Hvorfor hader nogle mænd kvinder?
Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm, sætter i en ny serie fokus på kvindehad - også kaldet misogyni. I seriens første kapitel forklares fænomenet ved hjælp af Freuds psykoanalyse.
misogyni, sexisme, kvindehad, Freud, incel, sadisme

Psykolog og psykoanalytiker Katrine Zeuthen forklarer i den nyeste Brainstorm-episode, at kvindehad skabes i opvæksten, og at fænomenet har rod i sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed. (Illustration: Caroline Overskov/Shutterstock)

Psykolog og psykoanalytiker Katrine Zeuthen forklarer i den nyeste Brainstorm-episode, at kvindehad skabes i opvæksten, og at fænomenet har rod i sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed. (Illustration: Caroline Overskov/Shutterstock)

Det er ikke mere end blot et par uger siden, at drabet på den unge Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg blev mejslet ind i den danske befolknings bevidsthed.

I skrivende stund kører også sagen om den 27-årige mand fra Herning, der netop har erkendt, at han har hacket sig adgang til intime billeder og videoer af mere end 500 kvinder landet over gennem sociale medier som SnapChat og Facebook. 

I en retssag i Nordjylland, blev en ung mand for nyligt fundet skyldig i forsøg på manddrab efter at have planlagt masseskyderier.

Han havde forinden udtrykt kvindehadske holdninger på internetfora for såkaldte ‘incels’. Det har vi bragt to artikler om på Videnskab.dk: Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge? og: Incels taler om seksuelle overgreb og væbnet revolution på nettet, men gør de alvor af truslen?

De alvorlige sager har endnu en gang fået debatten om kvindehad til at blusse op.

I en ny serie dykker Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, derfor ned i forskning i kvindehad .

Seriens første kapitel undersøger, hvordan kvindehadet opstår ved hjælp af Freuds psykoanalyse.

Hør podcasten eller i din podcast-app - søg på ‘Brainstorm’:

Barndommens første år kan være afgørende 

Hvis vi kigger gennem en psykoanalytisk linse, kan en del af svaret på, hvorfor nogle mænd opfører sig misogynt - kvindehadsk - findes i, hvordan vi opdrager vores børn i den tidlige barndom.

Det forklarer Katrine Zeuthen, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Brainstorm undersøger kvindehad

For nylig beskrev Videnskab.dk og Brainstorm i to artikler de kvindehadende såkaldte ‘incels’, og i en ny podcastserie undersøges følgende spørgsmål:

  • Hvordan opstår kvindehad?
  • Hvilke konsekvenser har det?
  • Hvordan får vi mindre kvindehad i vores samfund?

Du finder artiklerne om Incel-fænomenet her: 

Når et barn er helt nyfødt, er det afgørende, at forældrene uden tøven opfylder alle dets behov, men når barnet er omkring to-tre år gammelt, er det vigtigt, at det lærer både at være lydhør over for sine egne behov, men også andre menneskers behov.

Den evne er altafgørende, når barnet skal danne relationer med andre mennesker senere hen, lyder det fra Katrine Zeuthen. 

Lydhørheden over for andres behov opstår, ved at den primære omsorgsperson - I Freuds psykoanalyse er det moren - begynder at vænne barnet til, at det ikke altid får sine behov dækket med det vuns.

Det bryder barnets illusion om at være omdrejningspunkt i morens liv. På den måde viser hun barnet, at hun selv er et selvstændigt individ, som barnet ikke længere har fuld kontrol over.  

Hvis ikke barnet får udfordret sin forestilling om at være enehersker i sin primære omsorgspersons liv, vil barnet vokse op og blive ved med at insistere på at få sin vilje, forklarer Katrine Zeuthen. 

Og hver gang der så opstår en frustration i barnets liv senere hen, vil barnets instinktive dom blive, at det er, fordi andre tager fejl eller ikke tilbyder at give det, barnet har behov for. 

Når samfundets kulturelle strukturer legitimerer, at kvinden er mindre værd end manden, og barnet ikke har udviklet sig på en måde, der har lært det at tolerere forskelle og manglende kontrol, så kan det hele komme til udtryk som misogyni, pointerer forskeren.

Manglende kontrol kan forklare krænkelser og voldtægt

Den yderste konsekvens af, at drengebørn ikke lærer at tolerere deres egen manglende kontrol over andre mennesker, er, at de kan vokse op til at blive mænd, der krænker og i mere ekstreme tilfælde begår overgreb på kvinder.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Forestil dig for eksempel, at der sidder to treårige og leger i børnehaven, og den ene har et nyt stykke legetøj med, som den anden gerne vil have, men ikke kan få. 

Den treårige, der ikke har fået det nye legetøj, vil sandsynligvis hellere smadre legetøjet, så ingen får glæde af legetøjet, end at acceptere, at det andet barn har sit nye legetøj for sig selv. 

Den trang til at destruere og kontrollere det, som er anderledes, og som vi ikke selv kan få lov til at besidde, kaldes med Freud’s begreb ‘fallisk’. Det er den samme mekanisme, der kan forklare misogyniens destruktive karakter, der kan udmønte sig i overfald og voldtægter. 

I nyeste episode af Brainstorm kan du høre meget mere om psykoanalysens blik på kvindehad, og hvordan sexisme lægger fundamentet for kvindehad, og hvordan samfundsstrukturer forstærker misogynien.

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk