Forskere: Arkitektur påvirker trivsel og helbred

Mange byer er designet med minimalistiske linjer og åbne byrum, men forskning viser, at vi ofte foretrækker klassiske bygninger og indesluttende bylandskaber.

Bør arkitekter og byplanlæggere tage mere hensyn til vores ønsker?

Et studie fra University of Warwick fra 2019 med data fra mere end 15.000 personer i England viser, at folk føler sig mere lykkelige i smukke omgivelser – også i byer.

I en artikel fra 2015 viser neuroforsker Colin Ellard, at monotone bygninger kan skabe stress og ubehag hos forbipasserende. Colin Ellard mener, at bydesign bør betragtes som en folkesundhedsfaktor.

De fleste af os foretrækker traditionel arkitektur

Ifølge psykolog Saher Sourouri foretrækker de fleste af os traditionel arkitektur.

De seneste fire år har han været central i det norske 'Arkitekturopprøret', som er en folkebevægelse, der arbejder for at få nybyggeri til at se mere traditionelt ud.

»Jeg har selv altid lagt mærke til, at visse omgivelser får mig til at få det bedre, og at arkitektur kan påvirke mit humør,« siger han.

Saher Sououri mener ikke, at folk nødvendigvis tager skade af at se på grimme bygninger. Men hvis vi er i et miljø, hvor vi dagligt eksponeres for grim arkitektur, vurderer Saher Sourouri, at det kan påvirke os negativt.

»Bør spørge sig selv, hvad folk ønsker«

Saher Sououri mener, at arkitekterne ofte lytter mere til deres egne æstetiske præferencer end til befolkningens ønsker.

»Det hævdes, at arkitekter ikke har haft nok ressourcer til at kunne udtrykke sig kreativt. Men se på Nationalmuseet, som er én af Norges dyreste bygninger. På trods af et stort budget og stor kreativ frihed viser en meningsmåling, at et stort flertal synes, at bygningen er grim.«

Han efterlyser mere klassisk byplanlægning med sammenhængende karrébebyggelse i stedet for fritstående blokke.

»Vi skal se tilbage, ikke kun på facader, men på hele bystrukturen. Store, åbne gader bør erstattes af varme og sammenhængende byrum,« siger Saher Sourouri, som tilføjer:

»Arkitekter og byplanlæggere bør også i større grad spørge sig selv, hvad folk vil have, og hvad de trives med.«

Arkitektur kan forbedre livskvaliteten

Åshild Lappegard Hauge, som er professor ved Institut for Psykologi ved Universitetet i Oslo, har forsket i de fysiske omgivelsers betydning for livskvaliteten, især for sårbare, udsatte grupper i hjem, nabolag og sundhedsfaciliteter.

»Vores fysiske rammer kan fremme livskvalitet og mental sundhed, både direkte og indirekte,« siger Åshild Lappegard Hauge.

Det kan for eksempel være gennem sociale mødesteder, nem adgang til naturen og muligheder for at være fysisk aktiv.

Smuk arkitektur med design, som efterligner naturen, kan ifølge Åshild Lappegard Hauge give mere ro.

Vores omgivelser kan også læses som signaler om vores egen og andres værdi gennem de associationer, de giver os, siger professoren.

»Et eksempel kan være den måde, et faldefærdigt institutionsbyggeri kan give associationer til, at det, der foregår på stedet, har lav prioritet og værdi i samfundet. Det kan være hårdt for både dem, der bor der, og dem, der arbejder der,« siger Åshild Lappegard Hauge.

Børn bliver mere rolige med naturinspireret arkitektur

Åshild Lappegard Hauge har sammen med Eli Kindervaag, som er forskningsstipendiat i psykologi, studeret omgivelsernes betydning ved Friluftssykehuset i Norge.

Friluftssykehuset er en arkitekttegnet træhytte placeret i skoven bag Rigshospitalet i Oslo.

Her kan børn og unge under 18 år og deres familier komme, mens de bliver behandlet ved Oslo Universitetshospital.

»Vi har undersøgt, hvordan terapi i dette unikke miljø fungerer sammenlignet med traditionelle hospitalsmiljøer.«

Terapeuterne fortæller, at de har lettere ved at få gang i terapien i træhytten end på hospitalet. De oplever også, at børnene er gladere, tryggere og nemmere at få kontakt med, fortæller Åshild Lappegard Hauge.

Børn godt kan lide lokaler med direkte tilknytning til naturen

Gennem interviews, som Eli Kindervaag har foretaget med henholdsvis syge og raske børn, står det klart, at børn godt kan lide lokaler med direkte tilknytning til naturen, eller som minder om naturlige omgivelser.

»De oplever disse omgivelser som mere spændende, venlige og hjemlige. I disse miljøer føler børn sig mindre begrænsede, mere afslappede og mere frie til at udtrykke sig selv og forskellige følelser.«

Ifølge Eli Kindervaag viser studiet, at det at være i miljøer som Friluftssykehuset kan bidrage til øget modstandsdygtighed hos børn med lange indlæggelser, og at de bliver mere tilfredse med deres hospitalsophold.

Virtual reality kan bruges i byplanlægning

Ramzi Hassan, som er lektor ved Institut for Landskabsarkitektur ved Norges Miljø og Biovidenskabelige Universitet (NMBU), har forsket i, hvordan arkitektur påvirker mennesker.

Han leder NMBU’s VR-lab, hvor virtual reality bruges til langt mere end gaming.

I 2020 gennemførte han og forskerkollegaen Kostas Mouratidis et studie, hvor de brugte VR-briller til at vise testpersoner videoer af forskellige byrum i Oslo.

Da forskerne sammenlignede oplevelsen af moderne og traditionel arkitektur, fandt de, at traditionelle byrum resulterede i flere positive følelser hos deltagerne.

De følte sig bedre tilpas og trygge i disse omgivelser, mens de oplevede de moderne, minimalistiske omgivelser som mindre imødekommende og mere upersonlige.

»Studiet fik stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt. Det viser, at vi bør være mere bevidste om, hvordan arkitektur påvirker mennesker. VR kan være et effektivt værktøj til at inddrage folk i byplanlægningen, for at forstå hvad de ønsker,« siger Ramzi Hassan.

I 2020 udførte forskere i Amsterdam et lignende studie. Ved hjælp af eyetracking kunne de se, hvordan deltagernes blik bevægede sig, og hvor de fokuserede.

Det viste sig, at deltagerne var mere naturligt tiltrukket af åbent gadeplan, hvor det myldrede med mennesker og trafik, og mindre af højhusene over dem.

Udforsker større potentiale med kunstig intelligens

Gennem sin forskning med virtual reality, og nu med kunstig intelligens (AI), ser Ramzi Hassan, at disse værktøjer kan vise fremtidens byområder på en mere realistisk måde.

Han mener, det er vigtigt, at arkitekter og byplanlæggere får kendskab til det, så de bedre kan udnytte teknologien. Samtidig påpeger han en række udfordringer.

»AI har udviklet sig hurtigt, og vi er kun lige begyndt at udforske dets potentiale. Men teknologi kan hjælpe os med at finde nye og kreative måder at udvikle byerne på.«

Ramzi Hassan understreger, at fremtiden med AI ikke står skrevet i sten.

»Vi skal være kritiske. Vi skal allerede nu tage stilling til, hvor grænserne går. AI bør kun være et værktøj, vi kan bruge, og ikke en erstatning for menneskelig indflydelse,« siger han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.