Danskere mangler bjergbestiger-gen
Tibetanere har en særlig genvariant, som gør dem bedre til at overleve i den tynde luft i de høje bjerge, viser ny forskning med dansk deltagelse. Varianten kan ikke spores hos danskere og forklarer til dels, hvorfor vi ikke er de fødte bjergbestigere.

Danske forskere har været med til at afsløre tibetanernes genetiske hemmelighed, som gør dem overlegne i bjerge. Omdrejningspunktet er det såkaldte superatlet-gen (Foto: Jing Wang)

Danske forskere har været med til at afsløre tibetanernes genetiske hemmelighed, som gør dem overlegne i bjerge. Omdrejningspunktet er det såkaldte superatlet-gen (Foto: Jing Wang)

Dyr og mennesker har gennem evolutionen tilpasset sig det miljø, som de boltrer sig i.

Fugle har vinger. Fisk har gæller.

Men hvad er det, som tibetanere har, som gør dem i stand til at overleve i Himalayas tynde luft? Ved højder, hvor en almindelig dansker med stor sandsynlighed ville blive ramt af højdesyge og betale en høj pris for at komme ned igen.

Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse måske fundet en stor del af svaret, som bliver offentliggjort i dagens udgave af Science.

Verdensrekord i hurtig evolution

De har analyseret 50 tibetaneres gener ned til mindste detalje og sammenlignet dem med generne fra 40 kinesere fra lavlandet og 200 danskere.

Ad den vej har de sporet en genvariant hos 90 pct. af tibetanerne, som kan forklare, hvorfor tibetanere kan føre et normalt, velfungerende liv på det tibetanske plateau i 4.000 meters højde, hvor koncentrationen af ilt er cirka 40 pct. lavere end ved havoverfladen.

Den særlige genvariant blev til sammenligning kun fundet hos 10 pct. af de kinesiske testpersoner og var helt fraværende hos de danske.

Fakta

VIDSTE DU

Forskerne har analyseret 50 tibetaneres gener ned til mindste detalje og sammenlignet dem med generne fra 40 kinesere fra lavlandet og 200 danskere.

»Det er til dato det hurtigste eksempel på, hvordan mennesker kan tilpasse sig et nyt og fremmed miljø. For det er sket på under 3.000 år,« siger evolutionsbiolog og professor Rasmus Nielsen fra UC Berkeley og Københavns Universitet, som har stået i spidsen for den statistiske del af analysen.

Superatlet-genet

Genet, som forskerne er faldet over, hedder epas1. Det er kendt fra andre sammenhænge og bliver også kaldt for 'superatlet-genet'.

Øgenavnet kom sig af, at man for en del år siden fandt ud af, at langdistanceløbere, som var udstyret med varianter af epas1-genet, klarede sig bedre end de langdistanceløbere, som bar på den mere almindelige variant, som de fleste danskere øjensynligt er udstyret med.

Og nu er det formodentlig også en stor del af forklaringen på, at tibetanere klarer sig bedre i de høje luftlag.

»Genvarianten, som de fleste tibetanerne er begunstiget med, gør, at kroppen kan fungere godt på trods af, at omgivelserne er meget iltfattige. Hvordan det præcis sker, er stadig uklart den dag i dag,« siger Rasmus Nielsen.

En tibetaner i 4.000 meters højde vil have færre røde blodlegemer i de iltfattige højder sammenlignet med en dansker, som bærer på den almindelige og hyppigst forekommende genvariant. Det er paradoksalt, fordi det netop er de røde blodlegemer, der fodrer kroppen med ilt.

Omvendt betaler man også en pris ved at have et højt niveau af røde blodlegemer, fordi det kræver meget energi fra kroppen at producere dem. Tibetanere med den gunstige version af epas1-genet betaler ikke denne pris og lider ikke af iltmangel.

Genvarianten, som de fleste tibetanerne er begunstiget med, gør, at kroppen kan fungere godt på trods af, at omgivelserne er meget iltfattige.

Rasmus Nielsen

»Vi kan stadigvæk ikke helt forklare, hvordan epas1-genet fungerer, men vi ved, at det styrer andre gener, en såkaldt transkriptionsfaktor, og det bliver aktiveret, når kroppen lider af iltmangel. Det bliver nu spændende at finde ud af, hvordan epas1-genet præcist fungerer set fra en molekylærbiologisk vinkel,« siger Rasmus Nielsen.

Føder sunde børn i højden

To eksempler på, at de tibetanere trives godt med det forholdsvis lave antal af røde blodlegemer i blodet, er, at de oplever en lavere rate af spontane aborter og føder børn med en højere fødselsvægt i 4.000 meters højde sammenlignet med folk fra lavlandet, som har forsøgt at tilpasse sig et liv ved de samme højder.

»Hvis epas1-genet kan forklare den forskel mellem tibetanere og andre folk, så er det ikke overraskende, at genvarianten på rekordtid har slået så kraftigt igennem, at cirka 90 pct. af den tibetanske befolkning er blevet begunstiget med den i dag,« siger Rasmus Nielsen.

Det rekordhurtige eksempel på menneskelig evolution betyder også, at størstedelen af de tibetanere, som oprindeligt var udstyret med den almindelige variant af epas1 genet, har måttet lade livet. Altså helt i tråd med, hvad evolution dybest set handler om: Kun den stærkeste overlever.

Gift dig med en tibetaner

Så hvis du er en lavlandet dansker, som drømmer om, at dine børn og børnebørn skal kunne begå sig på ekstremme højder og blande sig med verdens absolut bedste bjergbestigere, må konklusionen være klar: Gift dig med en tibetaner. Det vil øge chancen for at dine børn og børnebørn kan blive de fødte bjergbestigere.

I det videnskabelige tidsskrift Science, hvor den aktuelle undersøgelse med det danske bidrag offentliggøres i dag, offentliggøres også et andet studie, som kommer frem til lignende konklusioner. Og for nylig omtalte Videnskab.dk en anden undersøgelse fra tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), som går helt i tråd med konklusionerne i de to aktuelle undersøgelser.

Den menneskelige evolution fortsætter: 

Fra tid til anden kan man møde påstanden om, at den menneskelige evolution er gået i stå. Et yndet argument for den påstand er, at den moderne lægevidenskab sørger for, at alle uanset fitness kan overleve og give sin genetiske arv videre til næste generation.

Det aktuelle eksempel på, at tibetanere på rekordtid har tilpasset sin den tynde luft i Himalaya er et eksempel på, at den menneskelige evolution fortsætter ufortrødent.

Et andet yndet eksempel på hurtig evolution er nordeuropæeres tilpassede evne til at kunne nedbryde mælkesukker i komælk. Det skyldtes en tilfældig mutation i det såkaldte laktasegen, og det tog cirka 10.000 år, før stort set alle nordeuropæere var udstyret med denne variant af genet. Men nu er den rekord slået.

I dag kan man forvente, at et eksempelvis koldere eller et varmere klima kan lægge et nyt pres på menneskeheden, som vil kræve nye tilpasninger i form af nye tilfældige mutationer. Det kan også ske som følge af voldsomme og dødelige epidemier som for eksempel AIDS.

Kilde: Rasmus Nielsen, UC Berkeley og Københavns Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.