Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg

Professor Arne Astrup har måske overtrådt Københavns Universitets interne regler for økonomiske interesser i forbindelse med videnskabeligt arbejde.

Han kan også have overtrådt reglerne for det tidsskrift, arbejdet er offentliggjort i.

Sådan lyder vurderingen fra professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet.

Han bliver bakket op af lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet, der anbefaler Københavns Universitet at afprøve sagen for at få afklaret grænserne i universitetets kodeks for god videnskabelig praksis.

Er firma-samarbejde interessekonflikt?

Arne Astrup er medforfatter på en videnskabelig artikel om vægttab, der er betalt af et amerikansk ’slankefirma’.

Sideløbende har selvsamme firma, Gelesis Inc., i årevis betalt Arne Astrup for at være rådgiver. Det økonomiske samarbejde har Videnskab.dk omtalt i en anden artikel.

Arne Astrups arbejde som rådgiver for virksomheden er imidlertid ikke nævnt i den videnskabelige artikel om en ny undersøgelse, selvom sådan et samarbejde er en mulig interessekonflikt.

Interessekonflikter af enhver art skal forskere ved blandt andet Københavns Universitet helst undgå eller i det mindste deklarere tydeligt, fordi de ellers kan så tvivl om forskningens lødighed og troværdighed.

\ Læs mere

Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej

Agerer forskeren som ansat i en virksomhed?

I Københavns Universitets egen guide til håndtering af interessekonflikter står:

»Bibeskæftigelse inden for en forskers faglige område vil ofte give anledning til en interessekonflikt, hvis den virksomhed vedkommende forsker er ansat ved, ønsker et samarbejde med universitetet. Her kan det være svært at se, om forskeren agerer som virksomhedsansat eller som universitetsansat forsker i samarbejdet.«

I universitetets regler for samarbejde med eksterne parter uden for universitetet står desuden om interessekonflikter, at »det afgørende er ikke blot, om der faktisk sker en påvirkning, men også om der kan være grund til mistanke, berettiget eller uberettiget, om en påvirkning.«

En række danske forskere har allerede fortalt, at det tætte forhold til industrien skader troværdigheden af studiet, og på den måde virker det oplagt, at Arne Astrup kan være på kant med universitetets egne regler alene på grund af mistanken.

Tvivlen alene kan udløse sag

Den noget pudsige omstændighed – at bare det at omtale et studie kritisk principielt kan ses som berettiget eller uberettiget mistanke og dermed kan udløse en sag – betyder i sig selv, at Københavns Universitet burde tage en sag som denne op, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

\ Læs mere

Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

»Jeg synes, at det giver mening at få sådan nogle regler afprøvet og finde en grænse. Når der er tvivl om, hvor og hvordan grænsen skal trækkes, skaber det jo utryghed blandt forskere i en situation, hvor eksterne midler er en nødvendighed for at få råd til forskning.«

»På den ene side bliver man fra samfundet og universiteternes side bedt om at indgå i denne type samarbejder, og på den anden side skal man passe enormt meget på, at der ikke opstår udeklarerede interessekonflikter. Det kunne være godt at få afklaret, præcis hvor den grænse går,« mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Hverken Arne Astrup eller dekan for fakultetet SCIENCE ved Københavns Universitet, John Renner Hansen, mener, at nogen regler er blevet overtrådt. Læs deres kommentarer senere i denne artikel eller i artiklen Arne Astrup og KU besvarer spørgsmål om penge i tarmbakterie-studie.

Har Astrup overtrådt tidsskriftets grænser?

Arne Astrups ansættelse som rådgiver for Gelesis Inc. er dog muligvis også på kant med mere end de interne regler på Københavns Universitet.

Ansættelsen som rådgiver fremgår nemlig heller ikke af den videnskabelige artikel om studiet. Her er kun anført, at Arne Astrup sammen med studiets hovedforfatter Mads Fiil Hjorth fra Københavns Universitet og lederen af firmaet Gelesis Inc., Yishai Zohar, har ansøgt om et patent, samt at Gelesis inc. har betalt for arbejdet med studiet.

Det virker måske umiddelbart lidt ligegyldigt, om man fortæller hver eneste detalje om sin tilknytning til en virksomhed, for finansieringen og patentansøgningen indikerer jo i sig selv, at der er et tæt samarbejde.

Men internationale retningslinjer siger faktisk, at man skal lægge alt frem.

‘Værre at være rådgiver, end at få studie betalt af firma’

Arne Astrup har ikke bare været ’scientific advisor’ for Gelesis Inc. siden 2012, men han har næsten lige så længe siddet i firmaets Advisory Board, en slags rådgivende bestyrelse.

De to forhold har Arne Astrup ikke oplyst i studiet af tarmbakteriernes betydning for vægttab, der blev offentliggjort i september i år. Og det er en alvorlig fejl, mener professor emeritus Heine Andersen.

\ Læs mere

Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng

»Når Arne Astrup var advisor, før han udsendte artiklen, burde han klart have deklareret det i tidsskriftsartiklen. Som jeg vurderer det, giver advisorrollen faktisk større afhængighed, end at projektet med tarmbakterier er betalt af firmaet. Det er jo en mere varig relation, hvor Arne Astrup får penge i egen lomme. Det har han ikke fået fra projektbevillingen,« siger Heine Andersen og uddyber:

»Som advisor ville det være problematisk at publicere resultater, der gik imod firmaets interesser. Man risikerer at blive sat fra bestillingen. Hvis det økonomiske mellemværende kun var en projektbevilling, kunne man i værste fald blot risikere, at man ikke fik flere bevillinger. Derfor mener jeg egentlig også, at det er en ret alvorlige udeladelse, når advisorrollen ikke er nævnt i selve artiklen,« siger Heine Andersen, professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Internationale retningslinjer: Læg alt frem

Heine Andersen henviser til de såkaldte Vancouver-regler; en guideline for, hvilke oplysninger forskere bør lægge frem om deres forbindelser og økonomiske forhold.

Internationalt følger over 600 tidsskrifter Vancouver-reglerne, som Heine Andersen kalder reglerne for et »forbillede i forskning, ikke mindst blandt medicinere«.

Af reglerne fremgår det blandt andet, at »når forfattere indsender et manuskript af en hvilken som helst type eller format, er det deres ansvar at deklarere alle økonomiske og personlige forhold, som måske kan påvirke eller blive set som mulig påvirkning af deres arbejde.«

Et centralt punkt er altså at være tydelig omkring alle sine forhold. Det samme påpeger Andreas Lundh, der forsker i blandt andet interessekonflikter i sundhedsvidenskabelig forskning.

»Den generelle anbefaling er, at man hellere skal deklarere for meget end for lidt. Ud fra et krav om gennemsigtighed i forskningen, som man har tiltagende fokus på i sundhedsvidenskabelig forskning, er det bedre, at man lægger alle kort på bordet og lader læseren selv vurdere den slags i stedet for at lade være med at deklarere det,« siger Andreas Lundh, postdoc på Center for Evidensbaseret Medicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Andreas Lundh understreger, at han udtaler sig generelt, fordi han ikke er nede i detaljerne om det konkrete studie.

Kan sætte universiteter i forlegenhed

Videnskab.dk har skrevet til tidsskriftet International Journal of Obesity for at høre deres syn på sagen, men har endnu ikke fået noget svar.

Af udgiverens Nature Research’ hjemmeside fremgår en lang række retningslinjer, der til sidst er samlet i en ret simpel guideline for, hvornår noget kan siges at være en interessekonflikt, der skal deklareres i deres tidsskrifter.

’Interessekonflikt’ for forskere omfatter »alle udeklarerede konkurrerende finansielle interesser, som kan bringe jer i forlegenhed, hvis de bliver offentligt kendt, efter jeres arbejde er offentliggjort,« lyder det på hjemmesiden.

\ Læs mere

Københavns Universitet undersøger Arne Astrups OPUS-projekt

Kristian Hvidtfelt Nielsen synes umiddelbart, at det er svært at gennemskue, om tidsskriftets retningslinjer kan være overtrådt, men også, at »sagen, som Videnskab.dk har taget op, netop viser, at konkurrerende finansielle interesser kan bringe forskere og deres institutioner i forlegenhed, hvis de ikke bliver oplyst i forbindelse med publicering af resultater.«

Arne Astrup, hvorfor har du ikke oplyst, at du er clinical advisor/medlem af Gelesis’ Advisory Board under Conflict of Interests i den videnskabelige artikel? Det virker som en relevant oplysning?

