Det er ét af den slags mysterier, som man tror, man aldrig får et svar på.

Ét af dem, som alle har en holdning til, og som næsten altid bliver stillet under festivaler, til housewarmings, til fødselsdage eller andre drikke-komsammener:

Hjælper det at prikke eller slå på dåsen, for at undgå at indholdet sprøjter?

Ph.d.'er i atomfysik har selv lavet øldåse-forsøg

Per Knudsen fra Munkevængets Skole i Kolding har sendt spørgsmålet videre til Videnskab.dk, som går på jagt efter svaret i atomfysikkens rækker.

Det viser sig nemlig, at den tidligere landsformand for Danske Ølentusiaster også er ph.d. i atomfysik.

Klaus Seiersen har endda selv lavet et forsøg med netop at prikke på øldåser, inden de blev åbnet. Hans svar er et højt, utvetydigt og rimelig velunderbygget:

»Nej, det hjælper ikke!«

Prikken på øldåsen giver ingen mening

Klaus Seiersen uddyber:

»Pointen er, at hvis man ryster en sodavand eller en øl, får man en masse CO₂ fra toppen af dåsen ned i væsken i form af bobler. Når man åbner en sodavand eller øl, vil de udvide sig og bruse op, og derfor skummer det kraftigt over. Hvis man vil undgå det, skal man vente på, at boblerne kommer op til overfladen igen og ikke ligger nede i væsken.«

»At banke ovenpå giver ikke nogen mening i den forbindelse,« konstaterer Klaus Seiersen, der til daglig er hospitalsfysiker på Dansk Center for Partikelterapi.

I sit forsøg tog atomfysikeren 30 dåseøl af mærket Ceres Royal All Malt.

Alle dåser blev rystet og åbnet i par, hvor kun den ene dåse var blevet banket på låget.

Herefter samlede og målte Klaus Seiersen mængden af skum, der sprøjtede op.

Resultatet viste tydeligt, at der ikke var nogen sammenhæng mellem mængden af skum, og om dåsen var blevet prikket på låget eller ej.

Vent i stedet for at prikke

Forsøget viste, at det som regel var den dåse, der blevet åbnet først, som skummede mest over. Og det stemmer jo overens med, at boblerne lige skal have lidt tid til at komme op til overfladen igen.

»Så det er altså meget uvidenskabeligt, når folk i festligt lag tror, at det ikke skummer over, fordi de tapper på dåsen. På den anden side kan man selvfølgelig sige, at det gavner lidt, for hvis du banker, går der noget mere tid, før du åbner den. På den måde er den god nok,« konkluderer Klaus Seiersen.

Ifølge arkivar hos Carlsberg Ulla Nymand er prikningen på dåserne formentlig et levn fra gamle dage, hvor der sad dråber af øl på undersiden af kapsler og dåser, som de glade øldrikkere ville være sikre på at få med ind i munden.

Det kan også skyldes, at man rev selve remmen og en del af låget helt af de gamle dåser, og at man gerne ville undgå at blive våd på fingrene, når man åbnede sin øl, oplyser hun.

Hvad med sodavand?

Fysiker Klaus Seiersen understreger, at hans forsøg med Ceres Royal nok ikke ville overleve en kvalitetstest hos et anerkendt tidsskrift, og han tilføjer, at han kun kan formode, at effekten er den samme på en sodavand.

Måske en selvstændig gåde: Skal man prikke på sodavandsdåsen? (Foto: Colourbox)

»Det KAN godt være anderledes med en sodavand, fordi sukker har en anden overfladespænding, og den hænger sammen med bobledannelsen. Men jeg kan ikke forestille mig den fysiske mekanisme, der gør, at det skulle ændre sig,« siger Klaus Seiersen.

Ulla Nymand fra Carlsberg tør ikke give noget bud på, om der er forskel på øl og sodavand, men bare rolig - i en opfølgende artikel har Spørg Videnskaben undersøgt spørgsmålet: Sprøjter sodavandsdåser mindre, hvis man prikker på dem?

Læs flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiv. Du kan også stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk. Hvis vi tager fat i dit spørgsmål, vinder du en flot Videnskab.dk-T-shirt.

2. juli 2018: Hovedkilden Klaus Seiersen har haft artiklen til gennemlæsning for at sikre, at indholdet stadig er gældende. Ved samme lejlighed er hans arbejdssted opdateret.