Hjælper det at prikke på øldåsen, for at undgå at den sprøjter?
Vi forsøger at finde svaret på en gåde, som har skabt talrige diskussioner ved festlige lejligheder i det ganske, danske land!
Hjælper det at prikke på øldåsen for at undgå sprøjt

At prikke eller ikke prikke på dåsen... (Foto: Shutterstock)

At prikke eller ikke prikke på dåsen... (Foto: Shutterstock)

Det er ét af den slags mysterier, som man tror, man aldrig får et svar på.

Ét af dem, som alle har en holdning til, og som næsten altid bliver stillet under festivaler, til housewarmings, til fødselsdage eller andre drikke-komsammener:

Hjælper det at prikke eller slå på dåsen, for at undgå at indholdet sprøjter?

Ph.d.'er i atomfysik har selv lavet øldåse-forsøg

Per Knudsen fra Munkevængets Skole i Kolding har sendt spørgsmålet videre til Videnskab.dk, som går på jagt efter svaret i atomfysikkens rækker.

Det viser sig nemlig, at den tidligere landsformand for Danske Ølentusiaster også er ph.d. i atomfysik.

Klaus Seiersen har endda selv lavet et forsøg med netop at prikke på øldåser, inden de blev åbnet. Hans svar er et højt, utvetydigt og rimelig velunderbygget:

»Nej, det hjælper ikke!«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Prikken på øldåsen giver ingen mening

Klaus Seiersen uddyber:

»Pointen er, at hvis man ryster en sodavand eller en øl, får man en masse CO2 fra toppen af dåsen ned i væsken i form af bobler. Når man åbner en sodavand eller øl, vil de udvide sig og bruse op, og derfor skummer det kraftigt over. Hvis man vil undgå det, skal man vente på, at boblerne kommer op til overfladen igen og ikke ligger nede i væsken.«

»At banke ovenpå giver ikke nogen mening i den forbindelse,« konstaterer Klaus Seiersen, der til daglig er hospitalsfysiker på Dansk Center for Partikelterapi.

I sit forsøg tog atomfysikeren 30 dåseøl af mærket Ceres Royal All Malt.

Alle dåser blev rystet og åbnet i par, hvor kun den ene dåse var blevet banket på låget.

Herefter samlede og målte Klaus Seiersen mængden af skum, der sprøjtede op.

Resultatet viste tydeligt, at der ikke var nogen sammenhæng mellem mængden af skum, og om dåsen var blevet prikket på låget eller ej.

Jo varmere dåse, jo mere sprøjten

Jo varmere en øl er, desto større er risikoen for, at den skummer over.

Det skyldes, at CO2'en i dåsen samler sig mere ved højere temperaturer.

Altså endnu en god grund til at drikke sin øl kold.

 

Vent i stedet for at prikke

Forsøget viste, at det som regel var den dåse, der blevet åbnet først, som skummede mest over. Og det stemmer jo overens med, at boblerne lige skal have lidt tid til at komme op til overfladen igen.

»Så det er altså meget uvidenskabeligt, når folk i festligt lag tror, at det ikke skummer over, fordi de tapper på dåsen. På den anden side kan man selvfølgelig sige, at det gavner lidt, for hvis du banker, går der noget mere tid, før du åbner den. På den måde er den god nok,« konkluderer Klaus Seiersen.

Ifølge arkivar hos Carlsberg Ulla Nymand er prikningen på dåserne formentlig et levn fra gamle dage, hvor der sad dråber af øl på undersiden af kapsler og dåser, som de glade øldrikkere ville være sikre på at få med ind i munden.

Det kan også skyldes, at man rev selve remmen og en del af låget helt af de gamle dåser, og at man gerne ville undgå at blive våd på fingrene, når man åbnede sin øl, oplyser hun.

Hvad med sodavand?

Fysiker Klaus Seiersen understreger, at hans forsøg med Ceres Royal nok ikke ville overleve en kvalitetstest hos et anerkendt tidsskrift, og han tilføjer, at han kun kan formode, at effekten er den samme på en sodavand.

Måske en selvstændig gåde: Skal man prikke på sodavandsdåsen? (Foto: Colourbox)

»Det KAN godt være anderledes med en sodavand, fordi sukker har en anden overfladespænding, og den hænger sammen med bobledannelsen. Men jeg kan ikke forestille mig den fysiske mekanisme, der gør, at det skulle ændre sig,« siger Klaus Seiersen.

Ulla Nymand fra Carlsberg tør ikke give noget bud på, om der er forskel på øl og sodavand, men bare rolig - i en opfølgende artikel har Spørg Videnskaben undersøgt spørgsmålet: Sprøjter sodavandsdåser mindre, hvis man prikker på dem?

Læs flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiv. Du kan også stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk. Hvis vi tager fat i dit spørgsmål, vinder du en flot Videnskab.dk-T-shirt.

2. juli 2018: Hovedkilden Klaus Seiersen har haft artiklen til gennemlæsning for at sikre, at indholdet stadig er gældende. Ved samme lejlighed er hans arbejdssted opdateret.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk