Det er nok ikke første gang, du hører, at olieindustrien har forsøgt at påvirke befolkningers og politikeres forståelse for klimaforandringer.
Nu har forskere opsummeret konklusionerne fra en række studier i rapporten ’America Misled’, og den peger på, at brændstofindustrien har brugt videnskabens indbyggede usikkerhed – den systematiserede tvivl – til at få befolkning og politikere til at tvivle på, at klimaforandringerne primært er menneskeskabte.
Allerede i 1950’erne var brændstofindustrien begyndt at blive klar over, at menneskets CO2-udledning fra fossile brændstoffer – heriblandt kul, gas og olie – kan påvirke klimaet. Og i 1980’erne stod det klart, også for industrien, at forbrænding af fossile brændstoffer bærer en stor del af ansvaret for den stigende globale temperatur.
Selskabernes egne forskere lavede en prognose i 1980’erne, der har vist sig at holde stik indtil i dag, og som dengang pegede på, at CO2-udledningen vil skabe enorme forandringer af Jordens klima inden år 2050, hvis den ikke bremses, eller hvis der ikke på anden vis findes en løsning.
Hør de tidligere forskere fra verdens fjerdestørste olieselskab, ExxonMobil, fortælle om deres viden, og hvordan der blev lagt låg på den, i en høring fra 23. oktober i år:
Industrien skjulte egne indsigter
I stedet for at advare politikere og befolkningen mod afbrændingen af fossile brændstoffer, udarbejdede industrien, heriblandt ExxonMobil, en strategi for at modkæmpe klimaforskningens overordnede konklusioner. Det viser de interne og eksterne dokumenter fra ExxonMobil, som rapportens konklusioner blandt andet bygger på.
Strategien var blandt andet, at:
- Understrege, at det stadig ikke er afgjort, om klimaforandringerne er forårsaget af udledningen af drivhusgasser.
- Fremlægge videnskabelige argumenter for, at det kan være naturlige forandringer og ikke nødvendigvis menneskeskabte.
- Udskyde handling på klimaforandringer, til vi er mere sikre.
- Benægte videnskabelig konsensus og få politikere og medier til at lytte til ’begge sider’ i den videnskabelige debat – som om de to sider er lige understøttet af videnskaben. Men selv i 80’erne var vurderingen blandt forskere ret entydig: Temperaturstigningen er primært forårsaget af menneskers udledning af drivhusgasser, som især stammer fra afbrændingen af fossile brændstoffer. I 90’erne var der en udbredt enighed blandt forskere.
Effekten af brændstofindustriens strategi har, trods enighed blandt forskere, sandsynligvis haft indvirkning på den amerikanske befolknings forståelse af klimaforandringerne og vilje til at handle på dem, indikerer en række studier.
Forskerne opsummerer konklusionerne:
»Klima-misinformation kan mindske offentlighedens forståelse for klimaforandringer; mindske støtten til handling; modarbejde spredningen af fakta, polarisere offentligheden i politiske linjer og føre til mindre offentlig og privat dialog og debat om klimaforandringer.«
»Beviserne er ubestridelige«
Forskerne bag rapporten tæller blandt andre den anerkendte Naomi Oreskes, professor i videnskabshistorie på Harvard University. I mere end 15 år har hun forsket i den videnskabelige konsensus om årsager til klimaforandringerne, og hvordan klimavidenskab er blevet fremlagt for offentligheden.
Derudover tæller forfatterlisten Stephan Lewandowsky, professor i kognitiv psykologi på University of Bristol. Han har blandt andet forsket i, hvordan vi kan blive manipuleret til at overse videnskabelige kendsgerninger og ikke handle på klimaforandringerne.
De er alle harme over brændstofindustriens lobbyisme, og én fra forfatterlisten udtaler til mediet Phys.org:
»I 60 år har den fossile brændstofindustri kendt til de potentielle globale opvarmningsfarer ved deres produkter. Men i stedet for at advare offentligheden eller gøre noget ved det, orkestrerede de en massiv kampagne med benægtelse, der var designet til at beskytte deres profit. Beviserne er ubestridelige,« siger Geoffrey Supran. Han er ph.d. og forskningslektor på Harvard University.
Olie-lobby sætter reklame i New York Times
Forskerne bag rapporten fremhæver blandt andet et eksempel på ExxonMobils kampagne fra år 2000.
Det er en ’advertorial’, det vil sige et betalt opslag i den prestigefyldte avis New York Times, hvor selskabet argumenterer for, at klimavidenskaben er usikker, og det er for tidligt at handle på den. Titlen på opslaget er ‘Unsettled Science’.
ExxonMobil skriver blandt andet:
»… fundamentale huller i forskningen forhindrer forskere i at lave troværdige forudsigelser om fremtidens klima.«
Og kort efter fremhæver de, at der altid har været naturlige forandringer i klimaet og slutter så med et ’udskyd handling’-argument, som forskerne bag rapporten kalder det.
ExxonMobil skriver:
»Fremtidig forskning vil hjælpe os med at forstå, hvordan menneskelige handlinger og naturlige klimaforandringer måske vil påvirke verden, og hjælpe med at afgøre hvilke handlinger, der vil være ønskværdige at adressere på lang sigt.«
Dansk forsker: »Rapportens konklusioner holder«
Den nye rapport er ikke skrevet og lavet som en almindelig forskningsrapport, men er nærmere lavet som en opsummering og gennemgang af hovedpointerne fra fagfællebedømt forskning i klimaretorik og klimaforandringer, formidlet til den brede befolkning og politikere, så vi alle kan få indsigt i, hvordan økonomiske interesser forsøger at påvirke klimapolitikken.
Men da rapporten ikke er forskning i sig selv, er det vigtigt at tage den kritiske hat på.
På Københavns Universitet er der dog ikke meget tvivl om rapportens hovedpointer:
»Jeg har ingen grund til at betvivle den rapport. Som forskere bliver vi nødt til at holde en dør på klem for, at vi kan tage fejl, og den sunde tvivl har industrien ofte via fonde og tænketanke udnyttet til at så usikkerhed og vildledning om videnskabens ellers klare konklusioner,« siger Olaf Corry.
Han er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i international klimapolitik.
Han fortsætter:
»Det er dokumenteret, at der har været en systematisk kampagne fra dele af industrien, som har påvirket den offentlige mening, specielt i USA. Vi kan ikke 100 procent sige, hvilket omfang effekten af kampagnen har haft. Men meget peger på, at der har været en betydelig effekt.«
Samme strategi er set i andre lande
Ifølge Olaf Corry kan man også se effekten af brændstofindustriens kampagne i andre lande.
»De lande, hvor kul- og olielobbyen har haft mest at tabe og gjort mest for at påvirke politikken, er også de lande, hvor både befolkningen og den politiske elite er mindst overbeviste om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. I visse lande er brændstof-lobbyen nærmest ved magten, så meget indflydelse har de på politikken. Det er blandt andet i Australien, Rusland og USA,« siger Olaf Corry.
Europa-Parlamentet inviterede i marts i år én af forfatterne bag rapporten, Geoffrey Supran, til at komme og redegøre for brændstofindustriens forsøg på at skævvride forståelsen for klimaforandringer.
Efterfølgende var olieselskabet ExxonMobil inviteret til at forsvare sig mod kritikken, men de afviste at deltage. I stedet viser lækkede dokumenter, at selskabet sendte et brev, hvor de sår tvivl om forskerne og forskningen. Forskerne har svaret igen med en afvisning af angrebene.
Klimapolitikbenægtelse er den nye tilgang
Selv om det ser ud til, at ExxonMobil fortsætter i samme spor som for 20 år siden, så har brændstofindustrien – og andre klimaforandringsbenægtere – generelt lagt en anden strategi i dag, siger Olaf Corry.
»De fleste har foretaget et strategisk tilbagetog, hvor de i stedet er ‘klimapolicy-benægtere’. De erkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte og alvorlige, men hævder, at det ikke er en realistisk løsning at stoppe med at bruge fossile brændstoffer – eller at det er kontraproduktivt og for dyrt at ændre det,« siger Olaf Corry, der selv har udgivet forskning om klimaretorik og klimapolitik.
Olaf Corry påpeger, at olieselskabernes strategi til dels er lykkedes, fordi der er kommet et næsten overdrevet fokus på, hvad videnskaben viser: at den også giver en løsning på problemet. Som om løsningen er objektivt givet af videnskaben og apolitisk, siger Olaf Corry.
»Hvis klimademonstranter for eksempel siger ‘we are armed only with peer reviewed science’ (Vi er bevæbnet med fagfællebedømt forskning, red.) – så angriber interesserne, der trues af dette, selvfølgelig videnskaben,« siger Olaf Corry og fortsætter:
»Selvom videnskaben beskriver klimaforandringerne og årsagerne hertil, så fortæller den os ikke, hvilken løsning, der er den rigtige. Det er i bund og grund et politisk spørgsmål.«
