Videnskab.dk har i forbindelse med artikler om et nyt studie i tarmbakteriers betydning for, om vi taber os af sund mad, modtaget svar på en række spørgsmål.

Svarene kommer fra Københavns Universitets:

• ernæringsprofessor Arne Astrup,
• adjunkt Mads Fiil Hjorth (begge fra Institut for Idræt og Ernæring),
• dekan John Renner Hansen fra fakultetet SCIENCE, samt
• kontorchef Karen Laigaard fra universitetets afdeling Forskning og Innovation.

Svarene herunder er en sammenskrivning af flere mailkorrespondancer.

Du kan læse mere om baggrunden i to artikler om enten studiets konkrete indhold eller om finansieringen af det.

Herunder kan du læse spørgsmål og svar specifikt om finansieringen af studiet i deres helhed.

Hvis du vil læse spørgsmål og svar om indholdet af studiet, kan du læse artiklen Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng.

Finansieringen af studiet

Arne Astrup, har Gelesis Inc. betalt for hele studiet, som jeg læser det ud af jeres videnskabelige artikel?

»Nej, Gelesis Inc. har ikke finansieret hele studiet. Den videnskabelige artikel om P/B-ratio (tarmbakteriestudiet, red.), som du spørger ind til, bygger på en re-analyse af et eksisterende studie. Dette oprindelige studie var en del af Forskningscenter OPUS, finansieret af Nordea-fonden – som dermed blandt meget andet har finansieret både løn til forskere, den forsøgsmad og de fæcesanalyser, som ligger til grund for artiklen om P/B-ratio. Bevillingen fra Gelesis Inc. på 82.260 Euro har finansieret adjunkt Mads Fiil Hjorths løn i perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017, således at han blandt flere andre ting har kunnet foretage den nævnte re-analyse og arbejde på efterfølgende publicering.«  
 
Der står, ”Funded by grants from…” i den videnskabelige artikel. Hvor mange taler vi om, og til hvor stor sum alt i alt? 

»Vi taler om to ’unrestricted grants’ på i alt 82.260 Euro (godt 600.000 DKK). Pengene er langt overvejende gået til adjunkt Mads Fiil Hjorths løn (incl. overhead til universitetet, rejseudgifter, konferencedeltagelse etc.) i perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017.«

 
Hvorfor kom Gelesis Inc. ind over forskningen til at begynde med? Hvis I bare ville udforske en mulig sammenhæng mellem tarmbakterier og vægttab, hvilken rolle skulle firmaet så spille? 

»KU indgik ultimo 2016 en licensaftale med Gelesis Inc. på grundlag af vores første opdagelse med glucose og insulin som biomarkører for vægttab. Som led i denne aftale ville Gelesis Inc. give midler til at vores gruppe kunne arbejde videre med re-analyser etc. Det var i dette arbejde, vi stødte på perspektivet i at undersøge P/B-ratioen.«

Hvor mange re-analyser har I lavet i denne forbindelse?

»Vi har i samarbejdet med Gelesis foretaget adskillige re-analyser, men kun én mikrobiota re-analyse som er den, som den videnskabelige artikel handler om. Samarbejdet med Gelesis fortsætter med nye forskningsprojekter inden for dette område.«

Gelesis Inc.'s rolle i forskningen

Når jeg læser om Yishai Zohar på Gelesis Inc.’ hjemmeside fremhæver han, at han tidligere har solgt spiseolie og været kaptajn i den militære gren af det israelske forsvar. 

Hvad har han bidraget med i dette studie? Har I overvejet, om han skulle holdes ude af processen?

»Yishai Zohar er videnskabelig særdeles indsigtsfuld, og har ydet væsentlige bidrag i den videnskabelige proces, der har resulteret i publikationen. Så medforfatterskabet er en naturlig følge af de gældende internationale regler for medforfatterskaber.«

En overvejelse, når et firma er inde over et studie, er netop, hvordan det påvirker processen. Når I tænker tilbage, har firmaets (Yishais) involvering i studiet så påvirket enten design, metode eller konklusioner? Og i givet fald hvordan? Hvis ikke: Hvordan har I sikret jer, at det ikke er sket?

»Bevillingerne til adjunkt Mads Fiil Hjorth er givet som ‘unrestricted grants’. Det betyder, at Mads Fiil Hjorth havde fuld forskningsfrihed inden for det valgte emne. Udgangspunktet for studiet og bevillingerne var en kort oversigt (synopsis) af de analyser, som man ønskede at gennemføre. Men Gelesis Inc. havde ingen indflydelse på hverken design, metode eller konklusioner.« 

Du skriver, at Yishai Zohar er videnskabelig særdeles indsigtsfuld, og har ydet væsentlige bidrag i den videnskabelige proces, der har resulteret i publikationen. Samtidig skriver du, at Gelesis Inc. Ikke havde indflydelse på hverken design, metode eller konklusioner. Hvilke væsentlige bidrag har Yishai så gjort?

»Yishai og andre kunne af gode grunde ikke have nogen indflydelse på design af studiet, da det (SHOPUS) er udført for mange år siden i OPUS, og vi fik selv ideen til at reanalysere microbiota-data på baggrund af den tidligere Roager et al.-artikel fra 2014.«

Studiet af tarmbakterier er et studie under det stort anlagte OPUS-projekt, som med 100 millioner kroner fra Nordea-fonden skulle undersøge effekten af Ny Nordisk Hverdagsmad på danskernes sundhed. (Grafik: Thomas Hoffmann)

»Men vi har helt konkret diskuteret mulige mekanistiske sammenhænge mellem glucosemetabolisme og microbiota med Yishai. Med sin forudgående viden om forskning og produktudvikling inden for dette emne, har han det rette udgangspunkt for at diskutere dette.«  

Pressemeddelelsen om studiet

I pressemeddelelsen om studiet nævner I slet ikke, at studiet er finansieret med penge fra Gelesis Inc., men kun at undersøgelsen er udført i samarbejde med firmaet. Hvorfor ikke skrive det direkte?

»Det fremgår tydeligt af den videnskabelige artikel, at Gelesis Inc. har været med til at finansiere studiet, og i forlængelse heraf kunne vi selvfølgelig også have skrevet det mere direkte i pressemeddelelsen. Men studiet er primært finansieret af Nordea-fonden via OPUS-centret, og Gelesis Inc. har kun finansieret Mads Fiil Hjorths løn til at re-analysere data i en periode omkring et år.«

I skriver: »I dag er det primært forskningsenheder på universiteter og lignende, der undersøger sammensætningen af tarmbakterier, men som reaktion på dette forskningsgennembrud har Københavns Universitet givet licens til et firma i Boston, USA, hvor man snarligt udkommer med et koncept, der også kommer danske overvægtige til gode.«

Kan I sige noget om, hvilket konkret produkt der er på vej og hvad tidshorisonten er på det? Jeg kan se på Gelesis Inc.’ hjemmeside, at de laver en pille, der skal skabe følelsen af mæthed..? 

»Gelesis Inc.’s udvikling af en type fiber-præparater, såkaldte hydrogels, som øger mætheden, har ingen relation til dette projekt. Udviklingen af et produkt baseret på vores opdagelse tager normalt sin tid, og udtrykket ”snarligt” kan nok spænde fra måneder til nogle år. De helt konkrete udviklingsplaner kan sløret ikke løftes for endnu.«

Har I gjort jer nogle overvejelser om dét at kalde et firmasponseret studie med visse usikkerheder (som vi allerede har padlet rundt i) for et gennembrud – i kombination med, at I nævner, at der er et produkt på vej? Det kan jo give et indtryk udadtil af, at I allerede er i gang med at sælge noget, før bjørnen er skudt..?

»Vi er uenige i præmissen for spørgsmålet. Vi mener, der er et gennembrud, og vi konstaterer, at Gelesis Inc. har indgået en licensaftale med Københavns Universitet om at udnytte opfindelsen. Derfor er det naturligt at nævne, at der er et produkt på vej – på sigt.«  

Du skriver i svaret her, at der er et produkt på vej på sigt. I pressemeddelelsen står dog »snarligt«. Hvilken tidsperiode taler vi mere præcist om? Er på sigt eller snarligt det, der kommer tættest på?

»Som jeg også har nævnt tidligere: De helt konkrete planer kan vi ikke svare på endnu.« 

Du har sagt tidligere, at I kun har fundet korrelation mellem tarmbakterier og vægttab, ikke kausalitet i studiet. Hvorfor så tale om kommercielt salg i pressemeddelelsen i forbindelse med forsøget? Det virker tidligt i processen?

»Uanset om P/B-ratio er kausalt forbundet til vægttab (”en aktør”) eller en risikofaktor (”markør”) for godt/dårligt vægttab, så kan den naturligvis godt anvendes klinisk til at identificere personer, som responderer/ikke-responderer på en given behandling - dette er udbredt i medicinen. Det væsentlige er, at sammenhængen er bekræftet i flere uafhængige studier, så den er robust.« 

Forskernes forbindelser til Gelesis Inc.

På Gelesis Inc.’ hjemmeside står du, Arne Astrup, opført som ’clinical advisor’ for firmaet. Hvad dækker det over? Og hvor længe har du været det?

