Afhoppede bandemedlemmer i Aarhus knytter sig til politibetjente 

Normalt afskyr de politiet.

Men når voldelige bandemedlemmer fra socialt udsatte boligområder i Aarhus får hjælp til at droppe det kriminelle gadeliv gennem kommunens exitprogram, opbygger de et helt særligt tillidsbånd til betjente.

Det viser et dansk studie publiceret i tidsskriftet Genealogy.

Betjentene er ansat i exitprogrammet for at sørge for de afhoppede bandemedlemmers sikkerhed. Det indebærer, at de tropper op, hvis exitdeltagerne bliver truet af deres kriminelle bagland, eller hvis de er i risiko for at blive involveret i en konflikt.

Efterhånden begynder bandemedlemmerne i exit at stole på de ansatte:

»Jeg har adskillige tanter, som bor i mit gamle kvarter, men de spørger mig aldrig, hvordan jeg har det. Seriøst, jeg kørte rundt i boligkvarteret for at beskytte alle. Jeg patruljerede, og det var for dem,« siger en afhoppet bandeleder, der går under navnet AK, i et interview, der gengives i det nye studie.

»Men de spørger mig aldrig, hvordan jeg har det, så fuck det, jeg besøger dem aldrig. Ole (socialarbejder) og Stefan (politibetjent) var der for mig, da ingen andre bekymrede sig om mig. Deres handlinger viste mig, at de bekymrede sig,« fortsætter han.

Bandemedlemmer knytter bånd til politibetjente

Stefan og de andre betjente i exitprogrammet bliver sammen med socialrådgivere en slags krog, der hiver bandemedlemmerne væk fra gaden, argumenterer Mette-Louise E. Johansen. Hun er er seniorforsker på VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og står bag studiet.

»Betjentene er til stede og hjælper exit-deltagerne, når de befinder sig i kritiske og livsfarlige situationer,« fortæller Mette-Louise E. Johansen.

»Den håndholdte indsats, hvor betjentene er der, når det gælder, og er sammen med exitdeltagerne i deres livsverden, er en måde, hvorpå de sætter en krog i bandemedlemmerne og forsøger at hive dem ud af kriminalitet,« fortsætter hun.

I fem måneder var Mette-Louise E. Johansen en flue på væggen, når betjente var på arbejde i exitprogrammet. Hun har også interviewet syv bandemedlemmer, der fik hjælp i programmet.

»Det var interessant at se, hvordan exitdeltagerne opbyggede tillid og tætte bånd til betjentene. Oplevelsen af at være truet delte de nu med politiet i stedet for andre bandemedlemmer,« fortæller hun.

Betjente opfattes som omsorgspersoner

I exitbetjentenes jobbeskrivelse står, at de skal sørge for deltagernes sikkerhed og hjælpe øjeblikkeligt, hvis de er i fare.

Men i realiteten rækker betjentenes betydning langt ud over det rent praktiske, finder Mette-Louise E. Johansen.

»I den nære relation og gennem den tillid, deltagerne får til betjentene og andre medarbejdere i exitprogrammet, lærer de værdier at kende, som i vores velfærdssamfund bliver opfattet som gode. De lærer noget om, hvad der er det rigtige at gøre, og hvilken tilværelse, man kan bygge op,« forklarer forskeren.

Betjentene lægger ikke arbejdet fra sig, når de kommer hjem. Deres telefon er åben efter arbejdstid, for der kan konstant opstå situationer, hvor der er brug for dem.

»Deres tilstedeværelse er helt afgørende for at vinde exitdeltagernes tillid. Det er ikke nødvendigvis mellem klokken 8 og 16, at der er knivstikkeri eller bandeopgør,« siger Mette-Louise E. Johansen.

Særligt i perioder, hvor konfliktniveauet mellem banderne i Aarhus er højt, er exitprogrammets medarbejdere på overarbejde. En betjent fortæller i et interview om en sådan en periode:

»Jeg kan huske, at jeg gik derhjemme og ordnede haven, mens jeg havde telefonen tændt i lommen og havde sagt til [kæresten], at jeg måtte køre på alle 24 tider af døgnet. Den sommer - der var der ingen, der holdt fri, der var alt for meget i gang.«

»Det er ret unikt«

Line Lerche Mørck er en anden dansk forsker, der har beskæftiget sig med bandeexit.

Hun finder i sin forskning, at det kan være afgørende, at afhoppede bandemedlemmernes tilhørsforhold i det kriminelle miljø bliver afløst af nye fællesskaber, hvis et exit skal lykkes.

Line Lerche Mørck har læst Mette-Louise E. Johansens studie. Hun er overrasket over, at bandemedlemmerne fra såkaldte ghettoområder i Aarhus knytter tætte bånd til exitprogrammets betjente.

»Når politiet i exitprogrammet drøner ud og hjælper exitdeltagerne i livstruende og voldsomme situationer, der minder om situationer fra bandekrige, får de tilsyneladende skabt nogle særlige momenter, som exitdeltagerne kan bære med sig,« siger Line Lerche Mørck, der er professor MSO på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

»Det er ret unikt og ikke noget, jeg har set i anden forskning,« tilføjer hun.

Line Lerche Mørck kalder det nye studie for »spændende og virkelig vigtigt« og fortæller, at bandemedlemmer traditionelt og historisk har et meget anstrengt forhold til politiet. Det gælder både dem fra minoritetsmiljøer i socialt udsatte boligområder og rockere, som Line Lerche Mørck også har interviewet i sin forskning.

»De har stor mistillid til politiet, og det er en kæmpe barriere for dem at overskride den og tro på, at hvis de ringer til politiet, så passer politiet på dem,« siger hun.

Nye fællesskaber er afgørende

Tillid og tætte relationer til betjente og socialrådgivere i exitprogrammet er dog næppe tilstrækkeligt til på sigt at holde afhoppede bandemedlemmer væk fra gadelivet.

Nye fællesskaber, hvor de tidligere bandemedlemmer føler sig accepteret, er ofte afgørende, hvis en exitproces skal lykkes, fortæller både Line Lerche Mørck og Mette-Louise E. Johansen.

For selv om en håndholdt og engageret indsats fra politi og socialrådgivere i nogle tilfælde kan blive en krog væk fra kriminalitet, kan det stadig være en kæmpe udfordring og meget ensomt at forlade de stærke fællesskaber, der er i det kriminelle gademiljø.

»Da jeg forlod banden, gik jeg fra at have en stærk følelse af at høre til, til at blive en fuldstændig fremmed. Jeg hørte til på gaden og til min familie, det er sådan, det er, når du ‘tænker med gaden’, du bor der, og din families hjem er der,« siger den tidligere bandeleder AK i et interview.

»Jeg var bare en blandt alle de andre 'arabere’ på gaden. Så blev jeg denne fremmede et sted i forstæderne, hvor jeg absolut ingen relationer havde, ingen familie, ingen venner, ingen historie,« fortsætter han.

Nogle afhoppere har flere tilbagefald, før exit-processen lykkes. For andre lykkes det aldrig, fortæller Mette-Louise E. Johansen.

»Det er en langvarig proces, som kan tage flere år. Gadelivet bliver længe ved med at have en krog i dem,« konstaterer hun.

Line Lerche Mørck har tidligere lavet forskning, som viser, at højskoleophold i nogle tilfælde kan give afhoppede bandemedlemmer et midlertidigt fællesskab.