»Kuriøst«: Skanninger af hjerner antyder politiske holdninger 

Er der en sammenhæng mellem hjernens struktur, og hvor man sætter sit kryds i stemmeboksen?

I et nyt studie gør man det hidtil mest omfattende forsøg på at finde et svar på netop dét spørgsmål. I alt 928 hollændere med forskellige politiske holdninger har lagt hjernedata til – og her er resultatet:

Ja, der er faktisk en forbindelse:

Hjernens ‘frygtcenter’ amygdala ser ud til at være større hos de vælgere, man betegner som socialkonservative i forhold til mere progressive og forandringsparate vælgere.

Amygdala er på størrelse med to jordnødder i en skal, og forskellen i volumen svarer til størrelsen på »et sesamfrø«.

Det skriver en gruppe forskere i tidsskriftet iScience, hvor de også understreger, at man skal »være forsigtig« med at udlede for meget af tallene.

Hvordan påvirker hjernen vores adfærd?

Samme advarsel deler Susana Aznar, neurobiolog og forskningsleder ved center for neurovidenskab og stereologi på Bispebjerg Hospital:

»Det er et kuriøst studie, men forskellene i hjernestruktur er for små til, at vi kan konkludere noget på baggrund af dem,« siger hun til Videnskab.dk.

Til gengæld kalder hun fundene »interessante« i en større kontekst:

»Man kan læse det som led i en tendens inden for neurovidenskaben, hvor man forsøger at forstå, hvordan hjernen hænger sammen med vores personlighed og adfærd.«

Spørgsmålet er: Kan man virkelig skanne hjernen og finde frem til en politisk overbevisning?

Gentager studie af frygtcenter med »wow-effekt«

Susana Aznar har selv forsket i amygdalaen, og hun forklarer, at det er et område forbundet med »frygt« og »varsomhed«, fordi det er her, vi »evaluerer risikoen ved de beslutninger, vi står over for at skulle tage«.

»En større amygdala kan altså godt være forbundet med en mere frygtsom adfærd,« siger hun og understreger igen sit forbehold over for de nye resultater.

Studiet er ikke det første af sin slags. Gennem historien har forskere ledt efter forbindelser mellem politiske holdninger og aktivitet i hjernen. Forskningsfeltet er »fascinerende«, siger Martin Bisgaard, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Hvor dybe rødder har politiske overbevisninger, og hvordan relaterer de sig til vores fysik – det er også et forskningsfelt inden for statskundskaben,« siger han og peger på en politolog som Darren Schreiber fra University of California, der også har anvendt hjerneskanninger til at blive klogere på folks ideologi.

Men, understreger Martin Bisgaard: Man skal være varsom med at tolke for meget på resultatet.

Den nye udgivelse i iScience er en test af påstande fra et studie, som udkom i 2011 – et studie, som ifølge Bisgaard har en »wow-effekt«, men hviler på »et meget spinkelt grundlag«:

Hjerneskanninger af i alt 90 amerikanske studerende viste, at:

• Deltagere, som definerer sig selv som ‘liberale’ – det, vi i en dansk kontekst kender som venstreorienterede – har et større ACC-center (Anterior Cingulate Cortex). Et center forbundet med bearbejdning af emotionelle indtryk og styring af egne følelser.
  
• Deltagere, som definerer sig selv som konservative – mere højreorienterede vælgere – har derimod en større amygdala, også kendt som hjernens frygtcenter.

Men kan det virkelig passe?

Konservative har stadig større amygdala

I det nye studie har man efterprøvet påstandene i en større skala med hjernedata fra i alt 928 hollændere og deres svar på spørgsmål om alt fra økonomi til deres holdning til homoseksuelle.

Resultaterne er:

• Der er ingen forbindelse mellem ‘følelsescenteret’ ACC og venstreorienterede vælgere.
• Der er dog stadig en forbindelse mellem en større amygdala og konservative vælgere (men effektstørrelsen er mindre end en tredjedel af, hvad man fandt frem til i 2011).

De nye fund er kontrolleret for andre mulige forklaringer – økonomisk ballast, uddannelsesbaggrund – og forskerne har også tydeligere defineret de politiske overbevisninger, man har undersøgt.

Amygdala forener socialkonservative på tværs af fløje

Martin Bisgaard bemærker, at det nye studie »er et meget bedre udgangspunkt at diskutere ud fra, end det forrige studie, som det efterligner«.

Forskerne tager udgangspunkt i et land med et flerpartisystem, og det afslører et mere detaljeret fællesstræk blandt dem med en større amygdala, nemlig at de er tilhængere af det, man kalder for socialkonservatisme.

Gruppen tæller altså både tilhængere af det hollandske socialistparti SP og de mere højreorienterede hollandske partier som Trots og VVD – vælgerne er ikke nødvendigvis enige i økonomiske spørgsmål, men de svarer enslydende på spørgsmål om seksualitet og børneopdragelse.

»Umiddelbart giver det god mening, hvis man laver en kobling mellem et større frygtcenter i hjernen og konservatisme, som om at man er mere forbeholden over for forandring af sociale værdier i samfundet,« siger Martin Bisgaard og tilføjer:

»Men det er problematisk, hvis man blæser resultaterne op til noget, som de ikke kan bære – at det her for eksempel kan sige noget om, hvordan gener og hjernens udvikling spiller sammen med vores politiske holdninger – for det gør det ikke.«

Modige mink med flere neuroner

Det samme påpeger Susana Aznar:

»Det her er et forsøg på at fortælle os noget om, hvordan vi agerer i verden, alt efter hvilken hjerne vi har. Men som neurobiolog får jeg ikke en viden, jeg kan bruge til at forklare, hvordan hjernen fungerer, eller hvorfor deltagerne mener det, de gør, politisk.«

De foreløbige resultater på feltet peger også i lidt forskellige retninger, påpeger hun og fremhæver et lignende studie fra Danmark, som udkom i 2018:

Her undersøgte forskere fra Københavns Universitet hjerner og adfærd blandt mink, og kom frem til en lidt anden konklusion:

De mink, som havde flest neuroner i deres amygdala, var ikke mere frygtsomme. De var derimod mere modige end andre mink.