De rigeste 10 procent står for halvdelen af CO2-udledningerne
Den rige del af verdens befolkning kan være med til at påvirke, hvad der sker på klimaområdet. Men politikerne må også på banen med højere CO2- og flyafgifter, lyder det fra forskere.
klima_ulighed_artikel2.

Flysæderne optages af en meget lille del af verdens befolkning. Faktisk står én procent af verdens rigeste befolkning for omtrent 50 procent af de udledninger, der er forbundet med fly, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Flysæderne optages af en meget lille del af verdens befolkning. Faktisk står én procent af verdens rigeste befolkning for omtrent 50 procent af de udledninger, der er forbundet med fly, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Uligheden i verdens CO2-regnskab er tydelig.

De 10 procent rigeste af verdens befolkning, som mange af os danskere er en del af, udleder omtrent halvdelen af verdens CO2 fra privatpersoner, mens de 50 procent fattigste kun udleder 10 procent.

Det skal der laves om på, hvis vi skal løse klimakrisen, lyder det fra en række forskere i en perspektivartikel i tidsskriftet Nature Energy.

Her har forskerne samlet op på, hvordan en lille del af verdens befolkning tegner sig for en stor del af CO2-udledningerne globalt:

  • Den rigeste 1 procent af verdens befolkning var ansvarlig for udledningen af ​​mere end dobbelt så meget CO2 som den fattigere halvdel af verden i årene 1990 til 2015.
  • Ifølge en FN-rapport stod den øverste ene procent på kloden for omtrent 15 procent af al udledning i 2015. 
  • De 10 rigeste procent - hvor mange danskere befinder sig - står for godt halvdelen af verdens udledninger af CO2.
  • Et studie estimerer, at kun omtrent 2-4 procent af den globale befolkning fløj internationalt i 2018.

»Det fortæller en historie om, at der er en stor ulighed i, hvem der er med til at drive klimakrisen, og hvem der så oplever de værste konsekvenser af klimaforandringerne,« konstaterer førsteforfatter Kristian Steensen Nielsen, der forsker i miljøpsykologi ved University of Cambridge i England, til Videnskab.dk.

udledninger_fn

I 2020 udgav FN en rapport, der blandt andet viste, hvordan udledningen af CO2 per indbygger fordeler sig.  Den rigeste ene procent tæller omkring 70 millioner mennesker og står for godt 15 procent af verdens udledninger. (Illustration: Emission Gap Report 2020)

Har stor indflydelse

Med de tal i baghovedet kommer man ikke udenom at se på de de riges rolle i den grønne omstilling, påpeger Kristian Steensen Nielsen. Og her handler det ikke bare om de ultrarige; også flere danskere falder i den kategori. 

Hvad er en perspektivartikel?

En perspektivartikel er ikke skrevet på baggrund af ét konkret studie eller en gennemgang af al forskning på området, men bruges i stedet til at fremsætte argumentationer på baggrund af forskning og er fagfællebedømt af andre forskere. 

Forskerne har derfor set nærmere på den rigeste ene procent, som blandt andet er karakteriseret ved at tjene i gennemsnit omkring 700.000 kroner årligt og har en høj socioøkonomisk status i samfundet. 

Og pointen er, at de kan være med til at ændre verden omkring sig på flere måder og sætte fut i den grønne omstilling:

»Den rigeste ene procent kan have en uforholdsmæssig stor indflydelse på, hvad der sker på klimaområdet i kraft af deres status i samfundet gennem forskellige roller - for eksempel i ledelsespositioner eller bestyrelser, i deres sociale netværk eller som rollemodeller. Og når man ser på eliten af eliten, så ved vi, at de også har en stor politisk indflydelse,« siger Kristian Steensen Nielsen, der er postdoc ved University of Cambridge.

Når snakken falder på at ændre forbrugsvaner, er fokus ofte på små adfærdsændringer, der generelt har en mindre betydning for udledningen af drivhusgasser, fortsætter Kristian Steensen Nielsen.

»Vores måde at brede debatten ud på handler om at se udover forbrugsdelen, men også, at når vi snakker om forbrug, skal vi fokusere på den adfærd og de sektorer, hvor udledningerne er størst.«

Og den store ulighed rummer også et demokratisk problem, mener forskerne. Læs mere om det i bunden af artiklen.

forskellige_roller_ulighed

Forskerne har skitseret fem roller, hvormed den rigeste del af befolkningen med en høj indkomst, der typisk er forbundet med en høj social status, kan være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling.  De kan blandt agere rollemodeller eller bruge deres netværk til at drive grønne initiativer, flyve mindre, spise klimavenligt eller sætte deres penge i grønne investeringer. (Illustration: Nature Energy)

Vi er også nødt til at se på befolkningsgrupper

Den nye artikel sætter fokus på et vigtigt område, siger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet og har læst perspektivartiklen for Videnskab.dk

En ting er, at de rige lande er nødt til at tage et stort ansvar i kampen mod klimaforandringer. Det kan der ikke være to meninger om, som han formulerer det.

Stor forskel i udledninger

Ifølge Thomas Piketty og Lucas Chanel, forskere på Paris School of Economics, udleder den rigeste ene procent i USA, Luxembourg, Singapore og Saudi-Arabien 2.000 gange flere drivhusgasser om året end de fattigste i Honduras, Mozambique, Rwanda og Malawi.

På globalt plan begynder man så småt at se et skifte i, hvor de store udledere befinder sig, indskyder Kristian Steensen Nielsen. Kina oplever for eksempel en voksende middelklasse, som medfører, at CO2-aftrykket per indbygger vokser, hvilket ikke kun kan tilskrives, at de producerer en stor del af vestens tøj og gadgets. Vesten løser altså ikke bare klimaproblemet alene. 

»Det er primært de vestlige lande, der har et stort aftryk. Men man ser også et skifte, i forhold til hvor andelen af CO2-udledninger skifter hen. De kommer i stigende grad fra en voksende middel- og overklasse i ikke-vestlige lande, såsom Qatar og Dubai.« 

Det skal dog siges, at koblingen mellem CO2-aftryk og indkomst er yderst kompleks. Mens de rigeste klart er ansvarlige for en stor del af udledningrne, har Danmark og Frankrig for eksempel et lavere CO2-aftryk for det samme indkomstniveau sammenlignet med andre europæiske lande, skriver mediet The Conversation. 

Men også indenfor landegrænser er man nødt til at fokusere på, at der er befolkningsgrupper - typisk med en høj socioøkonomisk status - som har et højere CO2-aftryk, uddyber John Thøgersen.

»Vi har i lang tid diskuteret problemerne med overforbrug, og de konsekvenser det har i forhold til klimaforandringer. Her har vi har set på det totale overforbrug i verden, hvilket bestemt også er relevant,« siger John Thøgersen.

»Men vi skal også mere målrettet finde ud af, hvilke forbrugsgoder det giver mening at fokusere på, så det er på tide, vi også ser på den ulighed, der er i befolkningen, og hvad den betyder for problemerne,« fortsætter professoren.

Groft sagt kan man sige, at de rigeste 10 procent i verden - herunder os danskere - lever mere energi-intensive liv.

»Jo mere du tjener, jo mere forbruger du typisk - og jo mere CO2 bliver der udledt for at dække dit forbrug,« siger Kristian Steensen Nielsen.

Men i takt med, at flere lande oplever en stadigt voksende middelklasse, begynder man også at se et skifte i, hvor de store udledere befinder sig, hvilket du kan læse mere om i faktaboksen.

Flytransport er en perfekt case

Flytransport, som forskerne har set nærmere på i artiklen, er nærmest den perfekte case på, hvor stor en ulighed, der er i udledningen af drivhusgasser, mener Kristian Steensen Nielsen.

Forskning viser, at den rigeste ene procent er ansvarlig for godt 50 procent af verdens udledninger fra kommercielle flyvninger. Kun 2-4 procent af den globale befolkning satte bagdelen i sædet og fløj internationalt i 2018.

Så meget CO2 udleder flytrafik

Flytransporten udgør op til  2,2 procent af de globale udledninger svarende til Tysklands udledninger. Men det tal menes at være helt oppe på otte procent, hvis der medregnes udledningen af sodpartikler og nox.

Når de partikler udledes i atmosfæren fra omkring 10.000 højdemeter skaber de en meget større opvarmningseffekt på klimaet, blandt andet ved kondensstriber på himlen og dannelse af cirrus-skyer, som holder på klodens varme.

»De fleste danskere har måske fløjet i deres liv, men det er stadig kun omtrent 20 procent af verdens befolkning, der har prøvet at sidde i et fly, og så det er en relativt lille del, der står for at flyve på verdensplan,« beretter Kristian Steensen Nielsen.

Forskerne bag artiklen argumenterer for, at den rige del af befolkningen kan være med til at påvirke folks opfattelse af at flyve på flere måder:

  • Skrue ned for deres flyrejser, der er en af de mest klimatunge transportmåder
  • Tage forretningsmøder online 
  • Promovere andre mindre klimabelastende måder at transportere sig på, som eksempelvis tog og cykling

»Hvis det overdrevne forbrug promoveres, kan det skabe et bestemt syn på det at forbruge og 'det gode liv'. Det samme gør sig så gældende i den modsatte retning: Den del af befolkningen, der vælger at flyve meget, kan være med til at sende et signal med deres valg,« siger Kristian Steensen Nielsen.

Politikerne skal på banen

John Thøgersen peger dog på, at man bliver nødt til at dykke ned i den politiske værktøjskasse.

»Vi bliver også nødt til at tale om afgifter på flyrejser. Den danske regering er af en eller anden grund tilbageholdende med flyafgifter, men det er et værktøj til at få folk til at flyve mindre. Når vi taler om fritidsrejser, så er folk bredt set accepterende for afgifter,« siger John Thøgersen.

Hvordan sådan en afgift skal skrues sammen, debatteres stadig politisk. Men det kan være en beskatning per ton CO2-udledning, en afgift på brændstof eller en afgift, der stiger støt med antallet af rejser. Indtægten fra den afgift kan så – for eksempel – omfordeles til at udvikle grønt brændstof eller finansiere andre klimatiltag.

Og den globale skævvridning i udledninger begrænser sig ikke kun til flytransport. I et studie fra 2020 undersøgte forskere fra Leeds University uligheden i forbruget af energi for indkomstklasser på tværs af 86 lande - fra stærkt industrialiserede til udviklingslande.

Her viste resultaterne, at de rigeste 10 procent i gennemsnit stod for at bruge mere end halvdelen af ​​energien i forbindelse med at transportere sig rundt. 

»Hvis ikke man reducerer energibehovet fra transport - enten gennem flyafgifter, fremme brug af offentlig transport og begrænsning af brug af private køretøjer eller alternative teknologier som elbiler - tyder undersøgelsen på, at efterhånden som indkomster og rigdom stiger, vil vores fossile brændstofforbrug i transporten skyde vildt i vejret,« lød det fra førsteforfatter Yannick Oswald, der forsker ved School of Earth and Environment på Leeds University. 

fly_ulighed.

Flyafgifter kan være én måde at lægge en dæmper på vores rejsetrang. Indtægterne kan blandt andet bruges til at udvikle grønnere klimabrændstoffer og andre mere klimavenlige løsninger. (Foto: Shutterstock)

Få pengene ud at arbejde

Money talks. Derfor kan den rige del af verdensbefolkningen ligeledes være med til at mobilisere den grønne omstilling ved at lade pengepungen tale, lyder det fra forskerne. 

Folk med en høj indkomst placerer i højere grad store summer i aktier og virksomheder for at få pengene til at yngle. Og dirigerer de deres investeringer over i grønne aktier og virksomheder, kan det være med til at skubbe på en udvikling af for eksempel vedvarende energikilder og drive dem ned i pris. 

Forsvinder investeringerne i for eksempel kul eller olie, vil finansieringen begynde at vakle under de fossile brændstoffers taburet og mindske opførelsen af kulkraftværker. Det ser man allerede tegn på i dag. 

Det kan samtidig være én måde at skubbe på en elektrificering af biltransporten og sikre grøn strøm i stikkontakterne, da energi er en af de helt tunge poster klimaregnskabet. 

Ultrarige har et enormt klimaaftryk

I en artikel på mediet The Conversation har to forskere forsøgt at kortlægge, hvordan de ultrarige mennesker sætter et enormt aftryk på klimaet. I toppen af listen finder man den russiske multimilliardær Roman Abrahamovic, der med sin gigantiske yacht har et stort aftryk på klimaet.

Faktisk estimerede forskerne, at to tredjedele af hans CO2-aftryk stammer fra hans yacht. Du kan se en tabel over de riges udledninger af drivhusgasser i artiklen: Private planes, mansions and superyachts: What gives billionaires like Musk and Abramovich such a massive carbon footprint

»Pensionsfonde rykker allerede i stigende grad deres investeringer over i den grønne omstilling, men på det individuelle plan halter det lidt efter,« vurderer Kristian Steensen Nielsen, der dog også håber på et skifte her.

Han henviser til en kommentar i tidsskriftet Nature, hvor en amerikansk forsker ved navn Felix Mormann argumenterer for, at de private investorer skal komme ud af starthullerne og være med til at sprede flere af deres investering i grønne aktier. 

Larry Fink, topchef i verdens største kapitalforvalter BlackRock, sendte tidligere i år et brev, der fik flere i investeringsverdenen til at spærre øjnene op. Han lægger nemlig op til at udfase investeringer, der kan påvirke klimaet negativt, for eksempel kul.

»Individer med en høj socioøkonomisk status sidder typisk i højere stillinger, og de kan bruge deres status ved at være tilstede i bestyrelser, i fonde eller organisationer og via deres position præge, hvad pengene rettes imod, og hvilke signaler der sendes,« tilføjer Kristian Steensen Nielsen.

Du husker måske, hvordan to klimaktivister i maj blev valgt ind i olieselskabet ExxonMobils bestyrelse med en ambition om at dreje selskabet i en grøn retning. Det er et eksempel på, hvordan man kan ændre ting indefra.

Afgørende med afgifter

John Thøgersen understreger, at debatten er utrolig kompleks, og der findes ingen snuptagsløsninger.

Sociale bevægelser kan for eksempel vokse sig store og sprede sig som ringe i vandet. Og forbrugerne kan presse på en udvikling ved at spise mindre kød eller efterspørge klimavenlige varer. 

Men selvom det er vigtigt at se på adfærdsændringer og rollemodeller blandt den rige del af befolkningen, og at vi ikke bare kan forbruge helt uhæmmet og drøne rundt i store SUV’er, så løser individer ikke klimakrisen alene. 

De store slag skal også stå politisk, lyder det samstemmende fra forskerne.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

»De, som har en højere indtægt og et større forbrug, har et naturlig større ansvar for også at løse de problemer, som det høje forbrug giver. Men jeg vil nok sige, at det er meget vanskeligt kun at løfte det på det individuelle niveau,« mener John Thøgersen.

»Her skal vi også have en bedre omfordelingspolitik, hvor der bliver lagt en højere skat eller afgift på dem, der er med til at forurene, og undgå sociale slagsider og store protestbevægelser, som vi har set med De Gule Veste i Frankrig,« fortsætter han.

I artiklen peger forskerne blandt andet på en vifte af muligheder:

  • En høj CO2-afgift på at hælde CO2 ud i atmosfæren, som er bakket op af flere økonomer i Danmark. De afgifter kan så omfordeles til initiativer, der sætter fut i den grønne omstilling – som eksempelvis bedre kollektiv trafik og udvikling af grønne initiativer. 
  • Potentielt en velhaverskat, der rammer de største udledere.
  • En høj klimabistand til at hjælpe fattige lande med en grøn omstilling.

