Forsker: To årsager til, at politiet handler voldeligt

Brodne kar eller ringe forberedelse.

Ifølge adjunkt og politiforsker Jesper Asring Jessen Hansen er det ifølge forskningen to af årsagerne til, at politiet af og til går over stregen og agerer overdrevent voldsomt.

Pointerne deler adjunkten, der er tilknyttet Aarhus Universitet, i kølvandet på en video af fire betjente, der tvinger en 43-årig mand ned mod asfalten, inden de oversprøjter ham med peberspray.

»Det virker umiddelbart som en meget, meget voldsom håndtering,« siger Jesper Asring Jessen Hansen om videoen, som du kan se forneden.

»De har pacificeret ham, så der er ikke behov for peberspray. Politiet må ikke bruge uforholdsmæssigt meget magt i forhold til den situation, som de står i. For mig virker det, som om at det gør de her,« fortsætter politiforskeren.

Manden, chefredaktør og journalist Adam Dyrvig Tatt på mediet DanWatch, var på vej til at hente sine børn i SFO, da han blev anholdt på Christianshavn på Prinsessegade, som løber langs Christiania. Sagen har været omtalt i flere danske medier.

»Det skal siges, at vi jo ikke ved, hvad der går forud, og der skal graves dybere i sagen, før vi ved, hvad der er op og ned,« tilføjer Jesper Asring Jessen Hansen.

Alligevel får sagen politiforskeren til at reagere. For som forsker vil han gerne forklare, hvorfor politifolk går over grænsen - ikke mindst for at undgå voldelige episoder i fremtiden.

»Jeg synes generelt set, at vi har meget lidt viden om politiet i Danmark. Samtidig tenderer vi til at have blind tillid til dem,« lyder det fra adjunkten, der henviser til, at 87 procent af borgerne har tillid til politiet ifølge Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse

Dårlige æbler

Fordi det er fattigt med viden om det danske politi, finder Jesper Asring Jessen Hansen sine forklaringer i forskning fra det amerikanske politi.

USA er lidt en anden verden, medgiver han, men argumenterer alligevel for, at vi i Danmark kan lære af amerikanske erfaringer. Et studie fra Chicago viser, at det er et fåtal af politibetjente, der går over stregen. Til gengæld er det fåtal til stor skade for resten af politistyrken.

Altså er det de brodne kar - ‘a few bad apples’ på amerikansk - i politiet, der står for den unødvendige vold og magtudøvelse:

»Der er en særlig type betjente, der drages til politigerningen, fordi de har en hang til at bevare sociale hierarkier og godt lide det voldelige aspekt i jobbet,« forklarer Jesper Asring Jessen Hansen:

»Man kan se, at der er en top 1- og en top 10 procent i det amerikanske politi, som er meget, meget værre end resten. De står for langt størstedelen af alle klager, der kommer ind, og de sager, der leder til, at politiet skal betale en erstatning,« siger han om det amerikanske studie:

»Så nogle få betjente ødelægger rigtig meget for hele styrken. Dem bør man få skaffet sig af med, men det gør man ikke. I Chicago skyldes det formodentligt, at politiforbundet er meget stærkt organiseret og har nogle overenskomster, der favoriserer dem rigtig meget,« lyder det fra adjunkten.

Problem med klagesager

Om vi på samme måder har et systematisk problem med brodne kar i dansk politi, ved vi ikke, meddeler Jesper Asring Jessen Hansen. Men ifølge ham bør det være relevant at se nærmere på.

»Min anbefaling er, at dansk politi følger med i, om nogle betjente har særligt mange klagesager på sig. Vi kan se, at klager typisk fører til en irettesættelse, mens det meget sjældent fører til degraderinger eller fyringer,« siger han.

Generelt er der et åbenlyst problem med måden, som klagesager håndteres på i dansk politi, mener politiforskeren:

»Det er meget få klagesager, der overhovedet går igennem. 97 procent af alle klagesager bliver afvist (30 af 960 sager fra 2022 ledte til kritik, red.) . Og så skal man huske på, at det er de færreste, der føler sig uretfærdigt behandlet, som faktisk klager,« siger Jesper Asring Jessen Hansen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, behandler klager mod politiet. I myndigheden sidder andre politibetjente. Derfor kan man »diskutere, hvor uafhængig« DUP egentlig er, mener Jesper Asring Jessen Hansen:

»Det er ofte blevet udskældt, at det er tidligere betjente, der efterforsker betjente. De har lettere ved at sætte sig i andre betjentes sted, og det skaber en bias. Derudover mangler DUP generelt ressourcer. De har omkring 700-900 adfærdsklagesager om året, så de er overbebyrdede.«

Til TV 2 har flere advokater frarådet deres klienter at klage til DUP, hvis de har oplevet uretmæssig behandling af politiet. Chancen for medhold er alt for lille, lyder det.

Borgere bliver stressede i mødet med politiet

En anden årsag til, at anholdelser kan eskalere, er, at mødet med politiet kan virke overrumplende på de fleste borgere. Samtidig er politiet trænet til at være på vagt og se den slags reaktioner som mistænkelige.

Altså er der et misforhold i mødet mellem politi og ‘almindelige’ borgere, der kan lede til unødvendige konflikter, påpeger Jesper Asring Jessen Hansen.

Men det kan undgås, hvis betjenten er bedre klædt på.

Et felteksperiment fra USA viser tegn på, at hvis politiet trænes til at »tolke situationen anderledes« og ikke på forhånd se en potentiel konflikt, kan det mindske risikoen for, at der opstår unødvendigt voldelige episoder.

»Hvis en borger virker nervøs i mødet med politiet, er det ikke nødvendigvis, fordi vedkommende har gjort noget forkert. Det kan være, fordi situationen er lidt skræmmende for borgeren,« forklarer Jesper Asring Jessen Hansen og tilføjer:

»Betjente skal træffe svære beslutninger på et splitsekund. De skal lynhurtigt beslutte, om de skal anvende vold eller magt, om vedkommende trækker efter et våben eller bare en cigaret. Så at være politibetjent er et meget svært og krævende job.«

Efter et skuddrab på Christiania har politiet siden slut-august haft visitationszoner på Christiania, dele af Amager og et område af Nørrebro og Nordvest.

»Jeg ved ikke, hvor godt betjentene er klædt på til at håndtere deres nye opgave. Jeg mistænker, at deres træning ikke er tilstrækkelig, fordi de er sat i gang med et politisk straksmandat,« siger Jesper Asring Jessen Hansen.

De færreste møder politiet

Generelt er det de færreste borgere, der møder politiet så direkte som Adam Dyrvig Tatt gjorde det, da han blev anholdt.

Ifølge Jesper Asring Jessen Hansen er sagen blevet så stor, fordi flertallet i samfundet kan spejle sig i en 43-årig familiefar, der skal hente sine børn.

»Politiet hjælper med at opretholde ro og orden. Men meget få af os mærker omkostningen af deres arbejde. De fleste er slet ikke i kontakt med politiet i løbet af et år. Når vi så ser sådan en video, bliver mange chokerede over, hvor voldsomt det kan se ud, når en politigerning udføres.«

»Det er nok også derfor, at de fleste af os har så stor tillid til politiet,« siger Jesper Asring Jessen Hansen med henvisning til Justitsministeriets fra juni 2023 undersøgelse af danskernes tryghed, der viste, at tilliden til politiet er høj som aldrig før.

Politiforskeren indskyder, at han selv har stor tillid til politiets arbejde, men at det næppe gælder for etniske minoriteter, »der ofte udsættes for politiindsatsen«.

Af samme årsag kunne Jesper Asring Jessen Hansen godt ønske sig nye og bedre målinger af vores tillid til politiet, end dem som Justitsministeriet laver.

»Generelt ville det være spændende at se data på tilliden, der brækkes ned på, om man er etnisk dansker eller efterkommer, og om man har været i direkte kontakt med politiet eller ej,« siger politiforskeren.