Danskerne har overraskende ens gener

I 2013 spyttede 800 gymnasieelever deres DNA i et enestående genetisk eksperiment ved Aarhus Universitet, hvor forskere har brugt ’genetisk arkæologi’ til at finde ud af mere om, hvem vi danskere er.

Projektet ’Hvor kommer du fra?’ var samtidig et eksperiment i den svære øvelse at engagere befolkningen i genetik.

Nu er resultaterne netop offentliggjort i de to videnskabelige tidsskrifter Genetics og PLoSONE og viser dels, at vi danskere er overraskende ens genetisk set, og dels at gymnasieelever både kan engageres og er en god kilde til genetisk forskning.

LÆS OGSÅ: Overrasket topforsker: Det siger genetikken om danskheden

Eleverne valfartede til universitetet

I oktober 2013 blev det smukke sø-auditorium ved Aarhus Universitet invaderet af gymnasieelever fra hele landet.

»Interessen var så overvældende, at vi måtte holde to seminarer - et om formiddagen og et om eftermiddagen, fordi der simpelthen ikke var plads nok i sø-auditoriet. Og det er det største på universitetet,« siger gymnasielærer Frank Grønlund Jørgensen ved Tørring Gymnasium, som har stået for koordineringen.

De 800 elever kom fra det meste af landet, og nogle rejste 3 timer for at være med. De kom alle for at høre om projektet og evt. lade sig gen-teste, så forskerne kunne tegne et kort over den danske befolknings genetiske historie.

LÆS OGSÅ: Danskere mangler bjergbestiger-gen

DNA kan tegne et billede af fortidens generationer

For at gøre det skulle alle deltagerne spytte i et plasticrør. Røret blev sendt til USA, hvor firmaet 23andMe kortlagde over en halv million genetiske markører ud fra gymnasielevernes DNA.

I marts 2014 fik eleverne de foreløbige resultater og kunne bl.a. se, hvor meget neandertal-DNA de hver især bar rundt på, hvilket også fik en del medieomtale.

LÆS OGSÅ: Hvor meget neandertaler er du?

Men DNA-markørerne kan også bruges til at sammenligne slægtskaber på tværs af landet og dermed tegne historien om, hvor vi kommer fra længere tilbage i tiden.

»Der har vi taget de elever, som har bedsteforældre født i Danmark for at finde ud af, hvad der skete mere end to generationer tilbage,« siger professor Mikkel Schierup på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Fokuserede på elever med danske bedsteforældre

Det betyder konkret, at forskerne for at undgå ’støj’ i analysen fra de sidste to generationers indvandring har fokuseret på DNA-markørerne fra ca. 400 elever, som havde 4 bedsteforældre født i Danmark.

Yderligere finkornet analyse fik de ved at fokusere på 237 elever. som havde mindst tre bedsteforældre født i samme administrative region i Danmark (Region Hovedstaden, Sjælland, Fyn, Nord-, Midt og Sydjylland).

Og nu præsenterer forskerne så den fulde befolkningsanalyse.

LÆS OGSÅ: Opvækstens omgivelser påvirker hjernens gener

Danskerne er som én stor leverpostej

»Det mest overraskende resultat er, at vi danskere er frygteligt, frygteligt ens,« siger lektor Thomas Mailund på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Kort sagt viser resultaterne, at når forskerne går tilbage til tiden før de seneste to generationer, er alle danskere rørt rundt til én stor leverpostej - om man bor i Jylland eller København, er man genetisk set den samme.

LÆS OGSÅ: Danskere mangler gen mod Alzheimers

Forskellen på jyder og sjællændere er kulturel

Hvis man går resultaterne lidt mere på klingen, kan man dog godt finde nogle komponenter fra vores naboer, sådan at jyderne har lidt flere britiske komponenter, mens sjællændere og lollikker har lidt flere komponenter til fælles med befolkningerne i lande omkring den sydlige Østersø, såsom Polen.

Begge dele stemmer fint med historiebøgernes fortællinger om talrige vikingetogter til England og om vendiske pirater i Østersøen, som omvendt plyndrede vores kyster.

LÆS OGSÅ: Gener har tilpasset sig vores kultur

»Jeg havde nok regnet med, at der var lidt mere forskel, men vi kan bare ikke rigtigt se forskel på folk,« siger Mailund.

»Vi kan jo godt gå og sige, at der er en kæmpe forskel på en jyde og en sjællænder, men den er altså kulturel. Vi kan ikke finde nogen gentest for at komme fra Sjælland.«

Danskere er yderst homogene

Og det er ikke, fordi forskerne ikke har prøvet at finde forskellene.

De har testet for alt muligt forskelligt. For eksempel om der er større genetisk variation mellem danskere fra Øst- og Vestjylland end mellem danskere på øerne i de indre farvande.

Det kunne man måske godt forvente, fordi den jyske hede er det tætteste, vi kommer på en naturlig barriere i Danmark, som historisk kan tænkes at have isoleret dele af befolkningen, mens øboerne omvendt har krydset livligt rundt mellem hinanden i småskibe.

LÆS OGSÅ: Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab

Men forskerne har ikke fundet nogen nævneværdig forskel i den genetiske variation, så heden har altså ikke været en særlig uoverkommelig hindring.

I andre lande som England ser man genetiske forskelle i befolkningen, men det er typisk ift. isolerede øer som Orkneyøerne, hvor befolkningen er meget forskellige fra den i Midtengland.

Holland er også kendt for at være et meget homogent land, men danskere er faktisk endnu mere homogene.

Mere ens end islændinge

Det nye studie viser, at vi danskere faktisk er mere ens end selv islændinge, der også er kendt for at være meget homogene.

Ifølge Thomas Mailund har man på Island et ’rand-fænomen’, hvor der er forskel, når man bevæger sig rundt langs kysten, fordi beboerne ikke har kunnet krydse ind over øen. Så rundt langs kysten er islændingene tættere beslægtet med naboerne, men jo længere rundt, man bevæger sig, des større genetiske forskelle ser man.

Det sjove er så, at alle generne samles i hovedstaden Reykjavik.

LÆS OGSÅ: Islændinge vil være sære

Dialekter matcher ikke generne

Ud fra samme princip har forskerne også testet, om de største danske byer - København, Aarhus, Aalborg og Odense - er mere homogene end resten af landet, fordi folk er flyttet til byerne og blevet blandet op.

Men igen kan forskerne ikke se nogen forskel, så godt nok er byerne magneter, men historisk må folk også være flyttet den anden vej og har blandet det hele sammen igen.

Dermed strider genetikken mod folkeviddet, hvor vi jo alle ved, at der er forskelle på danskerne.

Man behøver f.eks. ikke lytte i mange sekunder til vores sproglige dialekter, før man er overbevist om, at der er forskelle.

Men gymnasieelevernes DNA afslører nu, at de forskelle ikke stikker dybt ned i vores genetik, men kun strejfer vores kulturelle overflade.

LÆS OGSÅ: De danske dialekter driller sprogforskere

Kultur og genetik har forskellige tidsskalaer

Det handler i bund og grund om, at kulturen og genetikken opererer i to forskellige tidsskalaer - hvis 1 generation kun bevæger sig 10 km fra den forrige, vil ingen bemærke et skift i dialekten.

Men 10 km for hver generationer over 1.000 år kan nemt flytte gener fra Sønderjylland til Nordjylland og på den måde røre hele genpuljen rundt, uden at den enkelte generation mærker et skift i kultur.

»Man skal have en barriere - isolerede øer eller et kastesystem - som effektiv forhindrer folk i at blande sig, hvis der skal opstå genetiske forskelle i befolkningen,« siger Thomas Mailund.

LÆS OGSÅ: Fremtiden: Udvikler vi os stadig?

Danskerne er blevet æltet rundt

Så selv om den danske befolkning ikke har flyttet sig ret meget i hver generation – de, der blev født på Aarhus-egnen, er blevet på egnen og har fundet en partner fra Aarhus-egnen - så viser det sig, at den smule bevægelse, der har været i Danmark, alligevel har været nok til, at vi er blevet æltet rundt på tværs af kongeriget og mellem by og land.

LÆS OGSÅ: Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?

Det er lidt ligesom at smide et drys peber i farsen og så se, hvordan sporet røres langsomt rundt og i løbet af generationerne fordeles jævnt i hele leverpostejen.

Baner vejen for at engagere befolkningen

Frank Grønlund Jørgensen fortæller, at gen-projektet har været spændende for gymnasieeleverne.

»Vi var lidt i tvivl, om niveauet måske var for højt, og hvordan det ville gå med at sidde 500 til forelæsning, hvilket eleverne ikke er vant til. Men det tog de fint, og de kunne fint følge med,« siger Jørgensen.

I den anden artikel om selve processen viser forskerne, at projektet er lykkedes som løftestang til at øge elevernes forståelse af genetikken, og samtidig at gymnasieelever med hjælp fra lærerne kan engageres som troværdige kilder til rigtig genetisk forskning på niveau med voksne deltagere i medicinske studier.

»Jeg tror, det betyder noget, at de har et ejerskab til undervisningen, og at det var frivilligt at deltage. Det betød, at eleverne var motiverede og følte, at det var deres eget projekt i et eller andet omfang,« siger Frank Jørgensen og tilføjer, at det giver blod på tanden til mere.

»Den slags projekter er helt sikkert en god idé for fremtiden og noget, man kan lære af i forhold til undervisning.«

LÆS OGSÅ: Borgervidenskab er kommet for at blive

Kæmpe potentiale i Citizen science

Også i København ved Statens Naturhistoriske Museum ser en af forskerne bag projektet, direktør Peter Kjærgaard, muligheder for fremtiden.

»’Hvor kommer du fra?'-projektet er jeg meget glad for. Det viste mig, inden jeg kom til museet, hvilket kæmpe potentiale der ligger i Citizen science,« siger Peter Kjærgaard og peger på, at borgerdrevet forskning er et fokusområde, som Statens Naturhistoriske Museum vil have meget mere af.

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne med at korlægge bakteriejunglen i din bruser