En af de store udfordringer består blandt andet i at gøre verdens fattigste lande i stand til at vokse økonomisk – og dermed løfte folk ud af fattigdom – uden der sker en eksplosion i CO2-udledningen. Blandt andet ved at understøtte en grøn omstilling af energi i mindre velstående lande.

Rige lande skal bidrage til, at udviklingslande kan tilpasse deres infrastruktur og landbrug til det ændrede klima og til at omstille samfundet til en bæredygtig udvikling uden stigning i udledningen af drivhusgasser, påpeger John Thøgersen, der dog savner, at forskerne også ser nærmere på vores fødevareproduktionen og vores madvaner.

»Derfor er det vigtigt, at der er også er fokus på, at den her klimabelastning ikke er lige fordelt, og den hænger sammen med indkomst og forbrugsmuligheder. Det kommer vi ikke udenom,« lyder det afsluttende fra professoren. 

Et grundlæggende demokratisk problem

Når man ser på den ulighed, der er i udledningen af drivhusgasser - og hvem der reelt set står for dem - tegner sig der også en demokratisk udfordring ifølge forskerne bag den nye artikel.

Det vidner nemlig om, at en relativt lille del af verdens befolkning har mere indflydelse end den gennemsnitlige borger. Og det kan være med til at styre, hvor hurtigt omstillingen går.

Et eksempel er, hvordan store og velhavende virksomheder - eller privatpersoner med særlige interesser - kan være med til at  påvirke befolkningers og politikeres forståelse for klimaforandringer.

»I forhold til for eksempel den politiske indflydelse er det jo et grundlæggende demokratisk problem, at mennesker med høj socioøkonomisk status har mere magt og tilgængelighed til magthavere, blandt andet via lobbyisme, end den gennemsnitlige borger,« siger Kristian Steensen Nielsen.

»De mennesker med høj socioøkonomisk status har helt sikkert en langt større indflydelse på blandt andet klimadagsordenen end den gennemsnitlige borger på stort set alle de parametre, vi skitserer,« slutter han.

Store SUV'er vejer tungt i klimaregnskabet

Bilkørsel – særligt i benzin og dieselbiler – er en anden af de helt store klimasyndere, hvis man ser på CO2udledt per indbygger.

Udledninger fra biler hænger sammen med størrelsen på indkomst, lyder det i perspektivartiklen. I USA er biltransport faktisk den største kilde til udledning per indbygger - efterfulgt af energiforbrug i hjemmet.

Det drives blandt andet af en efterspørgsel på store SUV’er - også på globalt plan. Ifølge en analyse omtalt i The Guardian i 2019 ville udledningen fra store SUV’er rangere som nummer syv i verden, hvis man så på udledning af CO2.

Kristian Steensen Nielsen peger derfor på, at velstående borgere kan, hvis de investerer i for eksempel elbiler, være med til at drive markedet i en bestemt retning og presse på udviklingen af elbiler.

Derudover er der brug for at fremme brugen af delebiler, offentlig transport og lave infrastruktur og veje, der fremmer brug af jernhesten og gåture.

John Thøgersen er grundlæggende enig, men han mener ikke, at det altid er nok at bruge guleroden i skikkelse af for eksempel afgiftslempelser på elbiler. Pisken skal også svinges:

»Der tales også mere om, at vi bør fastsætte en dato, som ikke ligger for langt ude i fremtiden, hvor vi forbyder benzin- og dieselbiler. Det sender et klart signal til markedet om, at benzin- og dieselbiler ikke er vejen at gå, som man også har gjort i andre områder,«  uddyber professoren.

Her kan man rette blikket mod USA’s mest folkerige stat, Californien, som har planer om at forbyde salg af nye benzindrevne biler fra 2035.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.