Kan FN-resolution om våbenhvile stoppe krigen i Gaza?

Mens krigen i Gaza bevæger sig ind i sin sjette måned, er der sket fremskridt i FN’s Sikkerhedsråd.

Mandag vedtog Sikkerhedsrådet en resolution, som kræver en »øjeblikkelig våbenhvile« i Gaza under Ramadan, som foregår i marts og april måned.

Men hvilken rolle vil resolutionen spille i krigen?

»Jeg vil vurdere, at det vil have en indflydelse. Men der er mange faktorer i spil,« siger Bjarke Zinck Winther til Videnskab.dk. Han er ekstern lektor og ph.d i internationale relationer ved Aalborg Universitet, hvor han har forsket i FN’s Sikkerhedsråd og FN-reformer.

Netop de faktorer vil vi gennemgå i denne artikel.

Hvad betyder resolutionen for en våbenhvile?

Når Sikkerhedsrådet stemmer en resolution igennem, så er den juridisk bindende. Altså er alle medlemslande i FN forpligtede til at efterleve de resolutioner, der bliver stemt igennem.

Derfor er Israel forpligtet til at leve op til kravet om våbenhvile.

Men i praksis kan situationen se anderledes ud, forklarer Bjarke Zinck Winther. Det afhænger blandt andet af, hvorvidt Hamas gør, hvad de bliver pålagt i resolutionen, og om der kommer raketter fra Gaza.

»Det er et vigtigt skridt, at resolutionen er vedtaget, men det er ikke sikkert, at Israel og Hamas stopper med at kæmpe,« siger Bjarke Zinck Winther.

Hamas er teknisk set heller ikke forpligtet til at leve op til resolutionen, da Palæstina ikke er medlem af FN, og fordi Hamas ikke repræsenterer Palæstina i FN, forklarer Bjarke Zinck Winther:

»Men jeg vurderer, at det ikke er i Hamas’ interesse at fremhæve, at de ikke er forpligtede. Selvom resolutionen kun er bindende for Israel, så er den de-facto bindende på samme måde for Hamas.«

I forvejen er Hamas på kanten med loven, da det er imod Genève-konventionen at tage civile gidsler, forklarer han.

Kan man forestille sig, at hvis nu Hamas ikke frigiver gidslerne, vil Israel sige, at de har carte blanche til at fortsætte sin offensiv og dermed ikke leve op til resolutionen?

»Det er ikke et juridisk, men et moralsk argument. De to parter har hver deres agendaer med konflikten, og ingen af dem stemmer overens med en våbenhvile, er min vurdering,« svarer han.

For selvom Hamas umiddelbart kan have et ønske om en pause i krigen, er det ikke sikkert, de reelt ønsker, at konflikten stopper, da synet på Israel vil se dårligere ud, i takt med at antallet af civile ofre stiger, vurderer han.

Ifølge AP News har Israel et ønske om at fjerne Hamas fra magten i Gaza, mens Hamas gerne vil bevare kontrollen over Gaza. En anden forsker vurderer imidlertid, at Hamas ønsker en våbenhvile for at stoppe angrebene i Gaza.

Som reaktion på resolutionen har Israels FN-ambassadør kritiseret Sikkerhedsrådet for ikke at inkludere et krav om en våbenhvile, som er betinget af frigivelsen af gidslerne.

Hamas har efter sigende budt resolutionen velkommen og er klar til at løslade gidsler til fordel for palæstinensiske fanger, skriver Reuters.

Hvad vil der ske nu?

Derfor er det mest realistiske bud ifølge Bjarke Zinck Winther, at kamphandlingerne ikke vil stoppe helt.

Den vigtige forskel er, at man vil være et skridt tættere på en pause, fordi der er blevet vedtaget en resolution om øjeblikkelig våbenhvile.

For sammenlignet med andre organisationer kan FN’s Sikkerhedsråd rent faktisk agere, hvis parterne ikke lever op til kravene.

»Så kan rådet blive enige om, hvilke sanktioner der skal være, hvis der skal være nogen gennem Sikkerhedsrådet,« forklarer Bjarke Zinck Winther.

Sikkerhedsrådet har nemlig magten til at indføre sanktioner, som skal overholdes af alle FN’s medlemsstater. Tidligere har Sikkerhedsrådet indført sanktioner såsom våbenembargoer (forbud mod eksport af våben, red.) eller rejseforbud.

En sanktion vil imidlertid kræve en ny resolution. Men i mellemtiden er der ikke noget i vejen for, at det internationale samfund kan agere, forklarer Bjarke Zinck Winther.

»Lande kunne eksempelvis vælge at sige, at der er et pres fra internationalt samfund, som vi kan se, at Israel ikke lever op til. Derfor vil vi stoppe med at købe israelsk teknologi,« siger han.

Hvilken rolle spiller USA?

Efter Bjarke Zinck Winthers vurdering kan der også være »ting sagt bag tæppet«, som kan have betydning for, hvad resolutionen får af effekt. Her spiller USA, som er Israels tætte allierede, også en vigtig rolle.

Ud af de 15 medlemslande stemte 14 lande for resolutionen, mens USA afstod fra at stemme.

Tidligere har USA ellers nedlagt veto mod lignende resolutioner. Derfor er det en form for »blød mellemvej«, at USA valgte at undlade at stemme, siger Bjarke Zinck Winther:

Denne gang lød forklaringen fra USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, at resolutionen ikke indeholdt en fordømmelse af Hamas.

Alligevel valgte USA ikke at nedlægge veto, da resolutionen afspejler deres holdning om »at en våbenhvile og frigivelse af gidsler hænger sammen«, udtalte talsmand for det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus John Kirby.

»USA har mærket et internationalt pres til ikke længere at kunne være den, der blokerer de humanitære resolutioner. De forholder sig ikke helt neutrale, men vælger at være i den boldgade, hvor man alligevel accepterer resolutionen,« siger Bjarke Zinck Winther.

At USA undlod at stemme kan derfor muligvis være et »vink med en vognstang« til Israel om, at der kan vente mulige sanktioner, hvis Israel ikke lever op til kravene, forklarer forskeren:

»På den anden side kan USA også sige det modsatte, at deres beslutning blot var for at vise resten af omverdenen, at de ikke ville gå med til det her.«

Hvorfor har det taget seks måneder?

Spørgsmålet om en våbenhvile har været længe undervejs. Men spørger man Bjarke Zinck Winther, er det på en og samme tid forventeligt og overraskende, at det har taget den tid, det har, før at resolutionen blev vedtaget.

På den ene side er det forventeligt, at USA gentagne gange har stemt imod resolutioner, da de er Israels allierede, forklarer han.

På den anden side peger han på, at USA i den seneste tid har skærpet sin retorik over for Israels angreb i Gaza, og at præsident Biden har presset på for en midlertidig våbenhvile.

»Det er lige før, jeg vil sige, at jeg er lidt overrasket over, at den er kommet igennem,« siger Bjarke Zinck Winther.

Normalt kan det tage meget lang tid at få vedtaget resolutioner som denne.

Et eksempel er borgerkrigen i Syrien, hvor det har været »næsten umuligt« for Sikkerhedsrådet at få resolutioner igennem, forklarer han, da Rusland ikke har været interesseret i at stoppe Assad-regimet.

For Rusland er et af de fem permanente medlemslande, som har vetoret. Det betyder, at de alene med deres stemme kan spænde ben for, at en resolution vedtages.

»Lige så snart det er en stormagt med en indblanding i konflikten, bliver det besværligt. Men så længe det ikke er noget, der går imod stormagters interesser, er det nemmere,« siger Bjarke Zinck Winther.

Er vetoretten en stopklods?

Når FN’s Sikkerhedsråd møder kritik, er det også ofte vetoretten, som fremhæves.

Det kræver et hurtigt historisk overblik:

Da Sikkerhedsrådet blev sat i verden i sin tid som en efterfølger til Folkeforbundet, var det dermed for at opretholde fred og forhindre en tredje verdenskrig. Her skulle stormagterne få en særlig magt i bytte.

Hele præmissen for stormagternes deltagelse i rådet er, at de har vetoretten som en stopknap, siger Bjarke Zinck Winther:

»Så ser det måske ikke så godt ud i offentligheden, når de bruger deres vetoret, men det er den pris, de giver for at være med.«

Når han har forsket i FN-reformer, lyder det ofte fra kritikere, at vetoretten skal fjernes, hvis man skal gøre rådet mere effektivt.

Selv om lande som Frankrig og Storbritannien holder lav profil og ikke har brugt deres vetoret siden 1989, skal man ikke gøre sig store forhåbninger om at få fjernet vetoretten, mener Bjarke Zinck Winther:

»Det er meget urealistisk at fjerne vetoretten. Det kræver, at de fem lande ikke stemmer nej til det.«