»Siden 2012 Clinical Advisor og medlem af External Scientific Advisory Board for Gelesis Inc.« 

Hvad vil det sige at være clinical advisor og medlem af Gelesis' SAB i denne forbindelse? Hvad har du præcist lavet for Gelesis?

»Jeg rådgiver Gelesis i forskningsspørgsmål vedr. deres produkter, typisk design af studier og fortolkning af data.«

Står du eventuelt til at tjene penge på noget, som Gelesis måtte lave i fremtiden eller til at udføre fremtidigt arbejde for Gelesis?

»Jeg er fortsat clinical advisor for Gelesis, og det er lønnet.« 

Kontorchef Karen Laigaard, Forskning og Innovation, Københavns Universitet, supplerer:

»De licensindtægter KU måtte opnå i hht. den indgåede licensaftale med Gelesis fordeles således; 1/3 til KU, 1/3 til instituttet og 1/3 til opfinderne efter KU har fratrukket en række udgifter. Det er KU’s politik, som således betyder at opfinderne kan få en del af de indtægter, der i fremtiden måtte tilgå KU.«  

Hvorfor har du ikke oplyst, at du er clinical advisor/medlem af SAB under Conflict of Interests i den videnskabelige artikel? Det virker som en relevant oplysning? 

»Vi valgte at fokusere på de potentielle interessekonflikter, som vi fandt relevante for det specifikke studie, hvilket også illustrerer interessekonflikterne i relation til Gelesis: Mads Fiil Hjorth og Arne Astrup står sammen med CEO fra Gelesis på KU’s patent i denne sag, og Gelesis har givet bevilling til studiet. 
Man anfører de interessekonflikter som er relevante for studiet, og min rådgivning af Gelesis i andre forskningsspørgsmål fandt jeg ikke relevant I lyset af det allerede oplyste. Men det fremgår af min hjemmeside og en lang række andre videnskabelige artikler.« 

Hvad vil det sige, at I har givet firmaet licens til at gå videre? Og skal ordene forstås sådan, at det, der kommer fra Gelesis Inc. er direkte knyttet op på jeres resultater i dette studie?

(Svaret kommer fra kontorchef Karen Laigaard, Forskning og Innovation, Københavns Universitet)

»Det vil sige, at Gelesis inden for et veldefineret forretningsområde mod betaling har fået en eksklusiv ret til kommerciel udnyttelse af en patentbeskyttet opfindelse baseret på resultaterne fra dette studie. Licensaftaler er den mest almindelige måde at kommercialisere universiteternes forskningsresultater på. Københavns Universitet indgår 20-25 licensaftaler med danske og udenlandske virksomheder på årsbasis.«

(Adjunkt Mads Fiil Hjorth supplerer:) 

»Produktet fra Gelesis Inc. er ikke koblet op på disse resultater, men kan muligvis være med til at give virksomheden en større forståelse for deres produkt.«

Så produktet fra Gelesis Inc. er ikke koblet op på resultaterne i det aktuelle studie, men muligvis kan være med til at give virksomheden en større forståelse for deres produkt. I den videnskabelige artikel står dog også, at Mads, Arne og Yishai fra Gelesis Inc. sammen har søgt patent på at bruge biomarkører til at forudsige reaktioner på vægttab.

Jeg skal lige forstå det rigtigt: Det betyder, at Gelesis har fået én licens til at arbejde videre med jeres resultater. Men samtidig har I tre ansøgt patent om noget i en anden forbindelse? Er Gelesis’ licens og jeres patent ikke relateret?

(Svar fra kontorchef Karen Laigaard)

»Jo, de er relaterede. KU har indgået en licensaftale med Gelesis om udnyttelse af de kommercielle rettigheder, der knytter sig til den patentanmeldte opfindelse. Dette er sket i overensstemmelse med ’Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner’.« 

Københavns Universitets overvejelser om industrisponseret forskning

En generel bekymring er, at studier finansieret af industrien udkommer med mere positive resultater. Har I gjort jer nogen overvejelser om det i denne forbindelse?

(Svar fra dekan John Renner Hansen, SCIENCE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet)

»De fleste universiteter – og herunder også Københavns Universitet - prioriterer samarbejde med virksomheder og myndigheder meget højt. Det gælder eksempelvis forskningssamarbejde og kommercialiseringen af forskningsresultater. I Danmark er dette samarbejde underlagt en række lovbestemmelser, som blandt andet sikrer, at forskningen og de fremlagte resultater ikke påvirkes af kommercielle interesser.« 
 
»Det er dette samarbejde, der gør, at forskningen kan tage springet fra forskerkontoret og ud til omverdenen, hvor den kan være til gavn for samfundets udvikling. Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Gelesis Inc. er et glimrende eksempel på dette.«

Jeg går ud fra, at når du svarer på spørgsmålet om eventuelle bekymringer i forhold til virksomheders mulige påvirkning af resultater, de har finansieret med henvisning til lovbestemmelser, så betyder det, at du vurderer, at de bestemmelser er overholdt, og at der derfor ikke er nogen anledning til bekymringer i dette tilfælde? Herunder Arnes forbindelsen til virksomheden og hans, Mads’ og Yishais patentansøgning? 

»Ja.«

Undersøgelsen, der ligger til grund for dette studie, har ikke været indberettet til andet end den etiske komite, før det blev udført, som det sig ellers hør og bør (det vil sige til Clinicaltrials.gov – se evt. foregående artikel på Videnskab.dk eller en senere artikel om statistiske faldgruber i studier, der ikke er anmeldt på forhånd– en artikel, der også refererer til grundstudiet i tarmbakterier).

John Renner Hansen, hvad tænker du om det? Er det i overensstemmelse med KU’s principper?

»Københavns Universitets kerne udgøres af den originale og nyskabende forskning. Rammerne for denne forskning skabes af den akademiske frihed til udvikling af nye tanker. Vi repræsenterer grundforskning og anvendt forskning – og herunder også eksplorative studier, som din henvendelse drejer sig om.«

»Det nævnte studie har skabt nye indsigter på baggrund af tidligere studier, og studiet har i processen overordnet overholdt Københavns Universitets retningslinjer for god videnskabelig praksis. Studiet er publiceret i et peer-reviewet tidsskrift fra Nature-gruppen, og opfylder deres krav til protokolregistrering og udlægning.  Så det er både i overensstemmelse med universitetets principper og med dets formål.«

Arne Astrup har ikke opgivet i den videnskabelige artikel – eller i pressemeddelelsen fra KU – at han har siddet i advisory board i fem år for det firma, der har betalt for udarbejdelsen af studiet. Hvad tænker du om det? Er det i overensstemmelse med KU’s principper?

»På Københavns Universitet hylder vi et princip om åbenhed og god videnskabelig praksis. Arne Astrup en af de mest ihærdige forskere til at sikre, at hans potentielle interessekonflikter er offentliggjort, bl.a. på sin hjemmeside.«

»Således fremgår det også tydeligt af den videnskabelige artikel, hvilken virksomhed der har finansieret studiet, og at Arne (og to andre forfattere) er medopfindere af et relateret patent. Det er nok en skønssag, hvor mange detaljer om et firmasamarbejde, man vælger at oplyse, men jeg har noteret mig at Arnes medlemskab af Gelesis’ Advisory Board er offentlig tilgængelig viden, og Arne har desuden meddelt mig, at han nu har tilføjet det til pressemeddelelsen.« 

Helt overordnet: Er virksomhedssponsering af studier i dag en nødvendighed (kamp om midler, pres på produktionskrav)? Hvad ser I selv som fordele og ulemper ved den slags samarbejde?

(Svar fra dekan John Renner Hansen, SCIENCE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet)  

»Samarbejdet med virksomheder, myndigheder og organisationer etc. er af afgørende betydning for både Københavns Universitet og for samfundets udvikling. Det sikrer en udveksling af viden fra forskerne og ud til omverdenen. Så samarbejdet med erhvervslivet er ikke blot en nødvendighed. Det er også jf. universitetsloven en forpligtelse, som et moderne universitet har, hvis det ønsker at medvirke til at udvikle løsningerne på de lokale og globale udfordringer indenfor bæredygtighed, fødevareproduktion, klima, vand, sundhed etc.«

»For at sikre at universitetet løser hele sin opgave fra grundforskning til anvendelsesorienteret forskning og innovation – og for at sikre universitetets frie forskning – så har man i Danmark underlagt samarbejdet mellem universitetet og omverdenen en række lovbestemmelser, som blandt andet sikrer, at forskningen ikke påvirkes af kommercielle interesser. «

Til sidst, Arne Astrup, gør det noget indtryk på dig, når en række forskere ytrer bekymring om udmeldingerne i forbindelse med studiet? Herunder også finansieringen og oplysningerne omkring den i pressemeddelelsen?

»Dygtige forskerkollegers kritik gør altid indtryk. Men det ændrer jo hverken ved, at jeg mener, at vi har udført grundig og banebrydende forskning, som vil bidrage til en bedre forståelse af årsager til overvægt og bedre behandling eller ved, at jeg finder det berigende og værdifuldt for forskningen at samarbejde med kolleger og biotekvirksomheder i hele verden.«