Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej
Danske Universiteter vil undersøge overdrivelser i pressemeddelelser. En løsning kan være nye retningslinjer. Aarhus Universitet har allerede indført et sæt.
Pressemeddelelser, universiteter, forskning, kritik, oversalg, overdrivelse

Måske pressefolk ved universiteter skal til at nedtone nogle af de største ord i pressemeddelelser om ny forskning. (Foto: Videnskab.dk)

Måske pressefolk ved universiteter skal til at nedtone nogle af de største ord i pressemeddelelser om ny forskning. (Foto: Videnskab.dk)

I en tid med faktafornægtelse og fake news er troværdighed og omdømme essentielle værdier.

Historien kort
  • Ny forskning indikerer indirekte, at pressemeddelelser fra danske universiteter overdriver forskningsresultater.
  • Fakultet ved Aarhus Universitet har lavet retningslinjer for at give et mere komplet billede af forskningen i sine pressemeddelelser.
  • Institutleder ved Københavns Universitet giver tre grunde til, at man skal tænke sig godt om, før man laver retningslinjer for alle universiteter.

Lige præcis de to værdier risikerer universiteterne at give køb på, hvis de overdriver resultater i pressemeddelelser om ny forskning. Oversalg kan nemlig få offentligheden til at miste tiltroen til videnskaben.

Sådan har det lydt i den seneste tid på Videnskab.dk i artikler (1, 2, 3) om en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. I pressemeddelelsen udråbte professor Arne Astrup et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige. 

Pressemeddelelsen fortalte dog hverken, at studiet havde store usikkerheder, eller at Arne Astrup tjener penge, hvis danske overvægtige køber det produkt, der måtte komme ud af forskningen - omstændigheder, der er blevet afdækket af Videnskab.dk, og som ifølge en række forskere svækker troværdigheden af studiet og giver pletter på universitetets omdømme.

Op mod 4 af 10 pressemeddelelser overdriver

I artiklerne kalder flere forskere den slags oversalg af pressemeddelelser for et stigende og strukturelt problem. Spørgsmålet er dog, hvor stort problemet reelt er. Herhjemme har ingen forskere afdækket, i hvor stor udstrækning universiteterne oversælger deres budskaber og undlader at deklarere interessekonflikter.

Det er til gengæld undersøgt i både Holland og England. I Holland finder et nyt studie, der udkommer i tidsskriftet Dutch Journal of Medicine, overdrivelser i 2 af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

Breaking news, pressemeddelelser, universiteter, oversalg, overdrivelse, industrisponsering, forskere, videnskab

Begge udenlandske studier konkluderer, at når en undersøgelse bliver overdrevet i en pressemeddelelse, er efterfølgende nyheder i medierne tit også overdrevet. Derfor kan det være, at mere afdæmpede pressemeddelelser også vil give mere balancerede nyheder til offentligheden. (Illustration: Shutterstock)

Én af forfatterne til det hollandske studie fra Universiteit Leiden, Francien Bossema, bemærker i en mail til Videnskab.dk, at hun umiddelbart ville forvente lignende resultater, hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse i Danmark.

Samme opfattelse har Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet.

»Hvis man ser overdrivelser i England og Holland – to lande, vi typisk sammenligner os med – så er det nok ikke så langt ude at forvente et lignende billede i Danmark,« siger Mikkel Willum Johansen.

Danske Universiteter vil se nærmere på pressemeddelelser

Flere forskere har allerede efterlyst, at man i Danmark finder ud af, hvor grænsen går for, hvad man kan tillade sig at sige – eller udelade – fra en pressemeddelelse. Måske kommer den diskussion nu.

Videnskabelige studier overdriver også

Et studie fra 2012 konkluderer, at når pressemeddelelser og nyheder om randomiserede, kontrollerede forsøg på mennesker indeholder ’spin’ – hvilket vil sige, at man fremhæver særligt positive effekter af en behandling i fokus i et studie – skyldes det især, at forskerne har brugt spin i deres abstract. Et abstract er et kort referat af studiet, bragt i begyndelsen af en videnskabelig artikel.

Journalister har naturligvis også et ansvar for, hvad der kommer ud til offentligheden. Se mere i boksen under artiklen.

Undersøgelserne fra udlandet får nemlig interesseorganisationen for Danmarks otte universiteter, Danske Universiteter, til at reagere.

»Det er nyt for mig, hvis der er en generel tendens til, at man smører lidt tykt på i pressemeddelelser. Universiteterne skal selvfølgelig formidle troværdigt og pålideligt, og jeg har ingen grund til at tro, at forholdene er de samme i Danmark. Det er nogle dygtige kommunikationsafdelinger, vi har på universiteterne,« indleder Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, og fortsætter:

»Men når sådan nogle studier dukker op, er det værd at undersøge, om vi har de samme udfordringer i Danmark, og i givet fald, hvad man kan gøre ved det. Vi vil gerne stille os til rådighed i Danske Universiteter og tage en dialog om det,« siger han.

Ifølge Jesper Langergaard afholder Danske Universiteter møde i januar eller februar, hvor emnet kan blive vendt.

Fra Arne Astrups universitet, Københavns Universitet, lyder meldingen fra vicedirektør Jasper Steen Winkel, at universitetet generelt er »optaget af god og troværdig formidling«, og at man »gerne vil undersøge mulighederne for, at universiteterne i regi af Danske Universiteter laver et kodeks for god formidling«.

Aarhus-regler skal gavne hele universitetet

I den forbindelse kan Danske Universiteter overveje at skele til Aarhus Universitet. Her har man allerede besluttet at tage sagen i egen hånd på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor man har lavet få, enkle retningslinjer for pressemeddelelser.

Retningslinjer på Aarhus Universitet

Pressemeddelelser fra fakultetet Health skal blandt andet oplyse fakta om:

  • Studietype (f.eks. ’Grundforskning’)
  • Eksterne samarbejdspartnere (hvem, der ellers har bidraget)
  • Ekstern finansiering
  • Eventuel inhabilitet eller »afvigelse fra de generelle principper for ansvarlig forskningsformidling«

Kilde: AU Health

For at sikre troværdighed og gennemsigtighed skal alle pressemeddelelser for eksempel oplyse, når der er givet penge udefra, eller hvis forskeren har interessekonflikter.

»Hvis der kan være økonomiske fordele ved, at denne her forskning bliver offentligt kendt, eller hvis en forsker tjener på det produkt, der ligger til grund for et forskningsresultat, bør offentligheden selvfølgelig vide det,« siger Ulla Krag Jespersen, kommunikationschef på AU Health.

»Det har også noget med vores omdømme at gøre. Vi vil gerne være kendt som et fakultet, man kan stole på. Man skal kunne stole på den forskningsformidling, vi sender ud, og den forskning, vi laver. Ved at varedeklarere vores forskningshistorier tror vi også på, at det gavner vores troværdighed som universitet,« forklarer Ulla Krag Jespersen.

Mere konkret bliver pressemeddelelser fra fakultetet udstyret med en faktaboks om blandt andet potentielle interessekonflikter. Ifølge Ulla Krag Jespersen har interessekonflikter været nævnt et par gange i løbet af de cirka 18 måneder, retningslinjerne har eksisteret.

Tre punkter at være opmærksom på

På Københavns Universitet forsker Maja Horst i blandt andet universitetsorganisation. Hun gør opmærksom på tre vigtige pointer at have med i baghovedet i den »super-interessante diskussion«, når man overvejer at indføre regler:

  1. Retningslinjer vil ikke ændre noget i sig selv. »Der er en tendens til at tro, at hvis man laver regler, så er den hellige grav velforvaret. Jeg synes, retningslinjerne i Aarhus er gode, men det er vigtigt, at man i forskningsmiljøerne har diskussioner om, hvad man kan sige og ikke kan sige, i stedet for at lægge ansvaret over på bureaukratiske retningslinjer,« siger Maja Horst, der i 2016 udgav bogen ’Science Communication – Culture, Identity and Citizenship
  2. Regler kan føre til flere regler. Maja Horst henviser til nogle af de få studier om emnet. Australske forskere konkluderer hen over forskellige studier, at universiteter med lignende regler typisk ender med generelt at stramme tøjlerne, så forskere kun må udtale sig, hvis de har fået lov. Mekanismen kunne være sådan her: Hvis en forsker for eksempel ikke må sige noget bestemt i en pressemeddelelse, gør han det så bare i et direkte citat til en journalist i stedet? Og skal man så også pludselig have regler for, hvad man må sige til pressen? Man risikerer med andre ord en glidebane, hvor det bliver sværere og sværere for forskere at deltage åbent i den offentlige debat, siger Maja Horst.
  3. Mere brug for debat. Endelig efterlyser Maja Horst en større diskussion af, hvordan forskere sørger for, at deres resultater på den ene side kommer samfundet til gavn gennem et samarbejde med en virksomhed – og på den anden side kan fortælle om deres resultater, uden at det virker utroværdigt, netop fordi de arbejder sammen med en virksomhed.

Hvordan kommunikerer man bedst muligt?

»Lige nu efterlader vi forskere i en linedans, hvor de tænker, ’hvad i alverden skal jeg gøre?' Samtidig er offentligheden de seneste år blevet sindssygt meget mere interesseret i at vide, hvad der foregår på universiteterne. Det skaber et rigtigt interessant problemfelt, hvor vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kommunikerer bedst. I den ramme synes jeg ikke, at løftede pegefingre er særligt nyttige,« siger Maja Horst, der også er leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Amerikanske forskere har i en videnskabelig artikel for nylig talt for det samme som Maja Horst: At vi får set nærmere på, hvordan virksomhedsstøttede forskere skal agere, når offentligheden ser på dem som mindre troværdige.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Universitets nyudnævnte professor i offentlighedens forståelse af videnskab, astrofysiker Anja C. Andersen, ansat på fakultetet SCIENCE, hvor Arne Astrup er professor.

Kommunikationschef på SCIENCE, Birgitte Lyhne Broksø, ønsker ikke at udtale sig og henviser i stedet til Jasper Steen Winkel.

(Tilføjelse juli 2018: Arbejdet med retningslinjerne er siden skredet frem. Læs mere i artiklen Universiteter i gang med nyt kodeks for god formidling.)

10 råd til journalister, der skriver om sundhedsforskning
Breaking news, pressemeddelelser, universiteter, oversalg, overdrivelse, industrisponsering, forskere, videnskab

Også journalister bør tænke sig om en ekstra gang, når de laver nyheder om forskning. (Foto: Shutterstock)

Journalister har selvfølgelig også et ansvar for indholdet af nyheder om sundhed, der kommer bredere ud til offentligheden.

Det engelske Science Media Centre har lavet 10 gode råd, som journalister bør følge:

  1. Angiv kilde til historien (interview, konference, artikel i tidsskrift, undersøgelse fra interesseorganisation osv.), ideelt set med nok information til, at læseren kan slå oplysningerne op eller finde mere via et link.
  2. Angiv størrelsen og typen af studie - for eksempel hvem eller hvad der er undersøgt, hvor længe undersøgelsen varede, hvad der blev testet, eller om det var en observation. Hvis der er plads, så nævn gerne de største begrænsninger.
  3. Når du angiver en sammenhæng mellem to ting, så angiv, om der er evidens eller ej for, at den ene forårsager den anden.
  4. Giv en fornemmelse af, hvilket stadie forskningen er lavet på - er det celler i laboratoriet eller forsøg på mennesker - og en realistisk tidshorisont for, hvornår der kommer ny behandling eller teknologi.
  5. Når det kommer til sundhedsrisici, så skriv om den absolutte risiko, når den er tilgængelig i pressemeddelelsen eller tidsskriftartiklen - for eksempel 'cupcakes fordobler risikoen for kræft', hvad er så egentlig risikoen med og uden cupcakes?
  6. Prøv at sætte det nye fund i sammenhæng med anden evidens, især når det er en historie med følger for folkesundheden - for eksempel om det støtter eller er i konflikt med tidligere studier. Hvis det tiltrækker sig bekymringer fra andre forskere, bør det ikke ignoreres.
  7. Hvis der er plads, så citer både forskerne selv og eksterne kilder med passende ekspertise. Vær på vagt over for forskere og pressemeddelelser, som kan overdrive studier.
  8. Skeln mellem fund og fortolkninger eller ekstrapoleringer. Lad være med at antyde råd til vores sundhed, hvis ingen råd er givet.
  9. Husk patienterne. Lad være med at kalde noget en kur, hvis det ikke er det.
  10. Overskrifter bør ikke føre læseren bag lyset om historiens indhold, og citationstegn bør ikke bruges til at understrege en overdrivelse.

Kilde: Science Media Centre

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker