Vi stoler mindre på fattige end på rige, viser forskning, og mennesker med få penge bliver opfattet som umoralske, uvenlige og dovne.
Men har den stereotype forestilling også rod i virkeligheden?
Er mennesker, der kun ejer lidt, mindre moralske end mennesker, der ejer meget?
Det ønskede israelske forskere og danske forskere fra Aarhus Universitet at finde ud af.
Fik penge for at se på prikker
I studiet deltog 60 mennesker i eksperimentet. Deltagerne blev placeret ved et bord, hvor der lå en dansk 20-krone og en dansk 100-kroneseddel. Herefter blev de som det første bedt om at kaste en mønt, for at afgøre hvilken af de to der skulle være deres startkapital:
- Hvis de fik plat, ville de få 20 kroner
- Hvis de fik krone, ville de få 100 kroner
Denne manipulation brugte forskerne til at fremkalde en følelse af knaphed og underskud hos de deltagere, der fik 20 kroner, fordi de var bevidste om, at nogle af de andre deltagere ville have en større startkapital end dem selv.
Deltagerne, der fik 20-kronen, blev nu bedt om at huske en tidligere episode i deres liv, hvor de følte, at ressourcerne var knappe, tænke over, hvordan det føltes at være i denne situation, og derefter beskrive episoden detaljeret i et åbent svar. I modsætning hertil blev deltagerne, der fik 100 kroner bedt om at huske en (neutral) episode, hvor de gik i supermarkedet.
Deltagerne blev så placeret foran en computerskærm med to firkanter med et forskelligt antal prikker. Deltagerne skulle nu vurdere, hvilken side af skærmen der havde flest prikker.
De fik at vide, at de fik rigtige penge for at svare rigtigt på, hvor mange prikker der var.
\ Sådan skulle deltagerne tælle prikker
I prik-eksperimentet blev deltagerne præsenteret for en computerskærm opdelt af en lodret linje, hvilket resulterede i et kvadrat til venstre og et kvadrat til højre.
Hvert kvadrat indeholdt flere sandfarvede prikker, der optrådte i et symmetrisk mønster spejlet på den lodrette centerlinje.
Den ene side indeholdt altid tre prikker færre end den anden. Det betyder, at den ene side altid indeholdt 25 prikker, og den anden side altid indeholdt 22 prikker.
Skærmen med prikkerne blev vist i 4.000 ms, hvorefter deltagerne blev bedt om at angive, hvilken side af skærmen der indeholdt flest prikker. Valgene blev registreret ved at trykke på en af to taster på tastaturet (venstre vs. højre pil).
Efter at have gennemført eksperimenterne blev deltagerne bedt om at besvare et kort spørgeskema, som indeholdt demografiske oplysninger (for eksempel alder, køn, uddannelsesniveau og økonomisk situation), samt spørgeskemaer om barndommens socioøkonomiske status samt selvopfattet socioøkonomisk status.
Efter eksperimenterne fik deltagerne udbetalt det, de havde tjent.
I et af forsøgene kunne deltagerne snyde
Alle deltagere gennemgik to forskellige typer eksperimenter – hvert af eksperimenterne indeholdt 100 sessioner med prikker på en skærm:
- Et forsøg, hvor de blev belønnet med 5 kroner, når de korrekt identificerede, hvilken side af skærmen der havde flest prikker. Hvis de tog fejl, fik de 1 krone.
- Et forsøg, hvor de ligeledes blev bedt om korrekt at identificere, hvilken side af skærmen der havde flest prikker. Men nu fik de at vide, at når de rapporterede, at der var flest prikker på den venstre side af skærmen, ville de få 5 kroner, mens de ville få 1 krone, når de rapporterede, at der var flest prikker på den højre side af skærmen.
I dette sidste forsøg ville deltagerne altså kunne tjene mere, hvis de handlede uærligt og altid angav, at der var flere prikker på den højt betalende side af skærmen, uanset om det var rigtigt.
Deltagerne blev eksplicit og utvetydigt instrueret i at vælge den side med flest prikker, og det blev understreget, at det at vælge forkert var en klar overtrædelse af instruktionerne og dermed udgjorde snyd.
Skulle skabe en konflikt
Det sidste forsøg var altså designet, så det skulle skabe en etisk konflikt mellem de to valg:
- At rapportere det korrekte antal og dermed handle sandfærdigt
- Eller tjene flere penge ved at rapportere noget, velvidende at det var løgn
Forskerne brugte såkaldt eye-tracking-teknologi til at studere deltagernes adfærd. Det er et værktøj, der bruges i forskning til at få indsigt i, hvordan mennesker træffer beslutninger ved at studere den måde, vores øjne bevæger sig, mens vi udfører en handling, hvilket så kan bruges til at forklare, hvorfor vi opfører os på en bestemt måde.
Fattige var mindre tilbøjelige til at snyde
Forskerne kunne på baggrund af eksperimenterne konkludere, at deltagerne, der kun havde 20 kroner som startkapital, faktisk var mindre tilbøjelige til at snyde for at opnå økonomisk vinding end de deltagere, der startede ud med 100 kroner.
Resultaterne, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Behavioral Decision Making, viste dog også, at deltagerne med få penge havde en større tendens til at overveje det alternativ, der gav dem flest penge (baseret på reaktionstid, og hvor meget de dvælede ved siden, der udløste flest penge).
Men samlet set konkluderer forskerne på baggrund af deres forsøg, at økonomisk knaphed ikke nødvendigvis fører til mere uetisk adfærd.
\ Læs også
Professor bag studiet: Tegner et optimistisk billede
»Resultaterne af studiet tegner et optimistisk billede. Det afslører, at det faktisk er mere sandsynligt, at individer, der står over for økonomiske vanskeligheder, handler moralsk end dem, der lever i overflod.«
Det siger Guy Hickman, professor i psykologi ved Reichman University i Israel, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Han mener, at studiets fund kan være med til at mindske fordomme mod økonomisk dårligt stillede mennesker.
»Det vigtigste, studiet viser, er, at folk ikke opgiver deres moralske normer for økonomisk vinding, selv når de er i økonomisk knibe,« siger han i pressemeddelelsen.
Uvildig professor er skeptisk
Tobias Otterbring er professor ved Universitetet i Agder i Norge og har selv forsket i sammenhængen mellem økonomi og moral.
Han har læst det nye dansk-israelske studie, men mener ikke, at det giver et godt svar på det overordnede spørgsmål - hvorvidt fattige er mere eller mindre moralske.
Tobias Otterbring fortæller, at forskningen på området ikke er kommet frem til et entydigt svar.
Nogle studier viser en positiv sammenhæng mellem socioøkonomisk status og moral, andre studier viser en negativ sammenhæng.
Dette studie leverer også blandede resultater, mener han.
Kun få forsøgsdeltagere
Den eye-tracking-metode, forskerne har brugt, er et godt og validt værktøj i denne type forskning, siger Tobias Otterbring.
Han er dog kritisk over for den overordnede metode - blandt andet det lille udvalg af deltagere i undersøgelsen.
»Folk er så forskellige, når det kommer til, i hvor høj grad de kan klassificeres som moralske eller umoralske på visse adfærdsmæssige opgaver, så personligt synes jeg, at en stikprøve med kun 30 deltagere per gruppe er mindre end ønskeligt,« siger han.
»Metoden mangler realisme«
Han er også skeptisk over for det eksperiment, der er blevet brugt i studiet til at studere moralsk adfærd, samt de mange gentagne opgaver, deltagerne bliver udsat for.
»Det kan føre til kedsomhed og gætteri, som kan påvirke resultatet,« vurderer han.
Ikke mindst opgaven med at finde ud af, hvilken side af computerskærmen der har det største antal prikker, er alt for kunstig.
Det kan ikke sige noget om menneskets moral i den virkelige verden, mener Tobias Otterbring, som slutter:
»Jeg synes simpelthen, at metoden mangler realisme. Det gør det vanskeligt at drage nogen klare konklusioner om, hvordan moralske eller umoralske mennesker vil opføre sig i den virkelige verden.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
