Træt af TV-serier med dåselatter? Du griner faktisk mere med den
Hvorfor griner man når noget er alvorligt

Dåselatter i en TV-serie gør faktisk vittigheden sjovere, end hvis dåselatteren ikke var der. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
23 juli 2019

De fleste har sikkert prøvet at se en TV-serie, hvor der efter hver vittighed lyder dåselatter. 

Måske har du undret dig over, om dåselatteren virkelig gør afsnittene sjovere? 

En ny undersøgelse viser, at dåselatter har en effekt på modtageren. En joke eller punchline opfattes simpelthen som værende sjovere, hvis den bliver leveret med efterfølgende dåselatter. Og rigtig morsom bliver vittigheden, hvis den bliver efterfulgt af en optagelse med spontan latter. 

Det har en gruppe forskere påvist i en videnskabelig artikel, som er blevet publiceret i tidsskriftet Current Biology.  

LÆS OGSÅ: Latterforskning: lyden afslører, om I er venner 

»Latter påvirker, hvor sjov en joke er. Jeg tror, det er fordi, latter er et vigtigt signal mellem mennesker. Latter kan signalere, at en joke er sjov, men også at det er okay at grine,« forklarer Sophie Scott. Hun er professor i kognitiv neurovidenskab ved University College London og stod i spidsen for forskningen. 

Prøv, om du kan høre forskel på falsk dåselatter og ægte, spontan latter. (Video: The Guardian)

Undersøgelsen foregik således, at forskerne undersøgte to grupper af voksne mennesker, som skulle lytte til jokes med efterfølgende optaget latter - enten dåse- eller spontan latter.

Den ene gruppe var voksne med autisme. Og den anden var neurotypiske voksne (menneser, som ikke er i autismespektret. red.)

LÆS OGSÅ: Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Alle de frivillige oplevede, at vittighederne var sjovere, når de blev akkompagneret af lyden af andres latter. 

De frivillige skulle placere en joke på en skala fra 1 til 7 - hvor 1 var 'ikke sjov', og 7 var 'hysterisk sjov'. 

For at have et udgangspunkt, blev vittighederne først fremført uden nogen form for latter efterfølgende. 

Her scorede alle vittighederne forholdsvist lavt, nemlig mellem 1,5 til 3,75 på skalaen. 

Efterfølgende blev de samme jokes fremført med henholdsvis dåselatter og ægte, spontan latter efterfølgende.

Både de frivillige med autismediagnosen og de neurotypiske gav vittighederne højere scorer med den falske dåselatter. Og igen endnu højere score da den ægte latter kom på. 

LÆS OGSÅ: Latter på skolen holder eleverne i stolen

LÆS OGSÅ: Er latter den bedste medicin?

LÆS OGSÅ: TED Talk: Hvorfor griner vi?

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.