Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning

»Din afføring afslører, om du kan tabe dig«, og »Tarmbakterier kan afgøre dit vægttab«.

Du har måske hørt om et nyt studie fra Københavns Universitet, der har fundet en sammenhæng mellem, hvilke type bakterier man har i tarmen, og hvor meget man taber sig af sund kost.

Historien er nået langt ud over landets grænser og er blandt andet omtalt hos ansete The Independent i England og New York Times i USA.

I en pressemeddelelse fra Københavns Universitet kalder professor Arne Astrup resultatet for intet mindre end et »gennembrud« for fedmeforskningen. Det videnskabelige studie »påviser« ifølge Arne Astrup, at særlige bakterietyper i tarmen »er afgørende for, om det lykkes at tabe sig«.

De mange overskrifter og meldingen fra Arne Astrup giver dog et skævt billede af forskningen. Resultatet kan dårligt kaldes et gennembrud, og man kan slet ikke bruge det til at konkludere, at din afføring afgør, om du kan tabe dig.

Sådan lyder det samstemmende fra en lang række forskere, som Videnskab.dk har talt med.

\ Læs mere

Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Du skal stadig spise sundt

Den bombastiske udmelding i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet er problematisk, mener seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet. Den kan i værste fald blive slugt af danskerne som en sandhed om, at det kan være nytteløst at spise sundt, hvis man gerne vil tabe sig.

Især når påstanden om tarmbakteriernes afgørende effekt noget ukritisk bliver spredt videre ud til danskerne, som det har været tilfældet i for eksempel Politiken, der har kopieret overskriften fra pressemeddelelsen – »Din afføring afslører, om du kan tabe dig« – direkte over i sin journalistiske artikel om studiet.

»Jeg kunne godt frygte, at befolkningen tager forskningen til sig og mener, at hvis man har de og de bakterier i tarmen, så kan man ikke tabe sig, og derfor kan man lige så godt lade stå til. Det ville være godt med lidt flere nuancer i udsagnene, så befolkningen ikke tror, at det er ligegyldigt, hvad man spiser,« mener Sisse Fagt, seniorrådgiver i Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, Gruppen for Ernæring og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet.

\ Læs mere

Forskere: Arne Astrups nye kostbog ‘Rigtig Mad’ er uansvarlig og dårlig videnskab

Studie af 62 fæcesprøver

De kritiske forskere slår ned på fem punkter, der undrer ved det videnskabelige studie bag ’gennembruddet’.

Men før du hører deres kritikpunkter – og på den måde også kan blive klogere på, hvordan videnskab fungerer – skal du lige være med på, hvad selve studiet går ud på.

Forskergruppen med deltagelse af Arne Astrup har analyseret afføringsprøver fra 62 mennesker. De 62 var del af et større forsøg, hvor i alt 181 mennesker i et halvt år skulle spise én af to diæter:

• Ny Nordisk Hverdagsmad (sund, fiberrig kost med mange grøntsager) eller
• Almindelig Dansk Kost (gammeldags sovs og kartofler-mad).

Det nye studie viser blandt andet, at folk taber mere kropsfedt, når de spiser den sunde kost, Ny Nordisk Hverdagsmad, der blev designet til formålet af kok og entreprenør Claus Meyer.

Tabet af kropsfedt er størst hos dem, som har flere tarmbakterier af typen Prevotella end typen Bacteroides. Der er altså et sammenfald mellem, at man taber sig i vægt, og at man i sine tarme har en overvægt af visse bakterier i forhold til andre.

Så langt er studiet holdbart og fint. Men når udenforstående forskere læser den videnskabelige artikel om studiet igennem, sidder de tilbage med en lang række ubesvarede spørgsmål, der tilsammen sår tvivl om de opsigtsvækkende udmeldinger fra KU.

Kritikpunkt 1: Hvorfor har forskerne ikke fortalt, hvad de ville undersøge?

Vi træder lige et skridt tilbage.

Når forskere går i gang med et forsøg med mennesker, skal de helst melde ind til forskellige instanser, hvad de har tænkt sig at undersøge. Forskerne skal beskrive, hvad forsøget går ud på, så deltagere, andre forskere og nysgerrige kan følge med.

Oplysningerne sikrer samtidig, at forskerne efter forsøgets afslutning rapporterer resultater, som ligger i forlængelse af det, de ville undersøge. Fortæller de om noget andet, kan det nemlig være tegn på, at forskerne er faldet over tilfældige sammenhænge, som studiet ikke giver ordentligt belæg for at konkludere noget om. Læs mere om det i artiklen Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge.

Undersøgelsen om tarmbakterier er ikke meldt ind som selvstændigt forsøg eller undersøgelse på Clinicaltrials.gov – som det ellers er kutyme at gøre, når det kommer til forsøg med mennesker.

I stedet henviser forskerne i deres videnskabelige artikel til indberetningen for det overordnede større forsøg med 181 mennesker. I den står dog intet om indsamling af fæcesprøver, og det mindre studie på 62 mennesker er slet ikke indberettet i sig selv.

Det betyder, at man ikke kan se, hvad forskerne præcist ville undersøge, da de oprindeligt tog fæcesprøver fra deltagerne, eller sidenhen da de lavede det nye studie af deltagernes tarmbakterier.

»Da vi ikke har en protokol på Clinicaltrial.gov for forsøget, ved vi ikke, om de også har undersøgt for eksempelvis 250 andre bakterietyper og fundet 250 andre forhold mellem bakterier,« siger Christian Gluud, leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, som er specialiseret i udformning af kliniske forsøg; forsøg med mennesker.

»Det siger jeg ikke, at de har, men det viser, at fundet i det nuværende studie bare kan være et resultat af, at man finder nogle tilfældige sammenhænge. At der ikke er en protokol, svækker studiets troværdighed og validitet. Vi kan højest se et sammenfald – en korrelation – og ikke en sammenhæng – en kausalitet,« konstaterer Christian Gluud. (Læs mere om korrelation over for kausalitet i denne artikel.)

Han tilføjer: »Man skal altid undre sig, når der pludselig dukker nye effektmål op, som ikke har været offentligt protokolleret.«

I en mail til Videnskab.dk bekræfter de hovedansvarlige for studiet, professor Arne Astrup og adjunkt Mads Fiil Hjorth, at de inden Videnskab.dk’s henvendelse ikke havde indberettet studiet til Clinicaltrials.gov.

De havde heller ikke oplyst, at der blev indsamlet fæcesprøver i forbindelse med det store projekt med 181 mennesker, kaldet SHOPUS.

»Vi er i denne forbindelse blevet opmærksomme på, at ideen om at kigge på tarmbakterier ikke var indskrevet i den offentlige tilgængelige protokol. Det er nu blevet gjort, så det fremadrettet fremgår, at der blev målt tarmflora i SHOPUS-studiet,« skriver de.

Forskergruppen bemærker, at den dog har anmeldt i en protokol til den danske videnskabsetiske komité, at den ville indsamle fæces til senere analyse på »endnu ikke identificerede markører samt metagenom analyser (karakterisering af tarmens mikrobiota).«

Mens det viser, at forskerne har det rent etiske på plads, har de altså heller ikke her oplyst specifikt, hvad de ville lede efter i deres studier.

Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth oplyser, at formodningen om en sammenhæng mellem de to typer tarmbakterier og vægttab springer ud af en analyse, som andre forskere under OPUS-projektet har lavet af de 62 forsøgspersoners tarmbakterier. Det omtalte studie er heller ikke indberettet til Clinicaltrials.gov.

Kritikpunkt 2: Kun små grupper er analyseret

Forsøgets 62 deltagere er i analyserne delt op i fire grupper ud fra de to typer kost og de to typer tarmbakterier. De fire grupper er på henholdsvis 15, 13, 21 og 13 mennesker. Det er ganske små grupper at konkludere noget sikkert ud fra.

»Specielt det, at studiet har ret få deltagere, og at forskerne ikke fra begyndelsen har fortalt helt præcist, hvad de undersøgte, er problematisk i mine øjne. Biologen og videnskabsjournalisten John Bohannon illustrerede i 2015, hvor galt det kan gå, hvis et studie har præcis de to svagheder,« siger Mikkel Willum Johansen, lektor med fokus på videnskabsteori på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

John Bohannon snød med vilje en lang række medier til at skrive om sin nye undersøgelse. Han konkluderede, at man taber sig af at spise 42 gram chokolade om dagen, men resultatet var fundet ved at gå på jagt efter signifikante tal i et lille materiale på 15 mennesker (læs mere i artiklen Fup-forsker: Jeg snød millioner til at tro, at chokolade slanker).

»Resultatet var i virkeligheden formentlig bare en statistisk tilfældighed, der blandt andet var forårsaget af, at han i det skjulte havde målt på mange flere ting, end han fortalte i sin artikel,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg vil på ingen måde påstå, at det her studie på den måde bevidst er manipuleret, og deres statistik er også væsentlig mere robust, end den Bohannon fremlagde. Men Bohannons stunt viser ret tydeligt, hvorfor det er så vigtigt at melde ind til for eksempel Clinicaltrials.gov om, hvad man måler på, inden man går i gang,« konstaterer han.

Når man laver seriøse forskningsprojekter, er det fuldstændig specificeret på forhånd, hvad man måler, og hvordan man analyserer på det. Der måler man ikke på alle mulige ting og vælger det ud, som det viser sig, at der er en forskel på bagefter.

Niels Richard Hansen, professor i statistik på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet, i artiklen om John Bohannons chokoladeforsøg

Arne Astrup skriver i en mail til Videnskab.dk, at der er tale om »en særdeles markant effekt, som ikke kræver særligt store grupper for at kunne påvise«, samt at fundet er blevet bekræftet i andre studier, som endnu ikke er offentliggjort. Læs flere svar fra Arne Astrup og kollegerne i artiklen Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng.

Kritikpunkt 3: Hvorfor var der flest slanke-bakterier i de tungeste mennesker?

Forskerne skriver i den videnskabelige artikel om studiet, at der er forskel på deltagerne, inden forsøget med tarmbakterier går i gang.

Deltagerne med mange af de gavnlige Prevotella-bakterier, som skulle gøre det lettere at tabe sig, er i gennemsnit:

• 6 kg tungere end deltagere i gruppen med færrest Prevotella-bakterier
• I BMI-kategorien ’svært overvægtig’. Til sammenligning er gruppen af folk med få Prevotella-bakterier gennemsnitligt set kun i BMI-kategorien ’overvægtig’.
• 5 år yngre

Forskellene på de to grupper beregner forskerne i studiet til at være statistisk insignifikante, altså for små til at gøre en forskel for resultatet i studiet.

»Men det er da alligevel til at tage at føle på,« bemærker overlæge, professor Filip Krag Knop, der som leder af Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, forsker i blandt andet tarmbakteriernes betydning for stofskiftet.

Filip Krag Knop forklarer, at hvis man inden studiet hørte, at en gruppe var yngre og mere overvægtig end den anden, ville man nok også gætte på, at det var den gruppe, der ville tabe sig mest – akkurat som studiet viser.

»Det falder så sammen med deres tarmbakterier, og det er da interessant, men man skal passe på med at konkludere, at det er forholdet mellem tarmbakterierne, der gør, at de mennesker taber sig mest, for der kan være alle mulige andre faktorer i spil,« siger Filip Krag Knop, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

\ Læs mere

Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Forklaring på vægtforskel holder næppe

Det er oplagt at spørge, at hvis forskerne har ret i deres konklusion om, at flere Prevotella-bakterier gør, at folk lettere taber sig – hvorfor vejede deltagerne i den gruppe så mere end andre, da forsøget gik i gang?

Forsøgets førsteforfatter (man kan sige den, der har lavet mest arbejde med forsøget) er Mads Fiil Hjorth. Han skriver i en mail til Videnskab.dk, at en simpel forklaring på paradokset kan være, at deltagerne med mange Prevotella-bakterier ganske enkelt har spist mindre sundt, inden forsøget gik i gang.

Den forklaring virker dog usandsynlig. Tarmbakteriernes sammensætning hænger nemlig sammen med den mad, vi spiser, skriver Janne Marie Laursen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en artikel på Videnskab.dk. Hun forsker i netop bakteriegrupperne Prevotella og Bacteroides og mere generelt i dynamikker i tarmmikrobiomet og indflydelsen på immunsystemet som postdoc ved DTU’s Institut for Bioteknologi og Biomedicin.

