Hjælp forskerne med at kortlægge bakteriejunglen i din bruser
Brusehoveder myldrer af mikroskopisk liv, og nu vil forskerne have almindelige borgere til at hjælpe med at kortlægge slimet, der glider ned over os, hver gang vi tager bad. Projektet er det seneste i en voksende trend af borgerdrevet forskning.
Brusehoved bruser bakterier mikroliv skadelig sunde

Baktusser stortrives i dit brusehoved. Med borgernes hjælp vil forskere nu kortlægge mikrolivet, der strømmer ud over os, når vi tager bad. (Foto: Shutterstock)

Vi har hørt det før – bakterier findes overalt omkring os og endda inden i os. Men ét sted er vi vel fri for dem – i brusebadet, når vi står og gør os lækre?

Nej, brusehoveder er faktisk ubehageligt rige mikrobemiljøer.

»Mikroorganismer letter fra brusehovedet og lander på din krop. De kommer ind i din næse og i din mund, og de slår sig ned på dig, mens du synger,« siger professor Rob Dunn ved North Carolina State University og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Bruserne kan være en kilde til farlige bakterier, men problemet er, at ingen ved, hvad der lever hvor, og hvorfor nogle brusere huser helt uskyldige bakteriesamfund, mens andre brusere er sygdoms-reder.

Det skal der nu rådes bod på. Med et nyt forskningsprojekt vil Rob Dunn og kolleger kortlægge det slimede mikroliv i brusehoveder i Europa og Nordamerika, og for at lykkes satser han på at få helt almindelige mennesker som dig og mig til at sende prøver ind fra vores egen bruser.

»I stedet for at en vildt fremmed banker på 1.500 døre og spørger: 'Må jeg få lov at se din bruser?', håber vi på at kunne få nysgerrige til selv at henvende sig,« siger Rob Dunn.

LÆS OGSÅ: Borgervidenskab er kommet for at blive

Borgerdrevet forskning - en ny trend i forskningen

Dermed er projektet en del af en frembrusende trend af borgerdrevet forskning eller 'citizen science', som det hedder med et engelsk udtryk.

Mange muligheder for at være med til videnskab

Herhjemme er ringmærkning af fugle faktisk et af verdens ældste 'citizen science'-projekter med over 100 år på bagen, men de seneste år er mange nye kommet som kortlægning af hvaler, fisk og svampe og Danmarks største citizen science-projekt, NaturTjek.

Listen er lang, indeholder noget for enhver smag og bliver kun længere.

»Citizen science har været igennem en modningsfase, og nu er det nået et niveau, hvor vi kan håndtere langt større antal personer og få virkelig store dataindsamlinger og data, som vi ikke ellers får adgang til,« siger Peter Kjærgaard.

Det er en de hotteste trends inden for indsamling af data og formidling af videnskab, hvor borgere kan engagere sig og bidrage aktivt til rigtig forskning.

»Vi ser citizen science-projekter mere og mere både herhjemme, i Europa og i Nordamerika, og det er en fantastisk mulighed for at inddrage borgerne og demokratisere videnskaben,« siger professor Peter Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet om projektet.

Således kan man tilmelde sig og sin bruser på hjemmesiden og måske være en af dem, som får tilsendt grej til at udforske vildnisset i sin egen bruser.

LÆS OGSÅ: Spis peanuts og undgå peanutallergi - få kat og undgå måske katteallergi

Bakterier i vores hjem er et uudforsket vildnis

Rob Dunn er en nytænkende biolog med efterhånden mange sjove borgerdrevne projekter i bagagen.

Efter i årevis at have hakket sig svedende gennem klodens vilde regnskove på jagt efter nye, ukendte arter indså han, at der er en grå uudforsket plet på landkortet meget tættere på: i vores hjem.

Han fandt, at vores huse er mindst ligeså spændende og uudforskede vildnis som den mest ufremkommelige jungle med tonsvis af ukendt liv.

Dunn og kolleger har de seneste år opdaget, at vores hjem huser myriader af skjult liv, blandt andet har de i nordamerikanske hjem registreret imponerende 1.000 forskellige insektarter og næsten 100.000 forskellige slags bakterier.

Men det stopper ikke der. Dunn har også kastet sig over det skjulte liv på vores krop som mikroskopiske mider kriblende rundt i vores ansigter, mikrober i vores armhuler, og hvad der lever i navlefnulleret.

»Ñævn en kropsdel, og vi har været der,« griner Rob Dunn.

Nu er turen så kommet til brusehovederne.

LÆS OGSÅ: Forsker: Du kan ikke undgå listeria

Brusehoveder er et ekstremt miljø

I 2009 viste amerikanske forskere, at der lever overraskende mange bakterier i brusehoveder.

Blandt disse også sygdomsfremkaldende bakterier af slægten Mycobacterium, som så ud til at være særligt glad for brusehoveder.

»Vi tror ikke, at det er tilfældigt, for brusehoveder bliver kolde, de bliver varme, de bliver tørre, og de bliver våde, så den kombination af betingelser kræver formentlig nogle virkelig hårdføre mikrober, som samtidig kan leve på os,« siger Rob Dunn.

Brusehoved bruser bakterier mikroliv skadelig sunde

Om brusehovederne kan være med til at give os nogle gavnlige bakterier, er et af de spørgsmål, forskerne skal undersøge. (Foto: Shutterstock)

Bakterierne kan give en lungesygdom kaldet fugletuberkulose, der kan være et alvorligt problem for mennesker med svækket immunforsvar som for eksempel HIV-patienter, mennesker med organtransplantation eller cancer-patienter under kemo-behandling.

Men hvad der får Mycobacterium til at leve i bruserne, er mere gådefuldt end som så:

De mest klamme, rustne, beskidte brusere kan snildt være fri for dem, mens bacillerne omvendt kan være til stede i de nydeligste badeværelser, og nogle steder som for eksempel Hawaii har forskerne fundet Mycobacterium i næsten alle brusere, mens de i Colorado næsten ikke har fundet dem.  

Ved at kortlægge bakterier fra mange forskellige byer i Europa og Nordamerika håber Dunn, at de kan identificere 'Mycobacterium-faktoren'.

LÆS OGSÅ: Håndvask redder dig fra influenza

Urbaniseringen har fjernet os fra sunde bakterier

Men det er kun ét af aspekterne.

Vores krops usynlige, små medrejsende baciller – det såkaldte mikrobiom – er de seneste år blevet et rigtig varmt forskningsemne. Det skyldes, at hvilke mikrober, vi allierer os med, ser ud til at kunne spille en stor rolle for vores sundhed.

Ikke mindst for astma og allergi, hvor en del forskere taler om, at urbaniseringen – det, at vi er flyttet ind i byer – har fjernet os for langt væk fra skidt og mikrober i naturen.

Brusehoved bruser bakterier mikroliv skadelig sunde

»Der er en voksende fornemmelse af, at vi lever lidt for rent, så vi har mistet mikrober, som normalt hjælper os. Der har længe været et fokus på det, vi spiser, og vores tarmflora, men ikke så meget på, hvad det er vi rører,« siger Rob Dunn.

LÆS OGSÅ: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn

Kan brusehovederne give os gavnlige bakterier?

Rob Dunn peger på, at en af de vigtigste kilder til kroppens bakterier er drikkevand, og vores rene vandhanevand er noget af det, som har ændret sig mest dramatisk historisk.

Spørgsmålet er, om brusehovederne kan være med til at give os nogle af de gavnlige bakterier.

Endelig er forskerne også nysgerrige på, om der i bruserens ekstreme miljø kan findes nogle mikrober med 'særlige evner', som vi kan udnytte.

Rob Dunn nævner en bakterieslægt kaldet Delftia, som nok kunne få Joakim von And til spærre øjnene op.

»Delftia tilhører en lille gruppe bakterier, som er i stand til at udvinde bitte bittesmå klumper guld, og de er faktisk udbredte i brusehoveder,« siger Rob Dunn.

LÆS OGSÅ: Hunde holder udbredt børnesygdom væk

Galaktisk succes og tjek på naturen

Vores bruserhoveder gemmer altså på grundlæggende biologiske mysterier, der berører emner lige fra spørgsmål om sundhed til muligheden for at udvinde guld.

Og rører man alle de ingredienser af fascination sammen i en let internetbaseret gryde, har man opskriften på en ret, som helt almindelige, nysgerrige borgere er parate til at spise.

»Der er en enorm lyst og begejstring over at deltage for almindelige medborgere både skoler, familier og ældre,« siger Peter Kjærgaard.

Den entusiasme gælder både projekter i udlandet og herhjemme.

LÆS OGSÅ: Byd bakterierne velkommen i dit liv

Et imponerende eksempel fra udlandet er for eksempel Galaxy Zoo, hvor astronomer ved Oxford University, England, i 2007 sad med billeder fra Sloan Digital Sky-teleskopet i New Mexico af cirka 900.000 galakser.

De skulle alle klassificeres, men det viste sig hurtigt, at computerne måtte give op over for opgaven. Det ville tage årevis for forskerne, men i stedet fandt forskerne på at lægge billederne ud på internettet.

Brusehoved bruser bakterier mikroliv skadelig sunde

Hvad der får farlige baktusser til at leve i bruserne, er mere gådefuldt end som så: De mest beskidte brusere kan nemlig snildt være fri for dem, mens bacillerne omvendt kan være til stede i de nydeligste badeværelser. (Foto: Shutterstock)

Og vupti – med hjælp fra 150.000 mennesker verden over kom forskerne i mål på måneder i stedet for år.

Peter Kjærgaard fortæller, at Statens Naturhistoriske Museum er i færd med at professionalisere indsatsen, og at de inden for et år vil etablere et kontor, dedikeret til citizen science-projekter over hele landet.

Borgerdrevet forskning er et stærkt redskab

Der er mange gode grunde til udviklingen mod mere borgerdrevet forskning – lige fra den praktiske grund, at det er en nem måde at få fat i store datamængder til mere idealistiske grunde om at engagere befolkningen og dermed udbrede kendskabet til naturvidenskaben.

»Naturvidenskaben er presset over hele verden, og befolkningens videnskabelige forståelse er ikke, hvor vi gerne vil have, den skulle være,« siger Rob Dunn.

»Med de her projekter får man et virkelig stærkt redskab – ikke til at lære folk fakta, men til at lære dem den videnskabelige proces og dele glæden ved at forske. For mig som forsker er en af de største glæder at skubbe op imod den kant i den videnskabelige fortælling, hvor vi bare ikke ved mere, og så indse, at vi kan flytte den kant en lille smule. Den glæde, så jeg gerne, var offentlighedens glæde og ikke kun forskernes.«

LÆS OGSÅ: »Forskningsverdenen skal åbne sig radikalt«

For Rob Dunn er borgerne vigtige som aktive deltagere og ikke bare gratis hjælp til forskerne i elfenbenstårnet.

»Folk har altid mere interessante spørgsmål, end vi kan tænke på. Deres spørgsmål har måske ikke det samme videnskabelige sprog, men 1.000 mennesker er uden tvivl mere kreative, end 4 forskere kan være,« siger Rob Dunn.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.