Får strengere straffe folk til at begå mindre kriminalitet?

»Der er brug for at skærpe straffen for den personfarlige kriminalitet«.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i august 2022, da regeringen præsenterede et udspil til en ny bandepakke, der skal bekæmpe kriminaliteten i Danmark. Til at vinde den kamp vil regeringen tage et ganske bestemt værktøj i brug: strengere straffe.

Netop det kort trækker politikerne ofte, når de skal svare på, hvordan vi kommer kriminaliteten til livs.

Men kan det virkelig passe, at strengere straffe er den bedste måde at sikre, at vi holder os på dydens smalle sti?

I denne uges video fra Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden, undersøger vi, hvordan vi får folk til at begå mindre kriminalitet, og om strengere straffe mon får folk til at blive mere lovlydige.

Sænket kriminel lavalder stopper ikke unge i at begå forbrydelser

Britt Østergaard Larsen, der er seniorforsker hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har forsket i forebyggelse af kriminalitet. Et af de resultater, hun er kommet frem til, handler om den kriminelle lavalder - altså aldersgrænsen for hvornår du kan komme i fængsel.

Fra 2010 til 2012 sænkede den daværende regering den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Britt Østergaard Larsens forskning viser, at de 14-årige i den periode ikke blev afskrækket fra at begå kriminalitet - selvom det blandt andet var det rationale, der blev brugt som argument for at sænke den kriminelle lavalder i første omgang.

De 14-årige, der begik forbrydelser og kom en tur igennem retssystemet, var endda mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet. Samtidig havde de lavere sandsynlighed for at få deres afgangseksamen fra folkeskolen, mens de, der gik i skole, fik lavere karakterer i afgangseksamen i dansk.

Med andre ord: Studiet viste, at det ikke nytter at sænke den kriminelle lavalder, hvis målet er, at færre unge skal begå kriminalitet.

Mildere straffe kan afværge en kriminel løbebane hos unge

Britt Østergaard Larsen står derudover bag et andet studie, der er relevant at hive frem for at blive klogere på, hvordan vores retssystem kan indrettes for at bekæmpe kriminalitet.

I 2006 blev brugen af fodlænker reformeret. Kort fortalt gik reformen ud på, at unge med korte fængselsdomme fik tilbudt at afsone deres straf uden for fængslets mure, mens de havde en fodlænke på, i stedet for at komme i fængsel. Samtidig skulle de holde sig helt væk fra alkohol og stoffer, og de skulle være hjemme på bestemte tidspunkter.

Målet med reformen var at holde flere unge kriminelle på skolebænken eller på arbejdsmarkedet, så de kunne få noget at stå imod med og forhåbentlig undgå at ende i mere kriminalitet, efter at de havde afsonet deres straf.

Britt Østergaard Larsens forskning viste, at unge, der afsonede deres dom med fodlænke i stedet for i fængslet, oftere fik afsluttet deres ungdomsuddannelse. Et vigtigt skridt for at undgå, at de kommer ud i en kriminel løbebane efter endt straf.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan vi får folk til at begå mindre kriminalitet, kan du give videoen øverst i artiklen et kig. Her kan du også få indblik i, De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

• Britt Østergaard Larsens, seniorforsker, VIVE, og
• Linda Kjær Minke, professor MSO, Juridisk Institut, Syddansk Universitet.