»’Prevotella’-bakterierne er i flertal hos mennesker, der spiser forskellige typer af kulhydrater, så både vegetarer og veganere falder som regel i Prevotella-gruppen, da deres kost hovedsagelig er plantebaseret. Derimod dominerer ‘Bacteroides’-bakterierne hos folk, der har et stort indtag af animalsk protein og mættede fedtsyrer. Det kan spores til, at ‘Bacteroides’ kan leve under de høje galdekoncentrationer, som er giftige for mange andre bakterier, og som er til stede i tarmen, når vi skal fordøje fedt.«

Med andre ord: Spiser du sundt, har du nok flest Prevotella-bakterier.

Det lader altså til, at deltagerne med flest Prevotella-bakterier spiste sund kost, inden forsøgets start. Alligevel vejede de mest. Det passer jo dårligt med den konklusion, forskerne laver i studiet: At deltagere med flest Prevotella-bakterier skulle have lettest ved at tabe sig af sund mad.

Da Videnskab.dk sender oplysningen til Mads Fiil Hjorth, melder han tilbage, at mad måske slet ikke er årsagen til tarmbakteriernes sammensætning. Stort set ingen af de 62 deltagere ændrede tarmbakterier under forsøget, og det kunne ifølge Mads Fiil Hjort tyde på, at tarmbakterierne kan være påvirket af meget andet, end hvad vi spiser.

Læs flere og mere uddybende svar fra forskergruppen i artiklen Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng.

Kritikpunkt 4: Fund kan dække over mange andre sammenhænge

Når man har et forsøg, hvor en sammenhæng ikke er klokkeklar, skal man gøre sig ekstra umage for at overveje andre faktorer, som kan være en forklaring på det, man finder.

Det er altid lidt søgt at gætte på ukendte sammenhænge, men her kunne det for eksempel være de enkelte menneskers gener, fysisk aktivitet, madvaner, begejstring for at stå i køkkenet eller måske endda intelligens.

Et tænkt eksempel: Lad os sige, at mennesker med mange Prevotella-bakterier generelt også har højere IQ. Det kan betyde, at de har lettere ved at suge ny viden til sig i forskningsprojekter, bedre kan efterleve kostråd og holde sig til en diæt og dermed lettere kan tabe sig og blive sundere. Den slags faktorer vil et studie som dette aldrig indfange, selvom de kan være en årsag til, at tarmbakterier og vægttab ser ud til at være knyttet sammen.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Arne Astrup mener, at forskergruppen aldrig har hævdet, at der er kausalitet i deres resultater, på trods af pressemeddelelsens formulering »vi har et gennembrud, der påviser, at nogle særlige bakterietyper er afgørende for, om det lykkes at tabe sig«. Sætningen er også sendt ud til international presse på engelsk: »But it is only now that we have a breakthrough demonstrating that certain bacterial species play a decisive role in weight regulation and weight loss.«

I en mail til Videnskab.dk bløder Arne Astrup lidt op.

»Vi kan med sikkerhed konkludere, at personer med høj P/B-ratio (mange Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides-bakterier, red.) taber sig langt bedre på en fiber- og fuldkornsrig kost end personer med lav ratio. Men vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er P/B-ratioen, der direkte forårsager dette,« skriver han.

Arne Astrup tilføjer dog derefter:

»Uanset, om det er høj P/B-ratio, der producerer et stof, som virker mættende, når man spiser en fiberrig kost, eller at en høj P/B-ratio er forbundet med andre faktorer, som er ansvarlig for, at man bedre kan tabe sig, så er det en kendsgerning, at personer med høj versus lav P/B ratio reagerer forskelligt på den sunde, fiberrige kost. Derfor skrev vi, som vi gjorde.«

Professoren mener, at gruppen har »gode grunde til at tro«, at det virkelig er tarmbakterier, der giver et vægttab, fordi den har studier på vej, som skulle bevise det, og fordi andre forskere har fundet mulige mekanismer.

\ Læs mere

Forsker i millionprojekt: Ledelsen forsøgte at påvirke mine resultater

Kritikpunkt 5: Alt for få tarmbakterier er undersøgt

De to typer tarmbakterietyper i studiet, Prevotella og Bacteroides, udgør tilsammen 30 procent af vores tarmbakterier.

Tidligere har andre studier peget på andre bakterier som afgørende for, om vi taber os (se for eksempel denne artikel på Videnskab.dk). Det nye studie forholder sig hverken til tidligere studier af andre tarmbakterier eller til de resterende 70 procent bakterier, som tilsammen dækker over hundredvis af arter – eller hvordan de mon alle sammen spiller sammen.

Det gør det ekstra usikkert at konkludere noget sikkert.

»Man kunne godt tænke sig at have set, at de havde sekventeret for et lidt bredere udsnit af alle de bakterier, der findes i tarmen,« konstaterer Filip Krag Knop.

Samme overvejelse har Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder af Lundbeckfondens center LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

»Tarmens mikrobiota er et vanvittigt komplekst økosystem. Observationen er hypotesegenererende og kræver uafhængige og langt større og mere langvarige kost-interventioner (med forskelligt indhold af de energigivende næringsstoffer og kostfibre), hvor tarmmikrobiota profileres med mere dybdegående analyser, end dem der er anvendt i det foreliggende projekt,« skriver Oluf Borbye Pedersen i en mail til Videnskab.dk.

Overlæge Sten Lund fra Aarhus Universitetshospital er enig. »For at kunne udtale sig sikkert, om dette skyldes tarmbakteriesammensætningen og ikke andre årsager, bør der laves yderligere undersøgelser, blandt andet behandlingsforsøg med de undersøgte bakterier,« mener han.

Læs flere vinkler på studiet i de opfølgende artikler Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma og Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg.

Langt til praktisk anvendelse og »gennembrud«

Alle kritikpunkterne viser, at det er meget usikkert at konkludere, at de to typer tarmbakterier afgør, om man taber sig af sund mad eller ej. Derfor virker det også overdrevet at kalde forskningen for et gennembrud.

Overlæge Filip Krag Knop vurderer, at studiet fra KU i bedste fald kan pege i retning af en fremtidig metode, som kan hjælpe udvalgte mennesker til et vægttab.

»Det giver nogle spændende, spæde skridt i retning af, at man måske på baggrund af tarmbakteriekompositionen engang kan designe en diæt, der vil virke bedre hos nogen end hos andre. Men der er langt igen, inden det kan bruges rent praktisk. Jeg ved ikke, om studiet i sig selv ligefrem er revolutionerende, og om det repræsenterer et gennembrud kan nok diskuteres,« lyder det fra Filip Krag Knop.

Arne Astrup fastholder »gennembrud«

Arne Astrup er dog uenig. Han synes, det er godt at melde ud, når man mener, man har fået nye indsigter, og han holder fast i, at studiet er et gennembrud af primært to årsager:

1. To andre studier finder en sammenhæng mellem de to typer tarmbakterier og udviklingen af folks vægt, melder Arne Astrup selv. De to studier er dog endnu ikke publiceret, det vil sige læst igennem og kommenteret af fagfæller og siden sendt ud i et videnskabeligt tidsskrift, så andre kan se dem. For nu har vi altså kun forskernes egne ord for konklusionerne.
2. Studiet viser i mennesker, at der er en sammenhæng mellem mikrobiota og vægttab.

»Ordet gennembrud refererer mest til, at der nu endeligt er et studie på mennesker, som kan finde en sammenhæng mellem mikrobiota og vægttab. Der har jo været et stort, uforløst potentiale inden for tarmflora og helbred, hvor ’oversættelsen’ fra mus til mand har været svær.«

»Her kommer vi så med betydelige resultater, som faktisk har konkret betydning i behandlingen, og derfor opfatter vi det bestemt som et gennembrud. Men selvom nordisk kost ikke giver vægttab hos alle, så resulterer den i andre sundhedsgevinster,« skriver Arne Astrup i en mail til Videnskab.dk.

En hel del forskning på området bliver lavet på mennesker. Du kan læse om et eksempel i artiklen Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin.

Du kan læse om nordisk mads gavnlige effekter i artiklen Ny Nordisk Hverdagsmad er kun lige så sund som al anden sund mad.

Læs flere spørgsmål til og svar fra Arne Astrup og førsteforfatter Mads Fiil Hjorth i artiklen Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng.