Voldelige bander og løse grupperinger af kriminelle unge mænd fra minoritetsmiljøer huserer i socialt belastede områder i de største danske byer.
De sælger stoffer og har voldelige opgør med bander fra andre kvarterer. De holder til i det nabolag, de er vokset op i, hvor deres ikke-kriminelle familiemedlemmer også bor.
Når de beslutter sig for at finde en anden levevej end kriminalitet, er de ofte nødt til at flytte helt væk og bryde med fortiden.
»Det er en ekstremt kompleks proces. De skal på en eller anden måde forlade alt det, de har kendt til,« fortæller Mette-Louise E. Johansen, der forsker i exit-programmer.
Gaden betyder alt
For mange er det vanskeligt at komme væk fra miljøet, fordi det betyder alt for dem, lyder det også fra sociolog Hakan Kalkan.
Han har som en del af sin forskning hængt ud med kriminelle på Nørrebros gader i København i ni år. Forskningen har han skrevet om i bogen ‘Veje til respekt – om gadens liv på Nørrebro.’
»De mest marginaliserede af de unge, jeg lærte at kende, har hele deres sociale liv på gaden. Det starter ofte i teenagealderen med, at de opholder sig i det offentlige rum med barndomsvenner, de er vokset op med,« fortæller Hakan Kalkan, der er adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
»Nabolaget betyder ekstremt meget for dem. Det er der, de tilbringer det meste af deres hverdag. Det er der, de har deres tilhørsforhold og et fællesskab, hvor de bliver accepteret og anerkendt. Nabolaget er vigtigt for deres identitet, og der er ofte territoriale kampe med grupperinger fra andre kvarterer,« fortsætter han.
Kriminalitet, vold og narkotika er en del af livet på gaden, og de unge ryger ofte ud og ind af fængsel.
Men i hverdagen går det meste af tiden med bare at hænge ud sammen, spille fodbold, grille eller tage på computercafe, oplevede Hakan Kalkan.
Gadelivet forbliver ikke glamourøst
Med tiden bliver gadelivet mindre og mindre attraktivt.
»Når de kommer op i alderen, er det ikke længere så glamourøst at leve en marginaliseret tilværelse på gaden med risiko for konstant at ryge i spjældet. Så begynder de at snakke om, at de gerne vil videre,« fortæller forskeren og fortsætter:
»Nogle klarer den på egen hånd, eller der kan være flere i samme vennegruppe, som gerne vil videre, og som støtter hinanden i processen. For andre kan det være meget ensomt at skulle forlade miljøet.«
Nogle bandemedlemmer er nødt til at flytte helt væk fra både familie og venner for at lægge kriminaliteten bag sig.
Så skal de opbygge et nyt liv et andet sted med helt andre sociale koder end dem, de er vant til.
»Jeg hørte til på gaden«
Mette-Louise E. Johansen har i sin forskning interviewet en tidligere bandeleder, der fik hjælp til at komme væk fra gaden i et exit-program i Aarhus. Han fortalte om, hvor fremmed han følte sig, da han flyttede:
»Da jeg forlod banden, gik jeg fra at have en stærk følelse af at høre til, til at blive en fuldstændig fremmed. Jeg hørte til på gaden og til min familie, det er sådan, det er, når du ‘tænker med gaden’, du bor der, og din families hjem er der,« siger den tidligere bandeleder AK i et interview.
»Jeg var bare en blandt alle de andre ‘arabere’ på gaden. Så blev jeg denne fremmede et sted i forstæderne, hvor jeg absolut ingen relationer havde, ingen familie, ingen venner, ingen historie,« fortsætter han.
Hakan Kalkan er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt om, hvad der skal til for at forlade gadelivet og etablere en kriminalitetsfri tilværelse.
Han har allerede en stærk formodning om, at nye inkluderende fællesskaber er helt afgørende.
»Det kan være svært for dem at få fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af deres kriminelle fortid. Men et fællesskab, hvor de føler, at de hører til, og hvor de bliver accepteret og anerkendt, vil løse op for tiltrækningen af gademiljøet,« vurderer Hakan Kalkan.
I et exit-program kan bandemedlemmer og ledere få hjælp fra politibetjente og socialrådgivere til at etablere en ny kriminalitetsfri tilværelse.
I program i Aarhus knytter nogle af dem tillidsbånd til politibetjente og ansatte fra kommunen, finder Mette-Louise E. Johansens i sin forskning.
Forskningen, som er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og en rapport fra VIVE, kan du læse om i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Du kan læse om, at straffe ifølge forskere næppe er løsningen, der kan få de unge til at stoppe med at lave kriminalitet, i denne artikel på Videnskab.dk.
