Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart
24 marts 2023
For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.
Hvor man før kunne fremstille Homo sapiens som en stolt, ren art, har forskningen afsløret, at vores historie i virkeligheden er en ret blandet gryde af forhistorisk sex.
Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres 'bastard-unger'.
Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.
I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker ikke bare fik børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.
»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne - så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.
Denisovaen
Denisovaen er kun kendt fra sit arvemateriale, der blev kortlagt fra et par tænder og en lillefingerknogle fundet i en hule i Sibirien i 2008.
Man har hverken skelet eller kranium fra denisovaen, så ingen ved, hvordan den så ud. Den har derfor heller endnu ikke fået et rigtig videnskabeligt navn som Homo sapiens.
Arvematerialet afslører, at den er en søsterart til neandertalere - nogle kalder dem 'østlige neandertalere', som levede i Asien, men præcis hvor udbredt den var, og hvor længe den levede, ved man ikke.
Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.
Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af denisovaen i artiklen Ny menneskeart fundet i Sibirien.
Nuancerer billedet af os selv
De kan se det hele i nulevende menneskers arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.
Her ses en replika af lillefingerknoglen fra denisovaen. (Foto: Thilo Parg / Wikimedia Commons/ Lizenz: CC BY-SA 3.0)
Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.
»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.
De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og fik børn.
»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.
Her ses forskellen på kranier fra en neandertaler (forrest) og et moderne menneske (bagerst). Dog har forskerne ikke brugt forhistoriske levn, men i stedet DNA fra nulevende europæere og asiater i deres DNA-analyse. (Foto: Shutterstock)
Forskerne gætter på, at forskellen mellem neandertalere og denisovaers udseende har mindet om forskellen mellem europæere, asiater og afrikanere. (Foto: Shutterstock)
I afrikanerne findes vores rødder
Nu ved forskerne, at metoden virker, og Sharon Browning peger på Afrika som det næste skridt.
Flere studier har indikeret, at nutidens afrikanere også bærer på DNA fra ukendte fortidsmennesker.
Med den nye metode, vil man kunne 'udvinde' og studere arvematerialet fra fortidsmennesker ved at finde det i nutidens afrikanere.
»Håbet er, at vi kan stykke noget af et hidtil ukendt genom sammen af en ældre mennesketype,« siger Sharon Browning.
Hvilken forfader, det i givet fald kunne være, tør hun ikke gætte på, men da menneskehedens oprindelse ligger i Afrika, kunne man drømme om, at forskerne kan få fat i vores endnu ukendte fælles forfader med neandertalerne - og denisovaerne.
