Digital sexkrænkelse gav Anne-Mette angst - hør hendes historie, og hvordan forskere undersøger problemet
Bliv klogere på konsekvenserne ved digital vold i denne uges afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast.

Skyld, skam, uvished og social angst er blot nogle af de konsekvenser, ofrene for digitale sexkrænkelser kan opleve. (Illustration: Caroline Overskov / Shutterstock)

Skyld, skam, uvished og social angst er blot nogle af de konsekvenser, ofrene for digitale sexkrænkelser kan opleve. (Illustration: Caroline Overskov / Shutterstock)

I 2019 blev Anne-Mette Andersens verden vendt på hovedet. Hun blev kontaktet af en helt fremmed person, der fortalte, at der var blevet delt nøgenbilleder af hende på det sociale medie Reddit. 

Fra dét øjeblik rullede lavinen, uden at Anne-Mette Andersen var i stand til at stoppe den. Billeddelingen blev startskuddet på en turbulent og hård tid, hvor Anne-Mette Andersen blev udsat for chikane og afpresning af fremmede via sociale medier. 

Og den digitale sexkrænkelse, Anne-Mette Andersen blev udsat for, er desværre langt fra et særtilfælde.

Det vidner den såkaldte Umbrella-sag om. Sagen er den hidtil største af sin slags, og mere end 1.000 primært unge mennesker blev sigtet for at have delt en seksuelt krænkende video af den dengang 15-årige Sofie.

Det samme bekræfter den igangværende retssag i Herning, hvor en ung mand er tiltalt for chikane og for at have hacket sig adgang til og delt kvinders intime billeder på nettet. 

I andet kapitel af Brainstorms serie om misogyni dykker podcastvært Jais Baggestrøm Koch ned i de enorme konsekvenser, det kan have at blive offer for digitale sexkrænkelser, og du kan høre Anne-Mette Andersen fortælle sin historie.

I podcasten medvirker også medieforsker Signe Uldbjerg Mortensen, der forsker i digitale sexkrænkelser.

Hør podcasten her eller i din podcast-app - søg på ‘Brainstorm’:

Brainstorm undersøger kvindehad

For nylig beskrev Videnskab.dk og Brainstorm i to artikler de kvindehadende såkaldte ‘incels’, og i en podcastserie undersøges følgende spørgsmål:

  • Hvordan opstår kvindehad?
  • Hvilke konsekvenser har det?
  • Hvordan får vi mindre kvindehad i vores samfund?

Du finder artiklerne om Incel-fænomenet her: 

Du finder første podcast i serien her:

Digital vold kan have langvarige konsekvenser 

Signe Uldbjerg Mortensen, der er ph.d. og videnskabelig assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, har forsket i ofrenes egen oplevelse af digitale sexkrænkelser, og hvilke konsekvenser den slags krænkelser kan have for ofrene.

Det har hun blandt andet gjort ved at lave workshops for ofrene, hvor de skulle skrive om deres oplevelser, for derved at blive hjulpet til at fortælle om deres oplevelse med digital krænkelse med deres egne ord.

I denne episode af Brainstorm fortæller Signe Uldbjerg Mortensen, hvilke elementer der gik igen i kvindernes oplevelse af at være offer for digital sexkrænkelse. Forskeren fortæller også, på hvilken måde eksempelvis Herning-sagen illustrerer, at digitale sexkrænkelser kan være udtryk for misogyn, kvindehadsk, adfærd.

Hvis du desuden er nysgerrig på at forstå, hvorfor det er så ødelæggende at få delt intime billeder uden at have givet samtykke til det, giver Anne-Mette Andersen et åbnet og ærligt indblik i, hvordan hendes forhold til fremmede mennesker har været mærket af at få delt billeder og blive chikaneret efterfølgende, og hvordan hun stadig den dag i dag lever med konsekvenserne af det, der skete for over to år siden. 

Her kan du få hjælp, hvis du bliver udsat for digitale sexkrænkelser


Signe Uldbjerg Mortensen har blandt andet forsket i de konsekvenser, digital sexkrænkelser har for ofrene, og her giver hun sine anbefalinger til, hvor du kan henvende dig, hvis du får delt intime billeder uden dit samtykke:

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk