Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg - som i parentes bemærket er nomineret til Nobels fredspris - er blevet beskrevet som psykisk syg, hysterisk og endda som en 'millenarian weirdo' efter hendes følelsesladede opsang til verdenslederne ved åbningen af FN’s klimatopmøde for nylig.
I denne artikel vil to forskere forklare de stereotypiske betegnelser, som kritikerne anvender i forsøget på at underminere Greta Thunbergs opråb, som hun selv har beskrevet som 'for højtlydt til, at folk kan takle det'.
Camilla Nelson, lektor, Media, University of Notre Dame, Australien
Greta Thunberg skræmmer tydeligvis nogle mænd fra sans og samling.
De konservative, midaldrende mænds mobning af den ganske unge pige har fået et uhyggeligt, nærmest hysterisk skær.
Nogle af dem er dykket langt ned i misogyniens instruktionsbog for at aflede verdens fokus fra hendes budskab. Det er ikke et retorisk uheld, at Greta Thunbergs kritikere konstant kalder hende 'et barn'.
Denne infantilisering er uvægerligt ledsaget af beskyldninger om emotionalitet, hysteri, mental forstyrrelse og manglende evne til at tænke selv - alle stereotypiske labels, som traditionelt bliver brugt til at lukke munden på kvinder i offentligheden samt undergrave deres autoritet.
I Australien kaldte Herald Sun-journalisten Andrew Bolt, Greta Thunberg for 'skræmmende indflydelsesrig ... med mange psykiske lidelser'.
Sky News-kommentatoren Chris Kenny, beskrev hende som en 'hysterisk teenager', der skal tages hånd om.
En række mandlige kommentatorer har benyttet sig af lignende nedsættende og negativt ladede termer - 'et psykisk sygt svensk barn', 'ustabil' og 'millenarian weirdo'.
En kommentator hævdede, at Greta Thunberg fortjente en ordentlig endefuld; en anden kommentator sammenlignede hendes aktivisme med 'middelalderens heksekunst'.
Har Greta Thunberg brug for en endefuld eller psykisk intervention? John Ocasio-Nolte om Greta Thunberg.
Greta Thunberg får tydeligvis disse mænd op i det røde felt. Hvorfor?
Klimafornægternes sprog er på et dybere plan knyttet til en slags maskulin identitet baseret på moderne industriel kapitalisme; helt specifikt Prometheus’ teori om menneskets erobring af naturen i en verden skabt særligt for mænd.
Ved at angribe den industrielle kapitalisme og dens etos, angriber Greta Thunberg ikke bare disse mænds kerneoverbevisninger og verdensopfattelse, men også deres maskuline selvværd.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vrede er en refleksrespons
Deres vrede er en refleksrespons.
Greta Thunberg forsøgte ikke at være 'sød', da hun stod over for verdenslederne i forbindelse med FN’s klimatopmøde. Hun bøjede sig ikke. Hun smilte ikke. Hun forsøgte ikke at behage.
Den amerikanske præsident Donald Trump tweetede: »Hun virker som en meget glad ung pige, der ser frem til en lys og dejlig fremtid. Det er så skønt at se.«
Her står lykke på linje med konformitet og en uskreven regel om, at kvinder og børn skal være medgørlige og sendrægtige.
I virkeligheden udviser Greta Thunberg ikke emotionalitet - hun skærer lige igennem den.
For, hvad visse mænd ikke har lyst til at erkende, er, at det er helt og aldeles rationelt at forlange klimahandling.
»En meget glad ung pige, der ser frem til en lys og dejlig fremtid.« Donald Trump om Greta Thunberg.
Meg Vertigan, lektor, English and writing, akademisk vejleder, University of Newcastle, Australien
Greta Thunbergs tale ved FN's klimatopmøde giver genlyd verden over, men kritikernes påstande om hendes psykiske tilstand er foruroligende.
Greta Thunberg er diagnosticeret med Aspergers, og hun har selv kaldt sin Aspergers for sin 'superkraft'.
Alligevel lader det til, at diverse politikere og tv-stationer forveksler autisme-spektrum-forstyrrelsen med psykisk sygdom; en label, der gennem tiderne er blevet brugt til potentielt at stigmatisere og sætte 'vanskelige' kvinder i bås ved at fortælle dem, at de har brug for medicin, indespærring eller at blive i sengen.
Selv i dag bliver kvinder i større udstrækning diagnosticeret med depression end mænd - selv når de har akkurat de samme symptomer.
Autisme-fortalere påpeger, at forstyrrelsen ikke er associeret med psykisk sygdom.
Den australske klummeskribent, Andrew Bolt, skriver om Greta Thunberg: »Jeg har aldrig set så ung en kvinde med så mange mentale forstyrrelser blive behandlet som en guru af så mange voksne.«
»Hun lader til at være kronisk tiltrukket af apokalyptiske visioner,« skriver han i en klumme.
Andrew Bolt beskriver hende desuden som 'kronisk bange og forstyrret'.
Not-for-profit-organisationen Beyond Blue definerer angst som stress eller bekymringer, der er opstået 'uden specifik årsag eller begrundelse'.
Ved at 'diagnosticere' Greta Thunberg med angst, patologiserer mændene Greta Thunbergs bekymringer for miljøet - mens de forkaster hendes frygt som ubegrundet og en konsekvens af psykisk sygdom.
Historien flyder over med lignede eksempler: Den tidligere koalitionsminister George Brandis beskrev i 2015 Labour-politikeren Penny Wong som 'skinger' og 'hysterisk', da hun blandede sig i en politisk debat.
Han mere end antydede, at hendes kommentarer var en konsekvens af feminin, psykisk ustabilitet.
Labour-politikeren Penny Wong blev beskrevet som 'skinger' og 'hysterisk', da hun blandede sig i en politisk debat.
Også den australske premierminister Scott Morrison gav udtryk for, at frygten for klimaændringerne er en slags afvigelse.
Efter Greta Thunbergs tale i FN hævdede han, at klimadebatten udsatte børn for 'unødvendige bekymringer'.
Han foreslog, at de har brug for mere 'kontekst og perspektiv' i forhold til emnet.
»Vi er nødt til at lade børn være børn,« sagde han.
Her antyder Scott Morrison, at Greta Thunbergs bekymring på en eller anden måde er smitsom.
Det er anstødeligt over for mennesker med angstlidelser - og det er anstødeligt over for passionerede kvinder, som ikke er bange for at give deres mening til kende.
Camilla Nelson og Meg Vertigan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968
LÆS OGSÅ: FN's klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling
