Fra Disneys Joakim von And og Cruella de Vil til DC Comics' Lex Luthor og Mr. Burns i The Simpsons – der er mange eksempler på velhavende personer, der bruger deres penge og magt på ondsindede måder.
Men er der noget om stereotypen? Er rige mennesker onde?
Der findes selvfølgelig mange rige mennesker, der uegennyttigt arbejder for at hjælpe deres medmennesker, som for eksempel filantroper, der giver store dele af deres formue væk, men psykologisk forskning har påvist en tydelig sammenhæng mellem rigdom og uetisk adfærd, blandt andet en øget tendens til at snyde og stjæle.
Et studie viser, at mennesker fra de øverste samfundslag var mere tilbøjelige til at fokusere selvisk på egne interesser.
Omvendt viste et andet studie, at personer fra de lavere socialklasser oftere følte medfølelse med andres lidelser.
Forskere har også fundet, at ejere af dyre biler opfører sig mindre altruistisk end andre bilister. De er mindre tilbøjelige til at sænke farten for fodgængere eller give plads til andre bilister.
De kører også oftere aggressivt og bryder trafikreglerne.
Et studie viser, at sandsynligheden for, at bilister sænkede farten for fodgængere, faldt med 3 procent for hver 1.000 amerikanske dollars (ca. 7.400 kr.), bilen var værd.
Men det handler ikke kun om at være en dårlig bilist.
Et finsk studie viser, at ejerne af luksusbiler i højere grad havde negative personlighedstræk som at være ubehagelige, stædige og mangle empati.
Kort sagt: Det lader til, at rige mennesker er mindre tilbøjelige til at handle uselvisk.
De mørke personlighedstræk
Hvad kan forklare denne sammenhæng?
Måske gør de mange penge folk mere egoistiske, fordi de isolerer dem fra andre.
Eller måske har mennesker, der allerede er hensynsløse og egoistiske, større sandsynlighed for at blive ekstremt rige?
En måde at afklare dette spørgsmål på er ved at se på det, man i psykologien kalder de 'mørke' personlighedstræk eller 'den mørke triade'.
Den mørke triade omfatter narcissisme, psykopati og machiavellisme (hvor man føler, man har ret til at anvende et hvilket som helst middel for at nå sit mål og er amoralsk eller hensynsløs).
Disse træk, som alle indbefatter egoisme og manglende empati, overlapper ofte og kan være svære at skelne fra hinanden.
De findes i varierende grad i hele befolkningen.
Forskning viser, at personer med mørke triade-træk ofte har højere status og er mere velhavende.
Et studie, der fulgte deltagere i 15 år, viste, at personer med disse træk havde en tendens til at bevæge sig mod toppen af organisationshierarkiet og opnå større økonomisk succes.
I tråd med disse resultater anslås det, at forekomsten af klinisk psykopati er tre gange højere blandt bestyrelsesmedlemmer end i den generelle befolkning.
Forskning viser også, at unge med mørke triade-træk er overrepræsenteret på business-uddannelser.
Hvorfor jagter onde mennesker rigdom?
Efter min mening er sammenhængen mellem rigdom og ondskab ret let at forklare.
I min bog The Fall foreslår jeg, at en del mennesker oplever en tilstand af intens psykologisk frakobling.
Deres mentale grænser er så stærke, at de føler sig koblet fra andre mennesker og verden omkring dem, hvilket kan føre til manglende empati og følelsesmæssig forbindelse.
En konsekvens af denne frakobling er en følelse af psykologisk ufuldkommenhed, som om noget mangler. Det skaber et behov for at kompensere ved at samle rigdom, status og magt.
Omvendt vil mennesker, der føler en forbindelse til andre og til verden, ikke opleve den samme følelse af ufuldkommenhed og derfor heller ikke et stærkt behov for magt eller rigdom.
Samtidig gør manglen på empati det lettere at opnå succes.
Man kan være hensynsløs i jagten på rigdom og status og manipulere og udnytte andre. Hvis andre lider som følge af ens handlinger, hvis de mister deres levebrød eller omdømme, bekymrer det én ikke så meget.
Uden empati mærker man ikke den smerte, man forårsager.
Så psykologisk frakobling har to katastrofale konsekvenser: Den skaber et stærkt begær efter rigdom og status, og samtidig den hensynsløshed, der gør det nemmere at opnå.
Høj forekomst af ondskab blandt velhavende
Jeg påstår selvfølgelig ikke, at alle rige mennesker er onde.
Nogle bliver rige ved et tilfælde, eller fordi de har en genial idé, eller fordi de ønsker at bruge deres rigdom til at hjælpe andre.
Men med de ovennævnte faktorer in mente er det ikke overraskende, at der er en høj forekomst af ondskab blandt de velhavende.
De tidligere nævnte studier peger på, at denne sammenhæng er proportional – jo rigere en person er, desto større sandsynlighed er der for, at vedkommende har træk fra den mørke triade, og vi ved, at de fleste mørke personlighedstræk, som psykopati, er forbundet med samme eller lavere niveauer af lykke sammenlignet med andre.
En undtagelse er en bestemt type narcissisme, kaldet grandios narcissisme, som faktisk er forbundet med et højere niveau af lykke.
En stor mængde psykologisk forskning har vist, at der kun er en svag sammenhæng mellem rigdom og trivsel.
Et studie fra 2010 af nobelprisvinderen Daniel Kahneman og Angus Deaton viste, at lykken steg i takt med indkomsten – op til omkring 75.000 amerikanske dollars om året (ca. 550.000 kr.). I 2025 svarer det til cirka 110.000 dollars.
Men her stoppede sammenhængen. Ifølge studiet betyder det ikke noget, hvor rig vi bliver ud over dette beløb – det gør os ikke lykkeligere.
Nyere forskning har dog vist lidt anderledes resultater.
Et nyligt studie af Daniel Kahneman og kolleger peger på, at lykken fortsætter med at stige i takt med indkomsten for en del af de velhavende – men ikke for en ulykkelig minoritet.
Et studie fra 2022 viser også, at grænsen for, hvornår lykken flader ud, afhænger af landet – i samfund med større ulighed var grænsen højere.
Tilfredsheden med livet falder, jo højere indkomst
Desuden viser et andet studie af Daniel Kahneman og kolleger, at tilfredsheden med livet faktisk falder, jo højere indkomst personer, der er optagede af at opnå økonomisk succes, får.
Samlet set tyder beviserne på, at rige mennesker sjældent opnår den tilfredshed, de søger, alene gennem penge. Deres rigdom og status fjerner ikke følelsen af ufuldkommenhed.
Det kan være endnu en grund til, at ekstremt rige mennesker har en tendens til at handle uetisk, i takt med at deres følelse af adskillelse fra andre bliver stærkere. Til gengæld viser forskning en stærk sammenhæng mellem altruisme og trivsel.
Så måske bør vi fokusere på noget andet – ikke på at blive rige, men på at blive gode mennesker.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
