.

Hidtil ældste, komplekse byggekonstruktioner i huler

Det første, de gjorde, var at tidsfæste strukturen, og til det formål er drypsten fantastiske. De opbygges og vokser langsomt over mange år, og dermed fastlåses mineraler kronologisk, hvilket forskerne kan bruge til at bestemme alderen.

»Da jeg så drypstenene, tænkte jeg, at det ville være nemt at datere,« siger Verheyden.

Sammen med amerikanske og kinesiske eksperter brugte de uran-thorium metoden, der ud fra radioaktive sporstoffer kan gå knap 600.000 år tilbage i tiden.

De tog en prøve fra spidserne af de stablede drypsten og fik dermed et tidspunkt for, hvornår drypstenene stoppede med at vokse - altså hvornår en neandertaler brækkede den af.

Samtidig er nye drypsten dannet i cirklerne, så ved at tage prøver ved bunden af disse kan forskerne få et tidspunkt for, hvor lang tid der mindst er gået, siden drypstenscirklerne er blevet lagt.

Fundet vil give genlyd i skeptiske forskerkredse

Forskerne har dateret 18 prøver, og det har heldigt nok vist sig, at de to tider overlapper, så forskerne indenfor blot +/- 2.000 år lander på 176.500 år.

»Det giver nogle usædvanligt præcise dateringer og viser, at det er de hidtil ældste, komplekse byggekonstruktioner i huler,« siger Sophie Verheyden.

Dermed sætter forskerne en streg i sandet og viser, at neandertalerne havde evnerne til at bygge konstruktioner og derfor ligeså vel kunne have bygget primitive hytter og shelters.

»Det er et meget omdiskuteret emne om neandertalernes konstruktionsevner, fordi vi ingen bevarede beviser har. Her vil dette studie formentlig give genlyd i de kredse, som mener at neandertalerne byggede teltagtige hus konstruktioner,« siger Trine Kellberg Nielsen.

Byggeprojektet vidner om højere intelligens

Forskerne siger, at strukturerne afspejler et hidtil uset aspekt af neandertalernes bevidsthed, og at de havde en avanceret, social struktur.

De peger på, at der må have været en planlægningsfase, hvor neandertalerne valgte ’design’ af form og placering, og man skulle herefter fordele arbejdet og finde de rigtige byggematerialer.

Cirkelstrukturerne er bygget af over 400 drypsten med en samlet vægt af mere end 2 tons, som er brækket af og transporteret ind til byggepladsen og placeret efter ’arkitektens’ anvisninger.
En statistisk analyse viser, at stenene ikke bare er tilfældigt valgt, men sorteret i passende størrelser til hhv. de små og store cirkler.

Drypstenene er stablet i flere etager, og indsættelsen af understøttende kiler og stabiliserende stykker vidner om en grad af konstruktionssans.

Dertil kommer placeringen dybt inde i hulen langt fra dagslys, som må have krævet beherskelsen af ild.

Blev der afholdt ceremonier ved neandertal-’alteret’?

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad cirklerne har været brugt til.

Indsatsen med at bygge murene, de store cirkulære former, tilstedeværelsen af brændte knogler indeni cirklerne, men ikke udenfor cirklerne, og de svedne spor af små bål, udelukkende på toppen af konstruktionerne, leder tankerne hen på noget kulturelt; potentielt religiøse ceremonier.

Det er heller ikke svært at forestille sig, hvordan lokaliteten dybt i det underjordiske kan have haft en særlig spirituel betydning.

»Når vi ser sådan noget her, tænker vi straks, at det er noget kulturelt, men helt ærligt har vi ikke nogle beviser for funktionen endnu. Det kræver flere og lange undersøgelser for f.eks. at skelne, om det har været noget kulturelt i modsætning til noget praktisk som at grave efter ressourcer,« siger Sophie Verheyden.

»Det er virkelig interessant, hvorfor neandertalerne placerede stalagmitterne i de beskrevne cirkler - personligt er jeg skeptisk med hensyn til, at det nødvendigvis beviser rituel adfærd. Men det er også de sværeste spørgsmål at besvare, og jeg tror ikke, at vi kommer frem til et endegyldigt svar i den nærmeste fremtid,« siger Trine Kellberg Nielsen.

Uklare billede af neandertalerne kan skyldes mangel på fund

Uagtet om cirklerne er et neandertal-’alter’, eller der er en mere funktionel forklaring, vidner konstruktionerne og placeringen dybt inde i hulen om evner, forskerne ikke tidligere har erkendt.

Dermed falder fundet i tråd med flere andre nye studier, der f.eks. viser, at neandertalerne begravede deres døde.

»Måske skal vi overveje, om vores uklare billede af neandertalerne faktisk skyldes mangel på bevaring,« skriver Marie Soressi ved Leiden Universitet Holland.

Hun peger på, at vi måske har ladet os forblænde af, at vi har overlevet frem til i dag, og at arkæologien alene pga. alderen er rig på vores levn.
Dertil siger hun, at europæisk tankegang har farvet billedet ved at lægge vægt på det unikt menneskelige, og hvad der adskiller os fra andre dyr.

Det er lighederne, der er spændende, ikke forskellene

Det samme peger Peter Kjærgaard på og siger, at tiden er kommet til at skifte fokus og se på, hvor mennesket ligner andre arter.

»Vi har gjort os utrolige anstrengelser for at understrege, hvad der er særligt menneskeligt. I kølvandet på en lang række antropologiske, arkæologiske, primatologiske, palæontologiske og zoologiske studier i de senere år, der alle dokumenterer ligheder med andre arter snarere end forskelle, bliver spørgsmålet om det unikke for Homo sapiens mindre og mindre interessant,« siger Peter Kjærgaard.

»Forskningsmæssigt —og erkendelsesmæssigt for os mennesker — er det mest interessante nu drejet i retning af, hvordan og på hvilke måder vi ligner andre nulevende og uddøde arter, hvornår de træk dukkede op, og hvilke grunde der er til, at de blev evolutionært favoriserede; om de har udviklet sig flere gange, uafhængigt at hinanden og for at tilgodese forskellige behov.«