Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge?
»Når jeg lagde mit navn op på incel-fora, væltede det ind med dødstrusler og børneporno,« fortæller konsulent, der har interviewet flere nordiske incels.
incel skriver på internetfora

Dansk professor undersøger, hvorfor hadefulde digitale fællesskaber opstår. (Foto: Shutterstock)

Dansk professor undersøger, hvorfor hadefulde digitale fællesskaber opstår. (Foto: Shutterstock)

I sidste uge blev der afsagt dom i en retssag i Nordjylland, hvor en 27-årig mand blev fundet skyldig i forsøg på manddrab efter at have planlagt masseskyderier. Forinden havde han i flere år udtrykt radikale kvindehadske holdninger på flere internetfora for såkaldte incels.

Incels er mænd, der ikke kan få sex og reagerer med en ekstrem vrede mod kvinder online. Nordjyden er langtfra den eneste dansker, der passer på den beskrivelse.

En omfattende rapport fra 2020 identificerede 850 incels fra de nordiske lande, hvoraf næstflest var fra Danmark. Her lykkedes det en konsulent på rapporten at trænge ind i en ellers lukket verden og interviewe flere incels for at forstå dem og deres verdensbillede.

»Jeg blev forfærdet, da jeg så, hvor mange af brugerne som istemte fantasier om overgreb og voldtægt og mente, at når den ‘uundgåelige revolution’ kom, så skulle de nok ‘tage, hvad der retteligt tilkom dem’. De talte om magt, dominans og vold som midler til at få sex - eller hævnen for manglen på samme,« siger Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik. Han fortsætter:

»Men når jeg fulgte enkelte brugere og læste alle deres indlæg, dannede der sig et billede af nogle unge mænd, som rigtig nok udtrykte et dybt og bekymrende had til samfundet og kvinder. Først og fremmest hadede de dog deres liv og sig selv, og, måske mere end kvinderne, hadede de det samfund, som havde sat dem uden for seksuel indflydelse.«

To forskere dykker dybere ned i, hvorfor incel-miljøerne opstår, og hvordan vi kan forhindre det, senere i artiklen.

Mødt af tilsvininger og trusler

For at opspore incels kastede Christian Mogensen og hans kollegaer et finmasket net udover hjemmesiderne Twitter, 4Chan og Reddit, der fangede indlæg med kvindenedsættende udtryk og koblede dem med nordiske ord og ip-adresser. 

Sådan fandt holdet 850 incels, der med sikkerhed kom fra Norden. Det var dog begrænset, hvilke hjemmesider, de kunne trække data fra, så det reelle antal er sandsynligvis større, vurderer Christian Mogensen.

Designede søgenøgle til at fange nordiske incels


Holdet bag rapporten ‘The Angry Internet’ designede en søgenøgle, som fandt alle indlæg på Twitter, 4Chan og udvalgte tråde på Reddit indeholdende:

  • Kvindenedsættende udtryk som ‘luder’, ‘kælling’ og ‘feltmadras’
  • Navne på nordiske kvindelige debattører, såsom Emma Holten og Pernille Skipper, der ofte er mål for incel-angreb
  • Nordiske ord og stedsangivelser

Ip-adresserne blev også sporet, så holdet kunne se, om de kom fra Norden, og da alle irrelevante forfattere var siet fra, var der 850 forfattere tilbage.

Kilde: Christian Mogensen og ‘The Angry Internet’, 2020, Center for Digital Pægagogik

Det næste skridt var at få lov at interviewe nogle af mændene, hvilket skulle vise sig at være endnu sværere end at opspore dem. Når Christian Mogensen rakte ud og spurgte, om de havde lyst til at snakke, blev han mål for tilsvininger og trusler:

»Når jeg lagde mit navn op på incel-fora, væltede det ind med dødstrusler og børneporno. Nogle skrev også ting som: ‘Fuck dig, du kan bare prøve at høre, hvor hårdt jeg har det, så kan du blive ligesom mig’,« fortæller han.

Den aggressive tone kom ikke bag på Christian Mogensen, men den hårde modtagelse påvirkede ham alligevel mere, end han havde regnet med.

»I arbejdsgruppen var det nødvendigt, at vi snakkede med hinanden om vores oplevelser. Man kan godt bilde sig selv ind, at man er opvokset på internettet og taler flydende 16bit, men det var voldsomt,« siger Christian Mogensen.

Han beskæftiger sig med internetkultur og digitale fællesskaber i Center for Digital Pædagogik - en selvejende institution, der driver forskellige projekter om internettet og unges digitale kultur.

Et verdensbillede, hvor alt drejer sig om sex

Selvom det meste af responsen på incel-foraene var trusler og hate speech, var der nogle af mændene, der, efter at have set Christian Mogensen an, indvilligede i at lade sig interviewe via stemmechat.

Samtalerne foregik med stemmefiltre, der slørede mændenes stemmer, så de uden fare for genkendelse kunne fortælle. De havde et verdenssyn, hvor »al glæde og værdi handler om, hvor meget sex du kan regne med at få,« fortæller Christian Mogensen.

Incels forherliger typisk samfundet for hundrede år siden, fordi målestokken for, hvor attraktiv en mand var (ifølge incels), var baseret på hans arbejdsomhed, dygtighed og personlighed. Derfor kunne selv konventionelt uattraktive mænd få en kone.

Men feminismens indtog har siden gjort, at kvinder i dag udelukkende vælger en mand efter udseende. Det betyder, at kvinder nu om dage kun har sex med ti procent af alle mænd, lyder incel-teorien.

De ti procent kalder incels for Chad’s eller alfaer. Tilnavnet dækker over konventionelt maskuline mænd, der kan få sex med dem, de vil. Deres kvindelige pendant er Stacy’s, som er de mest attraktive, men samtidig ubegavede, kvinder. 

Chad’s og Stacy’s er øverst i incels samfundsfødekæde, der er rangeret efter, hvor meget sex man kan få. De sidste i fødekæden er incels, som ingen kvinder har lyst til at have sex med, fordi de er uattraktive.

Incel stereotyper

Denne populære incel meme viser en incel, Chad, Becky og Stacy (venstre til højre). Incels er karakteriseret ved bleg hud og en ranglet figur, hvor Chad-typen er muskuløs men uintelligent. Becky repræsenterer en uattraktiv kvinde, som er højtuddannet og feministisk. Til sidst er der Stacy, som er den mest attraktive kvindetype. Hun er promiskuøs og overfladisk. (Kilder: ‘Virgin vs. Chad Templates’, Reddit og ‘Becky Vs Stacy (Templates in Comments)’, Reddit. Læs mere på knowyourmeme.com)

»Jeg kunne godt forstå, hvorfor nogle af mændene var kede af det«

Det, som de mænd, Christian Mogensen interviewede, fortalte mest om, var imidlertid ikke deres verdensbillede. De ville meget hellere snakke om, hvordan de havde det.

»De havde historier om ekstrem fremmedgørelse, ingen venner, fraværende forældre, mobning og voldsomme skilsmisser. Det var svært ikke at ryge ned i deres hul af sort energi, for jeg kunne godt forstå, hvorfor nogle af mændene var kede af det og omsatte følelsen til vrede,« fortæller Christian Mogensen.

»Mændene føler sig fuldstændig afmægtige i forhold til den grundmenneskelige oplevelse, det er, at blive rummet, set og, til syvende og sidst, elsket.«

Forskning: Online hadtale handler om to ting

Koblingen mellem incels agressive online-adfærd og deres ulykkelighed over deres liv stemmer godt overens med forskningen i, hvorfor folk bruger hadtale (på engelsk: hate speech) på internettet.

Når folk er hadefulde online, lader det i høj grad til at handle om to ting, fortæller samfundsforsker Michael Bang Petersen. Folk, der skriver hadefuldt på internettet lader ofte til at:

  • Have et sæt af personlighedstræk, der gør dem meget orienterede mod status og anerkendelse
  • Befinde sig i en social kontekst, hvor de ikke oplever at få den anerkendelse

»Mange vil opleve sig selv som ensomme, marginaliserede og uden kontrol over deres liv. Når det bliver koblet med en mere udadreagerende personlighed, kommer det til udtryk i internethad,« siger Michael Bang Petersen, der leder ROPH-projektet på Aarhus Universitet, som undersøger politisk fjendtlighed på internettet.

Bruger onlinehad til at opnå status

Et af de psykologiske træk, der lader til at få folk til at opføre sig aggressivt online, er såkaldt ‘status risk-taking’ (statusrisikovillighed, red.), viser Michael Bang Petersens studie fra 2021.

»Begrebet indfanger en ret generel villighed til at gøre ekstreme ting for at opnå status, og det hænger tæt sammen med at være parat til at skrive ubehagelige ting og optræde hadsk i internetdebatter. Det indikerer, at internetdebatter handler om at hæve sin status,« fortæller Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han fortsætter:

»Indenfor forskning i status taler man om forskellige typer af strategier for at opnå status. En er prestige-ruten, hvor du gør gode ting for andre, og en anden er dominans-ruten, hvor folk prøver at opnå anerkendelse ved at dominere og intimidere.«

Selvom teorierne ikke er blevet afprøvet specifikt på incels, tyder de på, at kvindehadende mænd bruger dominans som strategi til at opnå status.

Derfor hader incels næppe kvinder så meget, som de hader at stå udenfor samfundet, og de kunne sandsynligvis sagtens være blevet en del af en anden radikal gruppe end netop incels, vurderer Michael Bang Petersen.

Kvindehadere har ofte fordomme mod minoriteter


Forskning peger på, at det psykologiske træk, der kan kobles med kvindehad, også kan kobles med fordomme mod etniske minoriteter. 

Det psykologiske træk kaldes ‘social dominance orientation’ (social dominans, red.), og er en orientering mod, at ens egen sociale gruppe bør dominere i samfundet samt en generel accept af ulighed mellem grupper i samfundet. 

Kilde: Michael Bang Petersen

Kan incels hjælpes?

Et spørgsmål, der står tilbage, er, om de kvindehadende mænd på internettet kan hjælpes tilbage i samfundet. Christian Mogensens vurdering er, at det er muligt. 

»Nogle af dem, der dukker op på incel-fora, er tidligere brugere, der skriver, at de er kommet ud på den anden side ved for eksempel at få en kæreste eller en uddannelse, og det er jo fantastisk,« fortæller han.

Men det er ikke alle incels, der glider ud af online-miljøerne af sig selv, så der skal også strukturelle foranstaltninger til at gribe mændene, mener han.

Vi skal starte med at ændre de unges holdninger

Men hvordan kan vi forebygge, at unge mænd udvikler så negative holdninger til kvinder?

Her er såkaldte 'gender transformative programmes', som på dansk kan kaldes normkritik, en god løsning, vurderer Anna Kågesten, der blandt andet har forsket i faktorer, der former negative kønsstereotyper hos unge.

»Det er programmer, der ser kritisk på kønsnormer samt undersøger, hvorfor de eksisterer. Her belyser man konsekvenserne af kønsstereotyper i unge menneskers liv og taler om mulige alternativer,« siger Anna Kågesten, som er lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet. 

Helt konkret foregår programmerne ved, at en professionel - for eksempel fra en interesseorganisation - taler med teenagere og unge mænd om køn, maskulinitetsformer og seksualitet.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' - Videnskab.dk’s projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Anna Kågesten har selv været med til at vurdere programmernes effekt en artikel i The Lancet Global Health fra 2020, og de viser en god effekt i udlandet.

De normkritiske tiltag eksisterer også i Skandinavian. Et dansk eksempel er Uge Sex, hvor organisationen Sex og Samfund tilbyder undervisningsmaterialer til seksualundervisning til elever i grundskolen. 

Programmernes effekt i Skandinavien er ikke blevet undersøgt videnskabeligt, men de gode effekter fra andre dele af verden peger på, at programmerne også kan være med til at påvirke drenge og unge mænd i en positiv retning herhjemme. 

Teenagere peger pilen den anden vej

Christian Mogensens vurdering lyder også, at der er brug for steder, hvor mænd kan lære at rumme deres følelser.

Udelukkende at behandle incels som potentielle terrortrusler er ikke en løsning. Vi er nødt til at oprette flere mandegrupper, hvor mænd kan lære at udtrykke deres følelser som andet end vrede.

Et større fokus på mænds følelsesliv kan i sidste ende forebygge, at unge ensomme mænd retter deres vrede mod uskyldige mennesker, som vi har set det i udlandet, mener han.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk