Hvorfor er de amerikanske politikere så gamle? Og hvorfor vil de gerne blive på posten?

To meningsmålinger offentliggjort 3. juli 2024 - begge taget efter den seneste præsidentdebat - viser, at flere vælgere nu støtter tidligere præsident Donald Trump frem for præsident Joe Biden.

Nyheden kommer midt i en syndflod af mediehistorier om, at førende demokrater sætter spørgsmålstegn ved Joe Bidens evner og stamina til at besidde præsidentembedet på grund af hans høje alder.

Joe Biden, 81, er den første præsident, som har passeret 80 år, der kan sætte sig bag skrivebordet i USA's præsidents officielle kontor - og hans største rival, tidligere præsident Donald Trump, er 78.

Bekymringen er kun blevet større

I efteråret 2023 skrev jeg første gang om de fleste vælgeres bekymring om præsidentkandidaternes alder – og siden da er bekymringen kun vokset.

I februar afviste den særlige anklager Robert K. Hur at sigte Biden i sagen om klassificerede dokumenter med den begrundelse, at han fremstår som en 'ældre mand med dårlig hukommelse'. Rapporten vakte stor opstandelse blandt en del demokrater.

En Gallup-undersøgelse udgivet i juni 2024 viste, at omkring 67 procent af amerikanerne mener, at Biden er for gammel til at være præsident. 37 procent af amerikanerne mener det samme om Trump.

Det er ikke en ny udvikling: Tidligere Gallup-målinger viser, at mindre end en tredjedel af amerikanerne er villige til at stemme på en kandidat, der er over 80 år.

Det hårdeste job i verden

Min tidligere chef, præsident George H.W. Bush, valgte heldigvis ikke at udfordre præsident Bill Clinton igen ved valget i 1996 efter at have tabt til ham i 1992. Hvis han havde stillet op og vundet, ville Bush kun have været 72 år ved indsættelsen i 1997.

I stedet nød han et fantastisk otium fyldt med humanitært arbejde, faldskærmsudspring og børnebørn.

Bushs liv efter præsidentembedet og amerikanernes forestilling om den ideelle pension rejser spørgsmålet om, hvorfor disse to mænd, Biden og Trump – som har passeret den gennemsnitlige pensionsalder i USA med mere end 15 år – igen stiller op til ét af de hårdeste job i verden.

Oldingevælde

Trump og Biden er blandt de tre ældste mænd, der nogensinde har siddet som præsident. I 140 år havde William Henry Harrison rekorden som den ældste valgte præsident, indtil Ronald Reagan blev valgt i 1981.

Harrison var ellers relativ ung med sine 68 år, da han blev taget i ed i 1841, og Reagan var 69 år ved sin første præsidentperiode i 1981.

Da Reagan forlod embedet i en alder af 77, var han den ældste person, der nogensinde har siddet som præsident.

Trump forlod embedet i en alder af 74, hvilket gør ham til den tredjeældste til at varetage embedet, efter Reagan og Biden.

»De gamle bestemmer«

Ifølge Census Bureau er medianalderen i USA 38,9 år gammel. Men med en gennemsnitsalder i Repræsentanternes Hus og Senatet på henholdsvis 58 og 64 år, bliver ordet 'gerontokrati' (oldingevælde, red.) ofte brugt til at beskrive nationens regerende klasse.

Teen Vogue, som for nylig udgav en artikel, der forklarer ordet for yngre vælgere, definerer begrebet som 'en styreform, hvor de gamle bestemmer'.

Gerontokrati er ellers mere udbredt blandt religiøse ledere som i for eksempel Vatikanet eller ayatollaherne i Iran. Det var også almindeligt i kommunistiske besluttende organer som Sovjetunionens politbureau under den kolde krig.

I demokratier er det ikke så almindeligt, at lederne er ældre.

Efter Det Hvide Hus

Biden og Trump er ikke de eneste aldrende ledere i USA. Det er en tendens, man ser hos både demokraterne og republikanerne:

Senatets flertalsleder demokraten Chuck Schumer, er 72, og minoritetslederen og republikaneren Mitch McConnell, er 81.

Den republikanske senator Chuck Grassley er netop blevet genvalgt i en alder af 90 år, og han har angiveligt ingen planer om at gå på pension.

Senatoren Bernie Sanders, som er valgt som uafhængig kandidat, er 81 og har slet ikke nævnt pensionering.

I Repræsentanternes Hus stiller demokrat og tidligere Speaker (formand), Nancy Pelosi, i en alder af 84 op til genvalg for embedsperiode nummer 19.

Ingen planer om at gå på pension inden for den nærmeste fremtid

Demokraterne Bill Pascrell Jr. og Eleanor Holmes Norton (der er delegeret uden stemmeret) er begge 87.

Kentucky-republikaneren Harold Rogers og Californien-demokraten Maxine Waters er begge 86. Maryland-demokraten Steny Hoyer er 85.

Listen er faktisk en del længere, og ingen af disse politikere har tilkendegivet, at de har planer om at gå på pension inden for den nærmeste fremtid.

For et par år siden skabte en apoteker i Capitol Hill, Washington, store overskrifter, da han afslørede, at han udskriver recepter på Alzheimers medicin til flere medlemmer af Kongressen.

Hvert eneste af de 20 ældste medlemmer af Kongressen er mindst 80, så det er det tredjeældste Repræsentanternes hus og senat siden 1789.

Udsætter at gå på pension

Hvad er det, der sker?

De fleste babyboomere, der udsætter pensionering, gør det, fordi de ikke har råd til at stoppe med at arbejde på grund af inflation eller manglende opsparing. Men alle disse politiske ledere har masser af penge i banken - mange er millionærer.

Hvis de gik på pension, ville de nyde godt af offentlige pensioner og sundhedsydelser såvel som Medicare. Så for dem er det sandsynligvis ikke af økonomiske årsager.

En teori er, at det er benægtelse. Ingen kan lide at blive mindet om deres egen dødelighed.

Jeg kender folk, der sidestiller pensionering med død, ofte på grund af andre, de kender, som er gået bort lige efter at have trukket sig tilbage - hvilket kan forklare, hvorfor både senator Dianne Feinstein og højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg blev så længe i jobbet og døde, mens de stadig var i embedet i en alder af henholdsvis 90 og 87 år.

Identitet og ego

For andre handler det om identitet. Mange af de ældre ledere, jeg har set, har arbejdet så hårdt og så længe, at hele deres identitet er bundet til deres job.

Plus, mange års hårdt arbejde betyder, at de ikke har en hobby, de kan nyde i de resterende år.

En anden teori er ego. En del politikere er overbeviste om, at de er uundværlige - at de er de eneste, der overhovedet kan udføre jobbet. De er ikke ligefrem ydmyge.

I den politiske verden handler det ofte også om magt. Politikerne er typer, der tænker:

»Hvorfor skulle jeg ikke blive ved med at afgive en afgørende stemme i et splittet Repræsentanternes Hus eller senat, eller blive ved med at holde taler og flyve rundt i Air Force One som præsident, eller fortælle mig selv, at jeg redder demokratiet?«

Det er let at se, hvorfor så få af dem ønsker at gå af.

Øvre aldersgrænser?

Der har været snak om til at indføre en aldersgrænse for visse føderale embeder, og der er politibetjente og FBI-agenter skal gå på pension, når de fylder 57. Det samme gælder for betjentene i USA's nationalparker.

Men det mest stressende job i verden har ingen øvre aldersgrænse.

For dem, der mener, at tvungen pensionering er aldersdiskriminerende eller beror på et tilfældigt valg eller et personligt skøn er der andre muligheder: Den republikanske kandidat Nikki Haley har opfordret til at indføre en obligatorisk mentaltest for valgte ledere, der er 75 år og ældre, selvom hun har sagt, at man ikke nødvendigvis behøver at bestå for at blive i jobbet eller bliver afsat, hvis man 'dumper'.

En meningsmåling fra september 2023 viser, at et stort flertal af amerikanere støtter en test. På den måde ved offentligheden, hvem der er helt ved sine fulde fem, og hvem der ikke er. Det lyder som en god idé i mine ører.

Giv faklen videre

Det samme gør at være storsindet nok til at træde til side og tænke på andre, at have visdom til at indse, at livet er kort og handler om mere end bare at gå på arbejde.

Og at have stil nok til at gøre, hvad John F. Kennedy, landets næstyngste præsident, engang kaldte: At give faklen videre til en ny generation af amerikanere.

Min kollega professor Larry Sabato, direktør for Center for Politik ved University of Virginia, udtrykte det godt i 2023:

»Jeg er 70, så jeg har stor sympati for disse mennesker: 80 ser meget yngre ud, end det plejede at gjorde, så vidt jeg kan se. Men nej, det er latterligt. Vi skal tilbage til at vælge folk i 50'erne og begyndelsen af 60'erne.«

Og meningsmålingerne viser, at de fleste amerikanere vil svare: »Den er vi helt med på.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.