»Vi valgte at fokusere på de potentielle interessekonflikter, som vi fandt relevante for det specifikke studie, hvilket også illustrerer interessekonflikterne i relation til Gelesis: Mads Fiil Hjorth og Arne Astrup står sammen med CEO fra Gelesis på KU’s patent i denne sag, og Gelesis har givet bevilling til studiet,« skriver Arne Astrup i en mail til Videnskab.dk.

»Man anfører de interessekonflikter, som er relevante for studiet, og min rådgivning af Gelesis i andre forskningsspørgsmål fandt jeg ikke relevant I lyset af det allerede oplyste. Dette er i overensstemmelse med retningslinjerne for Nature’s International Journal of Obesity, hvori artiklen er publiceret. Men det fremgår af min hjemmeside og en lang række andre videnskabelige artikler.«

Læs flere svar fra Arne Astrup på spørgsmål fra Videnskab.dk i en anden artikel.

Internationale retningslinjer skal følges

Heine Andersen gør opmærksom på, at der i en ny lov om videnskabelig uredelighed står, at det er tvivlsom forskningspraksis, hvis man bryder med »internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning«.

Af loven fremgår det, at hvis Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vurderer, at en sag handler om tvivlsom forskningspraksis, men ikke om decideret videnskabelig uredelighed (snyd), så kan nævnet sende sagen videre til det pågældende universitet, det vil sige Københavns Universitet.

På Københavns Universitet bliver den slags sager vurderet i Praksisudvalget – en slags lokal, etisk komite, der ser på, om forskere fra universitetet er gået over stregen.

\ Læs mere

Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning

Formand for Praksisudvalget, Thomas Riis, siger helt overordnet, at det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i forskningen på universitetet, men han vil ikke forholde sig til den konkrete sag, før den eventuelt måtte komme op i Praksisudvalget.

Praksisudvalget kan principielt selv tage denne type sager op, men det er reelt aldrig sket, oplyser Thomas Riis. Til gengæld har ledelsen på universitetet pligt til at anmelde en sag, hvis den mener, at noget strider mod god videnskabelig praksis.

Ledelse: Skal ikke i Praksisudvalget

Ledelsen er i dette tilfælde blandt andre John Renner Hansen, dekan på fakultetet SCIENCE ved Københavns Universitet. Han har dog ingen planer om at tage sagen op, da han er overbevist om, at Arne Astrup og resten af forskerne har holdt sig på den rette side af stregen.

John Renner Hansen pointerer, at Arne Astrup er »en af de mest ihærdige forskere til at sikre, at hans potentielle interessekonflikter er offentliggjort, bl.a. på sin hjemmeside.«

»Således fremgår det også tydeligt af den videnskabelige artikel, hvilken virksomhed der har finansieret studiet, og at Arne (og to andre forfattere) er medopfindere af et relateret patent. Det er nok en skønssag, hvor mange detaljer om et firmasamarbejde, man vælger at oplyse, men jeg har noteret mig, at Arnes medlemskab af Gelesis’ Advisory Board er offentlig tilgængelig viden,« skriver John Renner Hansen.

Læs flere svar fra John Renner Hansen på spørgsmål fra Videnskab.dk i en anden artikel.

‘Praksisudvalget bør se på pressemeddelelse’

Heine Andersen er uenig i, at alt er foregået, som det burde. Han gør opmærksom på, at Arne Astrup også har holdt sit tætte forhold til Gelesis Inc. ude af en pressemeddelelse sendt rundt på dansk og engelsk fra Københavns Universitet. Det burde Praksisudvalget også se nærmere på, mener Heine Andersen.

Du kan læse mere om den pointe i boksen under artiklen.

Du kan også lytte til en podcast fra Videnskab.dk, som sætter fokus på, om forskning altid er utroværdig, bare fordi den er støttet af en virksomhed.

Mens Københavns Universitet mener, at alt er foregået efter bogen, får sagen Danske Universiteter til at se nærmere på, om der skal laves retningslinjer for pressemeddelelser. Læs mere om det i artiklen Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej.