Kendisser kan have stor indflydelse og nå ud til et enormt publikum.
Derfor blev Kamala Harris glad for, at musikeren Taylor Swift bekendte politisk kulør og erklærede sin støtte til Demokraterne.
Som følge af kendissernes mange fans og den opmærksomhed, de får i medierne, fremstår en del Hollywood-stjerner og musikere som mere magtfulde end de traditionelle politikere, og denne opfattelse kan oversættes til reel indflydelse.
Faktisk har en del kendisser taget forskellige sager op og brugt deres berømmelse til at kræve handling (for eksempel Bob Geldof og prinsesse Diana).
Andre erklærer deres støtte til politikere eller stiller selv op (for eksempel Arnold Schwarzenegger og Ronald Reagan).
Dwayne 'The Rock' Johnson, skiller sig ud
Selvom det kan se ud som om kendisserne, der går ind i politik, er i stand til at udnytte deres allerede eksisterende berømthed, er kun få kendisser kendte af andre end deres fans, og mange forventer nok, at de mangler den seriøsitet, indsigt og handlekraft, som vi forbinder med verdensledere.
Men resultaterne af vores nylige studie udført i Storbritannien viser, at mindst én berømthed, Dwayne 'The Rock' Johnson, skiller sig ud.
Han scorede lige så højt på offentlig anerkendelse, lederskab og tillid som de mest kendte politikere.
Faktisk fandt vores studie, at 'The Rocks' anerkendelse var på niveau med den nobelprisvindende, tidligere amerikanske præsident Barack Obama, som sad på præsidentposten i to valgperioder.
'The Rock' blev også set som mere troværdig end mange politikere.
Kun få nyder universel genkendelse
I studiet inviterede vi 251 deltagere til at evaluere 40 erfarne politikere og berømtheders ansigter for at vurdere deres lederpotentiale og opfattelsen af deres personlighedstræk.
Kun 6 af de 40 udvalgte personer nød tæt på universel genkendelse.
De tidligere amerikanske præsidenter Barack Obama og Donald Trump, den tidligere britiske premierminister Boris Johnson og Dwayne 'The Rock' Johnson scorede 90 procent eller mere.
80 procent af deltagerne kunne genkende henholdsvis den amerikanske præsident Joe Biden og den russiske præsident Vladimir Putin.
Overraskende resultater
Interessant nok blev 'The Rock' også vurderet til at være mere hensynsfuld, kompetent, troværdig, intelligent og troværdig end de fleste politikere.
Resultaterne overraskede os, da deltagerne blev bedt om at angive, hvor højt de scorede hver persons lederpotentiale.
Joe Biden scorede 64 procent, hvilket var højere end Putins 56 procent, som scorede højere end både Donald Trump og Boris Johnson, der begge modtog 42 procent.
Men en langt større procentdel — hele 72 procent — så 'The Rock' som en stærk leder, kun overgået af Barack Obamas score på 87 procent.
Kompetence og troværdighed
I vores statistiske modeller var to centrale personlighedstræk — kompetence og troværdighed — omdrejningspunktet for opfattelsen af 'The Rocks' potentiale som national leder.
'The Rocks' berømmelse, der skyldes hans professionelle wrestling- og tv-karriere samt Hollywood-stjernestatus, lader til at demonstrere effekten af et godt og velbevaret image i medierne.
Han er ekspert i 'kayfabe' (et udtryk brugt inden for professionel wrestling om en handling eller plot, der skal forestille at være virkeligt) har i høj grad styrket hans offentlige image som en autentisk 'flink fyr'.
Denne tidlige erfaring, og fordi han ofte er at se på skærm og lærred, er sandsynligvis med til at skabe en lederskab-score, der ligner Obamas.
Opbygget og iscenesat personlighed i medierne
Her ser det ud til, at 'The Rocks' stærkt iscenesatte personlighed, der er blevet opbygget i medierne, har resulteret i en opfattelse af effektivt lederskab.
Denne idé læner sig op ad teorien om 'mediated authenticity' og peger på, at en positiv opfattelse opstår, når publikum ser mediefigurer i et gunstigt lys ('mediated authenticity' er en teori om, at vores forståelse af verden er baseret på en konstrueret repræsentation af virkeligheden, red.)
'The Rocks' wrestling-karakter har givet ham mulighed for at opbygge en forbindelse til sine fans, som han ser ud til at have udviklet yderligere gennem sine Hollywood-roller.
Hvad kan Trump og Harris lære?
Politikere skal også skabe en forbindelse til offentligheden.
Boris Johnson klarede sig for eksempel godt ved det britiske valg i 2019, fordi han vidste, hvordan han skulle skabe en forbindelse til vælgerne; en evne han udnyttede til sin fordel.
Men ledere skal også ses som kloge og troværdige for at gøre en varig positiv forskel.
En del magtteoretikere hævder, at social indflydelse udspringer af at være vellidt, ikke bare af at være berømt.
'The Rock' er berømt for sit 'nice guy'-image, sine film og evigt perfekte fysik, og den positive opfattelse af hans lederpotentiale har måske sit udspring i både hans popularitet, og i at han bliver set som en god rollemodel.
Flere partier har fået øjnene op for 'The Rocks' potentiale. Han beskriver sig selv som uafhængig, og tilbage i 2023 afslørede han, at han var blevet kontaktet af flere politiske partier om muligvis at stille op.
Kan man være en 'flink' populist?
I de seneste par år er adskillige politiske ledere dukket op rundt om i verden, som er blevet stemplet som 'populister'.
Denne liste tæller Donald Trump, Indiens premierminister Narendra Modi, den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro og Boris Johnson. Disse ledere har ikke en tendens til at indgyde den store tillid.
Nedbrydningen af tilliden til politikerne og de politiske systemer er et stort problem, der kan føre til et fald i engagement i den demokratiske proces på alle politisk niveauer.
Det resulterer i sidste ende i en struktur, der ikke repræsenterer de mennesker, den er beregnet til at tjene.
\ Læs også
Præsidentvalget i USA lurer lige om hjørnet, og det står praktisk talt helt lige mellem Trump og Harris i meningsmålingerne, så de politiske strateger for begge de store partier må stille sig selv et grundlæggende spørgsmål: Hvor meget tillid har offentligheden til hver kandidat?
Uanset om man kan lide 'The Rocks' wrestling-karakter eller ej, bygger den på en ægte forbindelse til hans fans gennem hans 'kayfabe'-stil og hans venlige, imødekommende image.
Den omhyggelige opbygning og dyrkning af dette image har givet ham varig popularitet og – som en utilsigtet konsekvens – lederskabsappel på den nationale scene.
Hvis man bliver opfattet som en oprigtig, kompetent og god leder, peger vores tidlige forskning på, at tilliden vil følge trop. Og det har mange politikere tydeligvis behov for at forstå.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
































