Borgere med lav tillid er imod højere løn til politikerne - uanset hvem der foreslår det

Få ting er lige så upopulære som lønstigninger til politikere. Da de amerikanske politikere i Kongressen gav sig selv en lønstigning i 1816, reagerede vrede borgere ved at demonstrere og afbrænde dukker, der forestillede politikerne.

200 år senere er lønstigninger til politikerne ikke blevet mere populære. I alle de lande, hvor man har foretaget meningsmålinger om spørgsmålet, er der altid et flertal af borgere, som mener, at politikerne får for meget for deres arbejde.

Når politikerne giver sig selv lønstigninger er resultatet derfor ofte vrede reaktioner fra borgerne og kritiske historier i medierne.

Hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor vil folk ikke give en højere løn til politikerne? Politikerne har trods alt et stort ansvar, og deres beslutninger kan have væsentlig indflydelse på alle borgeres liv.

Hvordan kan det så være, at borgere på tværs af forskellige lande og tidsperioder generelt er så stærke modstandere af at give politikerne en høj løn?

For at blive klogere på dette spørgsmål, gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse med mere end 2.000 danske borgere, hvor vi undersøgte, hvordan borgerne reagerer på forskellige forslag om ændringer i politikernes løn.

Danskerne vil ikke give politikerne mere i løn

Først og fremmest viste vores undersøgelse, at danskerne var meget lidt begejstrede for forslag om at øge politikernes løn, men til gengæld var tilhængere af et forslag om at sænke politikernes løn.

Blandt deltagerne i vores undersøgelse var 66 procent modstandere af et forslag om at øge folketingspolitikernes løn, mens et flertal på 57 procent var tilhængere af et forslag om at sænke folketingspolitikernes løn (blot 14 procent af deltagerne var imod en lavere løn til folketingspolitikerne, mens resten svarede 'ved ikke', eller at de hverken var for eller imod forslaget).

Disse resultater er for så vidt ikke overraskende. De bekræfter i høj grad de resultater, man har fået i andre lande, når man har undersøgt borgernes holdninger til politikeres løn.

Mere interessant er det, hvordan disse holdninger hænger sammen med borgernes andre holdninger.

\ Læs mere

Smukke politikere får flest stemmer

Ikke stor forskel på venstre- og højreorienterede borgeres holdning til lønnen

Folketingspolitikere tjener væsentlig mere end den gennemsnitlige lønmodtager, og en oplagt forklaring på borgeres modstand imod højere løn til politikerne kunne derfor være, at mange borgere simpelthen er generelle modstandere af store lønforskelle.

Vores undersøgelse viser dog, at borgernes generelle holdninger til økonomisk ulighed spiller en relativ lille rolle, når de forholder sig til politikernes løn.

Venstreorienterede borgere, som generelt er kritiske i forhold til store indkomstforskelle, var en lille smule mere begejstrede for at sætte politikernes løn ned end højreorienterede borgere, men forskellene mellem højre- og venstreorienterede borgere var ret lille.

Både blandt venstre- og højreorienterede borgere gik flertallet ind for forslaget om at sætte politikernes løn ned.

Borgernes tillid til politikerne er vigtigere end deres holdninger til ulighed

Vi fandt ud af, at borgernes holdninger til politikernes løn i højere grad er forbundet med deres tillid til politikerne – eller mangel på samme.

De borgere, der har et lavt niveau af tillid til politikerne i Folketinget, er generelt meget stærke tilhængere af forslag om at nedsætte politikernes løn og stærke modstandere af forslaget om at øge lønnen.

I modsætning hertil er der blandt borgerne med et højt tillidsniveau til politikerne langt flere, som er parate til at acceptere en lønstigning til politikerne.

Hvad kan politikerne gøre?

I betragtning af at der er denne stærke forbindelse mellem borgernes syn på politikernes løn og borgernes tillid til dem, hvad kan politikerne så gøre?

En mulighed er, at politikerne tager sagen ud af deres egne hænder.

Mens politikere i de fleste lande selv har magten til at fastsætte deres egen løn, har politikere i nogle lande valgt at uddelegere beslutninger om deres løn til uafhængige agenturer. Dette er for eksempel tilfældet i Storbritannien, hvor politikernes lønninger fastsættes af den uafhængige enhed, Independent Parliamentary Standards Authority, og i Sverige, hvor opgaven er delegeret til Riksdagens arvodesnämnd.

Man har også delvis forsøgt sig med denne løsning i Danmark. I 2014 nedsatte Folketinget den uafhængige kommission, Vederlagskommissionen, der skulle analysere og komme med anbefalinger til politikernes fremtidige løn.

Et bredt flertal af Folketingets partier aftalte samtidig, at man ville følge Vederlagskommissionen anbefalinger, uanset hvad kommissionen foreslog.

\ Læs mere

Mediehistorier om det politiske spil skaber mistillid

Uafhængig kommission kan hjælpe – men ikke særlig meget

Vores undersøgelse viser, at en sådan delegation af lønspørgsmålet til en uafhængig enhed kan have en effekt på borgernes holdninger til politikernes løn.

Hvis forslag om lønstigning til politikerne kommer fra en uafhængig kommission, er borgerne lidt mindre kritiske, end hvis det er politikerne selv, som foreslår det.

Effekten af at uddelegere spørgsmålet om politikernes løn er dog ikke dramatisk. Et flertal af danskerne er stadig imod lønstigninger til politikerne – uanset hvem der foreslår det.

Vores undersøgelse viser også, at de borgere,som har en meget lav grad af tillid til politikerne – og som derfor kunne forventes at være særligt glade for, at politikernes løn blev fastsat af en uafhængig enhed – samtidig havde svært ved at tro på, at en uafhængig institution virkelig var uafhængig, hvis den foreslog en lønstigning til politikerne.

Modstanden mod lønstigninger til politikerne kan have konsekvenser

Hvad er konsekvenserne af, at borgerne er så stærke modstandere af højere løn til politikerne?

En mulig konsekvens er, at politikerne afholder sig fra at give sig selv lønforhøjelser for at undgå vrede reaktioner fra vælgerne.

Hvis man, som de fleste andre danskere, mener, at politikerne får for meget, kan man selvfølgelig glæde sig over denne konsekvens. Samtidig er det dog værd at overveje om lønniveauet for politikerne betyder noget for, hvem der vælger at blive politikere.

Eksisterende studier, der har undersøgt, hvad lønniveauet betyder for politikernes kompetencer, arbejdsindsats og repræsentativitet, har dog ikke givet helt entydige resultater, så vi ved faktisk ikke meget om, hvorvidt højere løn til politikerne vil give os bedre politikere.

En anden, måske mere problematisk, konsekvens af offentlig modvilje mod høj løn til politikerne kan være, at politikerne foretrækker at lave mindre gennemsigtige måder at belønne sig selv på.

Et godt eksempel på dette er politikernes faktiske reaktioner på forslaget fra den danske kommission for politikernes løn, Vederlagskommissionen.

Politikerne foretrækker uigennemsigtig løn

Efter næsten to års arbejde fremlagde Vederlagskommisssionen i 2016 deres forslag til en fremtidig lønstruktur for politikerne. Deres forslag indebar en stor forhøjelse af politikernes grundløn – men forslaget indeholdt også en fjernelse af flere skattefrie tilskud og justeringer af politikernes lukrative pensionsordninger.

Samlet set ville konsekvenserne af Vederlagskommissionens forslag derfor være en ret beskeden lønstigning for folketingspolitikerne og et fald i ministrenes løn.

På trods af en forudgående aftale om at acceptere kommissionens forslag blev de politiske partier imidlertid nervøse for reaktionerne på denne ændring, og de endte med at afvise kommissionens forslag og i stedet beholde en ret uigennemsigtig lønstruktur.

Når politikerne ved, at borgerne er modstandere af høje politikerlønninger, reagerer de med andre ord ikke nødvendigvis ved at sætte deres egen løn ned. I stedet kan de vælge at beholde en uigennemsigtig lønstruktur, i håbet om at borgerne ikke straffer dem for deres høje løn.

\ Læs mere

Økonomisk ulighed skaber mistillid - men hvorfor?

\ Læs mere

Politikere har fuld tillid til olieforskere