Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?
Debatten om arv og miljø har eksisteret i årevis: Hvor påvirkelige er vores gener af den kontekst, vi befinder os i? Og hvor meget styrer generne de sociale valg, vi foretager os? Find ud af, hvad der har størst betydning for dannelsen af din personlighed.
Arv og miljø er ofte et af de foretrukne debatemner ved middagsselskabet

Arv og miljø er ofte et af de foretrukne debatemner ved middagsselskabet. Hvor stor en rolle spiller vores forældre og bedsteforældre for dannelsen af vores personlighed? Og hvor meget indvirker det miljø, vi vokser op i? Vi er gået på jagt efter svaret. (Foto: Shutterstock)

Videnskabsmænd har siden tidernes morgen danset omkring spørgsmålet om, hvad der bestemmer vores personlighed og den karakter, vi har. 

Er vi mennesker født med bestemte adfærdsmønstre og måder at tænke og agere på, eller er det de erfaringer, vi gør gennem livet, som former den, vi er?

På baggrund af et spørgsmål fra en nysgerrig læser dykker Spørg Videnskaben ned i den omdiskuterede sag.

»Hvordan bliver vores personlighed dannet? Bliver vi mest påvirket af arven fra vores forældre eller af miljøet, vi befinder os i?« spørger Anne Sofie Daugbjerg. Spørg Videnskaben byder først psykolog og seniorforsker Sune Bo op til dans.

Der skal som bekendt to til tango, og når det kommer til spørgsmålet om dannelsen af vores personlighed, så er de to partnere arv og miljø sammenfiltret i en tæt kinddans, fortæller han.

»Det korte svar på spørgsmålet er, at det er 50 procent arv og 50 procent miljø. Vi ved, at når vi bliver født, så kommer vi faktisk til verden med dispositioner for, hvordan vores personlighed vil udvikle sig. Men generne er påvirkelige af den sociale kontekst, vi er i, og derfor kommer miljøet til at have lige så stor betydning som det arvelige,« siger Sune Bo, som er psykolog, ph.d. og seniorforsker ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, hvor han arbejder med personlighedsforstyrrelser.  

Arv og miljø går hånd i hånd

Men Anne Sofie Daugbjerg havde jo spurgt videnskaben, om det er primært arv eller miljø, der er afgørende for vores personlighed, så kan vores ekspert mon kåre en vinder? Nej, ikke rigtigt. Sune Bo Hansen påpeger, at arv og miljø ikke er statiske komponenter, men to der virkelig interagerer med hinanden.

»Vores biologiske arvemasse kan påvirke de sociale sammenhænge, vi vælger. Således kan vores genetiske udrustning være med til at afgøre de særlige sociale nicher, vi vælger at færdes i. . Hvis jeg er født med en genpulje, der koder mig et til være særligt udadvendt, så viser studier, at jeg også har tilbøjelighed til at færdes i miljøer, som er særlig udadvendte,« siger Sune Bo Hansen.

Steven Ludeke, som er adjunkt ved både Institut for psykologi og Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet, tør dog godt give en lille sejr til generne.

»Ud fra studier af den miljømæssige påvirkning af individer med både genetisk og ikke-genetisk slægtskab, må vi sige, at genetik spiller en relativt stor rolle,« siger Steven Ludeke, som forsker i personlighed, individuelle forskelle og genetik.

Biologi versus opvækst

Børn på samme alder i samme hjem uden genetisk slægtskab, fordi den ene er adopteret, er ikke mere ens i deres karakter end to tilfældige fremmede, fortæller Steven Ludeke.

To genetisk ens individer, som vokser op i forskellige hjem, for eksempel enæggede tvillinger, der er blevet adskilt, er derimod næsten chokerende ens med hensyn til deres personligheder.

»Hvis vi er blevet opdraget af de samme forældre med de samme mønstre for tanker, følelser og adfærd, så måtte man forvente, at alle, som er vokset op i samme hjem på samme tid, ville blive forholdsvis ens med hensyn til disse egenskaber. Men det er slet ikke, hvad forskning om emnet har fundet,« siger Steven Ludeke.

Fakta

Personligheden ændrer sig livet igennem Når man er barn og teenager, forekommer mange ændringer i personligheden, som hen mod midten af livet langsomt samler sig til noget mere stabilt. Men i alderdommen sker der noget igen, og de sidste 10-15 års forskning har peget på, at personligheden faktisk ændrer sig gennem hele livet. Selvom man som ung har været en udfarende chancerytter, bliver der som regel lagt en dæmper på en række af karaktertrækkene, når man bliver ældre. »Det er også noget, der tyder på, at vi med årene bliver mindre udadvendte og mere venlige. Vi bliver mere samvittighedsfulde og pligtopfyldende og tager færre chancer, og så lader vi os i mindre grad påvirke af emotionelle situationer,« fortæller Sune Bo. Det er derfor en skrøne, at man ikke kan lære en gammel cirkushest nye kunster. Ændringen af personligheden bliver ved - også i alderdommen.

Selvom Steven Ludekes konklusion er lidt anderledelse end Sune Bo Hansens, så er han dog ret enig i mellemregningen.

»Det er selvfølgelig ikke bare et spørgsmål om biologi versus opvækst. Når generne kan tilegnes så stor indflydelse, skyldes det, at de får folk at vælge bestemte miljøer, som så får betydning for deres personlighed.«

»En konfliktsøgende person skaber mange uoverensstemmelser med sine omgivelser og søger diskussioner, som så igen styrker den konfliktsøgende tendens,« forklarer han.

Gener kan også ændre sig

Men kan det det sociale miljø påvirke personligheden så meget, at man ender med at blive en udadvendt person, hvis man bevæger sig i ekstrovert miljø, selvom generne peger i en introvert retning? Ja, men kun med måde, mener Sune Bo.

»Vi mennesker er forholdsvis tilpasningsdygtige, men vi er ikke et stykke modellervoks, der bare tager form efter vores omgivelser,« siger han.

Over lang tid kan miljøet dog godt modellerer vores gener. Hele menneskets evolution er et eksemplet på, hvordan generne har tilpasset sig vores omgivelsers krav. 

»Over generationer kan der ske en ændring i generne, og det var for eksempel, det der skete, da vi rejste os op og begyndte at gå på to ben. Og vores hjerne er også blevet bedre til at forstå den verden, som er blevet mere og mere kompleks,« siger Sune Bo Hansen.

LÆS OGSÅ: Gener har tilpasset sig vores kultur

Generne HAR størst indflydelse

Konkurrencen mellem arv og miljøs betydning for vores personlighed så til at begynde med ud til at ende i dødt løb. Men ved at give det sidste ord til Steven Ludeke fra Syddansk Universitet, vover Spørg Videnskaben pelsen og erklærer arv, altså vores gener, som den faktor med størst indvirkning på vores personlighed.

»Jeg mener ret sikkert, vi kan sige, at når du kigger på, hvordan du adskiller dig i personlighed fra din nabo, så stammer forskellen mellem jer fra gener mere end fra nogen anden kilde. Generne står for omkring 70 procent, men omgivelserne kun bestemmer cirka 30 procent af personligheden,« konkluderer Steven Ludeke.

Tak til Anne Sofie Daubjerg for at have kastet os ud i så spændende en turnering – vi kaster en T-shirt efter dig.

Vi håber, at andre er blevet inspireret til at kridte danseskoene og har fået lyst til at invitere Spørg Videnskaben til at tage endnu en svingom med et spændende emne - i så fald skal du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.