KORT NYT FRA UDLANDET:
Høje skrig er uhyggelige. Det ved dem, der laver gyserfilm, og de bruger ofte pludselige skrig til at få dig til at hoppe i sofaen. Men hvorfor er den lyd så effektiv? Det har forskere nu fundet ud af, skriver ScienceMag.org.
Det viser sig nemlig, at skriget indeholder helt andre effekter på vores hjerner, end andre lyde, vi kan lave. Eksempelvis reagerer vi meget hurtigt på lyden af et skrig, og den viden kan muligvis bruges til at forbedre alarmsystemer i fremtiden.
Tidligere har man kun anvendt to meget traditionelle metoder til at analysere lyde af skrig. Man har lavet grafer af lydenes tryk, og man har registreret frekvenserne af lydene, men det eneste disse to metoder fortæller om skrigene er, at de er høje og skingre.
Derfor besluttede en gruppe amerikanske forskere at undersøge skrigene med en ny metode kaldet ‘modulation power spectrum,’ som registrerer, hvor hurtigt lyden skifter i volume. Her viste det sig, at almindelig tale skifter volume med mindre end 5 hertz i sekundet, mens et skrig kan skifte volume fra mellem 30-150 hertz i sekundet.
Men hvorfor er denne effekt uhyggelig? Det undersøgte forskerne ved at afspille skrig for en gruppe frivillige mennesker. Her viste det sig, at jo mere rå lydene var, altså jo hurtigere lydene skiftede volume, jo mere uhyggelige fandt deltagerne dem. Men forskerne placerede også deltagerne under en MRI-skanner, mens de hørte lydene, og her viste det sig, at de rå lyde gav en større effekt på hjernens amygdala, et område i hjernen som fremkalder frygt, og som vi reagerer meget hurtigt på. Andre lyde aktiverede blot lydcenteret.
»hvis du spørger nogen, hvilken retning en lyd kommer fra, så vil de være meget hurtigere og mere præcise, hvis det er et skrig,« siger David Poeppel, der er professoer i psykologi og neuroscience ved New York University, og som står bag undersøgelsen, til Sciencemag.org.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Current Biology.
Læs også:
Nyfødte kan skelne mellem udtalen af lyde
Derfor er musikken til gyserfilm så skræmmende
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
