Derfor er huse uhyggelige

I sommeren 1923 bevægede en mindre flok videnskabsmænd sig ned i kælderen på et stort, gammelt hus i det nordlige USA. De havde en mistanke om, at der gemte sig horder af rotter.

Men de rotter, som forskerne og husets ejer fandt, viste sig at være det mindst opsigtsvækkende. Fra kælderen var der nemlig gange ned til en underjordisk verden. En by, hvor husets ejers forfædre i århundreder havde holdt ”degenererede” mennesker fanget – for at spise dem.

Der lå afgnavede menneskeknogler overalt i den underjordiske verden. I byens gamle slagterier og køkkener var de deforme mennesker blevet parteret og tilberedt til forfædrenes tilfredshed.

I dag bliver ‘vidneberetningen’ om det uhyggelige hus nærstuderet af Ib Johansen, lektor emeritus, Afdeling for engelsk, Aarhus Universitet. Heldigvis er der kun tale om en gyserhistorie. Den hedder ’Rotterne i væggen’ (1923) og er skrevet af forfatteren H.P. Lovecraft (1890 – 1937).

Hjemmet har ukendte sider

Ib Johansen er særligt interesseret i historien, fordi den handler om et uhyggeligt hus i et stykke vestlig litteratur; hans forskningsområde.

»Man færdes jo hjemmevant i husets korridorer og stuer. Men huset er bygget oven på et fundament, man kun delvist kender. I historierne om de uhyggelige huse viser det sig, at det kendte hus gemmer på ukendte sider. Og det gør huset uhyggeligt,« siger Ib Johansen.

Uhyrligheder er skjult under det pæne hus

Når Ib Johansen forsker i uhyggelige huse, læner han sig op ad tanker, der blev tænkt helt tilbage i 1919. Dengang undersøgte den berømte psykoanalytiker Sigmund Freud (1856–1939), hvornår ting er uhyggelige.

»I de klassiske uhyggelige historier bryder det dyriske frem under den pæne overflade. Det dyriske sætter sig op imod det fornuftige menneske,« fortæller Ib Johansen.

Det er meget tydeligt i den grusomme historie fra før, der handler om en mand, som finder ud af, at hans forfædre var kødmæskende kannibaler.

Under det pæne hus gemmer sig uhyrligheder, som er blevet gemt af vejen – indtil de kommer frem til overfladen og tager magten over hovedpersonen, der ender med at blive gal. Så gal, at han dræber og spiser sin genbo Kaptajn Norrys.

Gotiske huse er fulde af hemmeligheder

Hemmelighedsfulde huse som det, der optræder i ’Rotterne i væggen’, er helt klassiske eksempler på det uhyggelige.

»Den slags huse finder man i såkaldt ’gotisk fiktion’. I de gotiske slotte og borge er der altid hemmelige gange og rum.«

»Du kan ikke få et overblik over huset, så selvom du bor i det, og det virker kendt, ved du ikke, hvad der dukker op,« fortæller Ib Johansen. (Se boks til højre.)

Huset symboliserer nazi-regime

Den første gotiske roman blev skrevet i 1764 og hed ’Slottet i Otranto’. Helt frem til 1920erne lod gyser-forfattere deres uhyggelige historier foregå i gotiske huse.

Men så skete der noget med de uhyggelige huse i litteraturen. Forfatterne genoplivede en gammel tradition fra middelalderen, hvor husene blev brugt som allegorier – altså billeder på noget andet.

Som eksempel nævner Ib Johansen romanen ’Huset i mørkret’, der blev skrevet af den norske forfatter Tarjei Vesaas (1897 –1970) under Anden Verdenskrig. I historien bruger forfatteren huset til at kritisere nazisterne.

»I historien er huset et symbol på Norge, som var besat af tyskerne. Så en hel nation er fanget i rummene i det totalitære hus. Huset bliver uhyggeligt, fordi det, der sker, ikke foregår i fuldt dagslys,« siger Ib Johansen.

En modstandsbevægelse forsøger at grave hemmelige tunneller ind i Norge-huset. Men nogle gange kommer der en dunkel lastbil og tager modstandsfolk med til et ukendt sted. En klar reference til de totalitære nazister.

Fem slags uhyggelige huse

’Det gotiske hus’ og ’det allegoriske hus’ er kun to ud af flere slags uhyggelige huse, som findes i vestlig litteratur. Ib Johansen har fundet frem til, at der i alt eksisterer fem typer:

1. Det gotiske hus– som gemmer på hemmeligheder.
   
2. Det allegoriske hus – som er et billede på noget helt andet
   
3. Det poetiske hus – hvor huset bliver fremstillet i poetiske og ’ekstatiske’ billeder
   
4. ’Jeg’-huset – hvor huset bliver et billede på den menneskelige psyke
   
5. Det postmoderne hus – et fragmenteret hus, som er uoverskueligt og derfor minder om det gotiske

Huset repræsenterer psykologiske lag

Det er fælles for de mange forskellige slags huse, at de tit repræsenterer psykologiske lag i mennesket.

»Jeg har især undersøgt amerikansk litteratur. Der er det tydeligt, at husene afspejler mentale strukturer,« konstaterer Ib Johansen.

Den verdensberømte psykoanalytiker Carl Gustav Jung (1875–1961) sammenligner ligefrem menneskets psyke med et hus. Den sammenligning tilslutter Ib Johansen sig.

»Jung ser psyken som et hus. De øverste, nye etager er blevet bygget sidst. De hører til i nutiden. Jo længere, man bevæger sig ned i huset – eller psyken – desto længere bevæger man sig tilbage i tiden: Oldtid, stenalder eller forhistorisk tid,« siger Ib Johansen.

Præcis som når forskerne i historien om ’Rotterne i væggen’ bevæger sig helt ned i kælderen på det uhyggelige hus. Stedet, hvor de finder de mest barbariske og primitive sider af mennesket, man kan tænke sig.

Ib Johansens artikel: `Spooky Houses in Western Fiction: From Poe´s House of Usher to Danielewski´s House of Leaves´ findes I antologien: ‘Ambiguity and the Search for Meaning: English and American Studies at the Beginning af the 21^st Century’, udgivet på Jagiellonian University Press.