Hårene rejser sig i nakken på mange af os, hvis vi en sen aften lytter til lyden af de hvinende og hidsige violiner i musikken til filmklassikeren Psycho.
Men hvorfor egentlig det? Det er jo bare musik.
To amerikanske forskere mener at have et godt bud på, hvorfor gyserfilmmusik virker så skræmmende på os. Musikken fra klassiske gyserfilm lyder nemlig ofte som et farligt rovdyr eller som skriget fra et bytte.
Og det er vi biologisk programmeret til at blive bange for, siger forskerne i en pressemeddelelse fra musiktjenesten Spotify, som i anledning af Halloween har sammensat en særlig uhyggelig spilleliste med filmmusik fra gyserklassikere som for eksempel Excorsisten, Dødens Gab, og Ondskabens Hotel.
En dansk gyserfilmforsker mener dog, at listen lige så godt kunne indeholde en hyggelig sang som ’Singing in the rain’.
Spørgsmålet om, hvad der er uhyggeligt musik, handler nemlig også om, hvilken sammenhæng musikken optræder i.
Daniel Blumstein siger, at de skræmmende dyrelignende lyde kan opstå, når en stemme i en højtaler for eksempel bliver forvredet til ukendelighed.
Han og hans kollega Greg Bryant fra Department of Communication ved UCLA mener ikke, at musikken får frygten til at opstå, fordi vi er opdraget til at reagere sådan på netop denne type musik. Det er snarere en indkodet biologisk reaktion, som hjælper os til at flygte, før vi bliver ædt af et rovdyr.
Uforudsigelighed skræmmer os
Lektor og gyserfilmforsker Rikke Schubart fra Syddansk Universitet er enig i, at musikken fra gyserfilm kan være skræmmende, fordi den vækker nogle urinstinkter i os.
Men det er også det uberegnelige i musikken, som gør os bange, siger hun.
»Vi synes, musik er rart at høre på, når den er rytmisk, gentagende og forudsigelig. Det vil sige, at den ikke forstyrrer os. Den ubehagelige eller uhyggelige musik kan for eksempel ligge på et ubehageligt toneleje, som de hvinende violiner i Psycho, eller når musikken blot er meget ukonventionel,« siger forskeren.
\ Læs mere
\ Elsker du gyserfilm?
Læs mere om gyserfilm i Rikke Schubarts blog her på Videnskab.dk
Hyggelig musik kan være det mest uhyggelige
Rikke Schubart mener dog, at det er en helt anden slags gyserfilmmusik, som er mest skræmmende.
En type musik, som ikke bliver nævnt af de amerikanske forskere, og som heller ikke optræder på Spotifys nye gyserfilm-spilleliste.
»Det er virkelig uhyggeligt, når man bruger musik i modsætning til dens normale kontekst. For eksempel når man sætter noget meget behageligt musik til en ubehagelig situation på film,« siger filmforskeren og nævner to eksempler fra to filmklassikere:
- A Clockwork Orange: Scenen, hvor en gruppe psykopater går amok i et voldsorgie, mens de synger og danser til den glade melodi ’Singing in the rain’.
- Reservoir Dogs: Scenen, hvor mr. Blonde torturerer en betjent. Mr. Blonde sætter noget behageligt musik på i radioen.
Forskeren forklarer, at det er den forkerte og forstyrrende blanding af det rare med det ekstremt ubehagelige, som ligger bag gyset i disse scener.
Blandingen er nemlig et stærkt brud mod vores kulturelle og etiske konventioner.
\ Læs mere
En kunst at bruge musik til at skræmme
Rikke Schubart mener dog ikke, at der kun er én form for musik, som er god at sprede uhygge med. Det kommer nemlig helt an på sammenhængen, hvad der virker uhyggeligt.
»Det gode er, hvis man kan veksle mellem de forskellige former, og det er en kunst at bruge dem rigtigt. Der, hvor det er gjort godt, kan det blive en scene, som publikum erindrer,« siger hun.
Alle former for musik kan altså være gode til at sprede uhygge med.
