En dåsebajer eksploderer, idet du åbner den. Øllet står ud til alle sider. Din kammerat noterer: »Hov, det var vist en han« og belærer dig om, at næste gang skal du lige prikke på dåsen først. Så sprøjter den ikke.
Men hjælper det at prikke på dåsens låg virkelig mod en sprøjtende oplevelse? Det giver et nyt, dansk studie indsigt i.
Teoretisk set vil det at prikke på dåsen godt kunne have en effekt.:
- Hvis en dåse rystes, vil bobler af kuldioxid formes på indersiden af øllets overflade.
- Når dåsen åbner, og presset forsvinder, hæver boblerne og stiger til overfladen, hvor det udløser et sprøjt af dyrebar øl.
- Ved at prikke på dåsen, siger fortalere for teorien, fjernes de bobler fra dåsen, som ellers ville stige til overfladen inden den åbnes.
Vi har tidligere dækket emnet, hvor atomfysiker Klaus Seiersen lavede et miniforsøg med 30 dåseøl af mærket Ceres Royal All Malt, og konklusionen var, at prikkeriet overhovedet ikke hjalp.
»Så det er altså meget uvidenskabeligt, når folk i festligt lag tror, at det ikke skummer over, fordi de tapper på dåsen. På den anden side kan man selvfølgelig sige, at det gavner lidt, for hvis du banker, går der noget mere tid, før du åbner den. På den måde er den god nok,« konkluderede Klaus Seiersen dengang.
LÆS OGSÅ: Sprøjter sodavandsdåser mindre, hvis man prikker på dem?
Men ét er et mindre forsøgs resultater med 30 dåseøl. Hvis forsøget blev lavet i en større skala, vil der så kunne ses en effekt?
Det har et hold forskere fra Syddansk Universitet nu undersøgt. De spurgte Carlsberg om hjælp, som donerede 1.000 dåseøl til formålet, skriver New Scientist.
LÆS OGSÅ: Se en Coca Cola-dåse blive fuldstændig opløst
Forsøget foregik således, at halvdelen af dåserne blev rystet i to minutter af en maskine, som simulerede rystelserne på en cykel.
Derefter prikkede man tre gange på toppen af halvdelen af alle dåser, både de rystede og ikke-rystede. Dåseåbnerne vidste derfor ikke, om dåsen havde været rystet eller ej.
Alle dåser blev vejet før og efter åbningen. På den måde kunne forskerne måle, hvor meget øl, der var forsvundet efter åbningen.
I gennemsnit tabte rystede dåser omkring 3,45 gram øl, mens ikke rystede dåser tabte 0,51 gram øl. Men der var ingen signifikant forskel på de øl, som blev prikket tre gange, sammenlignet med dem der ikke gjorde.
Så lad du bare være med at prikke på dåsen næste gang. Det er bedre bare at vente, til øllen er rolig igen.
Det øl, som blev brugt i forsøget, gik i øvrigt (heldigvis!) ikke til spilde, men blev delt ud til personalet og de studerende på Syddansk Universitet.
Se videoen om forsøget her:
Studiet er endnu ikke udgivet i et tidsskrift og derfor heller ikke blåstemplet af andre forskere. Hvis du er nysgerrig, ligger det dog allerede nu til offentligt skue på arXiv.org.
Mon ikke det kandiderer til at udkomme i en juleudgave af et tidsskrift, hvor forskere får lov til at præsentere den lidt mere underholdende viden, som forskning kan skabe.
Hvis du er vild med den slags forskning, der først får dig til at grine og derefter tænke, kan vi anbefale dig at læse om årets Ig Nobel-priser i artiklen ‘Postbudes venstre testikel er varmere end højre: Her er årets mest gakkede forskningsprojekter‘.
LÆS OGSÅ: Træt af TV-serier med dåselatter? Du griner faktisk mere med den
LÆS OGSÅ: Øl har været en del af vores liv i årtusinder
tb
