Christina Egelund om spionagefare på danske universiteter: »Vi skal ikke være naive«

»Viden er magt,« fastslår forskningsminister Christina Egelund som det første, da Videnskab.dk taler med hende på telefonen.

»Og det gælder i stigende grad,« tilføjer hun så, mens hun drøner gennem Fyn på bagsædet af sin ministerbil.

Muren mellem forskningspolitikken og sikkerhedspolitikken er blevet tyndere i det seneste halvandet år. Hvis den da ikke ligefrem er begyndt at krakelere og slå revner.

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og Vestens vaklende forhold til Kina har forandret den geopolitiske spilleplade i en sådan grad, at universiteternes og forskningens rolle i Danmark - og i verden - lige nu også ændrer form.

Danske universiteter, forskere, politikere og efterretningsfolk skal nu lære, hvordan man sikrer dansk forskning og viden mod fjendtlige magter.

Det er i den anledning, at Videnskab.dk har talt med ministeren:

»Man kan godt betragte det, der sker nu, som et paradigmeskift i forhold til internationalt samarbejde og forskning,« deklarerer Christina Egelund, der er i maj var til EU-rådsmøde i Bruxelles, hvor hun netop drøftede erfaringer og synspunkter om »videnssikkerhed« med sine europæiske ministerkollegaer.

»I de glade 2000’ere delte man globalt den dydige tilgang til science diplomacy, at jo mere man samarbejder på tværs, jo bedre var det. Det er klart, at der nu er kommet en sikkerhedspolitisk dimension, som gør, at vi er nødt til at tage vores forholdsregler,« siger ministeren.

Taler med PET på ugentlig basis

Særlig kritisk forskning i højteknologi, der kan udnyttes civilt og militært - kvanteteknologi og rumfart for eksempel - skal sikres bedre i fremtiden. Sådan lyder rettesnoren, der både kommer fra Danmark - og nu senest fra EU.

Dertil har truslen for spionage været stigende på danske universiteter.

PET har advaret mod kinesiske studerende i Danmark med stipendier fra China Scholarship Council (CSC), fordi de har underskrevet en troskabserklæring over for Kommunistpartiet, og de er forpligtet til at rette sig efter den kinesiske ambassades anvisninger i alle henseender.

Endelig blev den russiske kemiingiør og forsker Alexey Nikiforov, der var tilknyttet DTU gennem 12 år, dømt for spionage i 2021. En sag, hvor DR bragte nye oplysninger i april 2023.

Rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, fortalte i den forbindelse, at universitetet var ved at gå igennem »en mentalitetsændring«:

»Vi skal være mere opmærksomme på det, vi går og arbejder med, end vi har været i en årrække. Der kan være fremmede magter, som har en stor interesse for at få de resultater, vi er nået frem til,« sagde han til Videnskab.dk.

I samme omgang fortalte Brian Vinter, der er prodekan for forskning på Aarhus Universitets Tekniske Fakultet, at han nu kommunikerer med PET på næsten ugentlig basis, mens han for bare to år siden ingen kontakt havde med efterretningstjenesten.

»Vi skal ikke være naive«

Men hvor stor er forskningsministerens frygt for spionage?

»Det er jo i virkeligheden en vurdering, der ligger i efterretningstjenesterne,« indleder ministeren.

»Men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke er naive omkring, at forskning og viden i det forkerte hænder kan bruges på en måde, som vi etisk eller politisk ikke kan stå på mål for.«

Samtidig er det ikke planen, skynder ministeren sig at sige, at den danske forskningsverden slår ring om sig selv. Hun gentager igen og igen, at der skal findes »den rette balance« mellem sikkerhed og samarbejde.

»Jeg synes, at mantraet ‘as open as possible, as closed as necessary’ beskriver afvejningerne og hensynet meget godt.«

»Vores udgangspunkt er jo sådan set stadig, at internationalt samarbejde om forskning er godt, fordi det løser nogle af de klare problemer, som vi bliver nødt til at løse i fællesskab. Som den grønne omstilling. Eller biodiversitetskrisen.«

»Men der er så nogle andre hensyn, som gør, at man nogle gange bliver nødt til at lukke ned. Der er nogle specifikke punkter, som jeg er meget opmærksom på, at vi ikke skal være naive omkring,« siger Christina Egelund, som i december 2022 blev Danmarks 10. forskningsminister på bare 11 år.

Risiko for mere uigennemsigtig forskning

På den måde er det vel uundgåeligt, at noget forskning - og her tænker jeg på den højteknologiske forskning på universiteterne - i fremtiden vil blive mere lukket land og det vil blive mere uigennemsigtigt, hvad forskerne laver?

»Det er klart, at den risiko findes.«

»Derfor er det også en balancegang, som vi forsøger at navigere i efter bedste beskub og med de to modsatrettede hensyn i baghovedet. Som med al politik er det en afvejelse af at holde hensyn op imod hinanden,« lyder det fra Christina Egelund.

Konkret anbefales det i de såkaldte URIS-retliningslinjer, som Uddannelses- og Forskningsministeriet udgav i maj 2022, at universiterne:

• Identificerer og beskytter deres kritiske forskning, viden og resultater.
  
• Lærer deres samarbejdspartnere bedre at kende. »Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem« og »Afgræns, hvad I samarbejder med dem om«, står der blandt andet i rapporten.
  
• Beskytter deres institution, ansatte og studerende mod spionage. Institutionerne skal eksempelvis sørge for, at ansatte og studerende udviser »forsigtighed på rejser og ophold i ikke-ligesindede lande samt indberetter mistænkelige henvendelser eller opførsel til ledelsen«, står der i rapporten.

Panikangst og tab af talenter

I en artikel på Videnskab.dk har Brian Vinter fra Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet berettet om, at man – ud fra forsigtighedsprincipper og øget fokus på screening - har måttet afvise ualmindeligt mange ansøgere til stillinger på fakultetet:

»Det er ikke sådan, at vi sagtens kan undvære de her mennesker. De er oftest dygtige og meget talentfulde,« sagde Brian Vinter i den forbindelse.

Risikerer vi ikke at miste uundværlige ressourcer og forskningstalenter, som Brian Vinter beretter om, hvis universiteterne bliver for restriktive?

»Selvfølgelig er der en risiko for, at hvis man lukker mere ned på internationale samarbejder på specifikke områder, så er der en vidensdeling, som går tabt. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at tale udenom, når det kommer til den risiko. Men det sker jo så i afvejning af et hensyn, som vi mener er større. Vi gør det jo ikke for sjov, men af sikkerheds- og etiske hensyn.«

Du er ikke bange for, at det skaber en unødig panikangst blandt forskere og universitetsansatte, når de skal forholde sig til sikkerheds-screeninger, mistænkeliggørelse af kollegaer med en særlig nationalitet og den slags?

»Jo, men vi har ikke rigtig noget alternativ end at tage den her problemstilling op. Det er en konkret og alvorlig problemstilling, og det er vi nødt til at forsøge at navigere i.«

»Selvom man lukkede øjnene for den, så går den jo ikke væk, og så vil vi jo ikke forsøge at påføre os selv nogle helt andre problemer. Så jeg er helt med på, at den balancegang er svær, og det synes jeg også selv, at den er.«

Forskernes ansvar

Brian Vinter har også fortalt, at man på AU umuligt kan gardere sig mod professionelle spioner. Rektor på DTU, Anders Bjarklev, kan ikke med sikkerhed sige, at de ikke vil få en spionsag igen. Hvor stort skal universiteternes ansvar være i det her?

»I udgangspunktet er universiteterne selvstyrende og ansvarlige for deres egne aktiviteter. Jeg ved også, at de lægger et meget seriøst stykke arbejde i det her.«

»Når det er sagt, så har jeg jo ikke nogen forventning om, at universiteterne opbygger de samme kompetencer, som en efterretningstjeneste har, i forhold til at kunne identificere spioner. Det ville jo være en urimelig forventning. Det arbejde ligger hos PET, hvor det skal ligge, men det er jo derfor, at samarbejdet mellem PET og universiteterne er afgørende.«

I URIS-rapporten rådføres de enkelte forskere i ikke at lade papirer ligge og flyde, når de er til konferencer, at overveje hvem de samarbejder med og generelt at være mere forsigtige. Giver man ikke de enkelte forskere ikke for stort et ansvar?

»Jo, men hvis vi vil sætte ind på det, så kal vi gerne kunne navigere i det her så konkret og tæt på virkeligheden, som overhovedet muligt.«

»For ikke bare at lukke store porte ned, er det vigtigt at være så specifik som muligt, når vi navigerer i det her. Hvis vi skal kunne lykkes med det, så er vi nødt til at sikre, at dem, der arbejder tæt på og i den konkrete virkelighed, også har øjne og øre åbne.«

URIS-retningslinjerne, der udkom i maj 2022, er lige nu i gang med at blive implementeret på universiteterne. Er der et næste skridt den strategien om videnssikkerhed? Kan forskerne forvente, at der sker mere på området?

»Vi følger tæt med i den her situation og overvejer løbende næste skridt. Vi følger med i, hvad vores nærmeste allierede og ligesindede lande gør. Det har vi en dialog om i EU-regi.«

»Derudover har vi ikke nogle nye værktøjer, som vi implementerer i en nær fremtid. For nu har vi lavet et fint setup, som ligger i de her retningslinjer. De har noget at navigere efter, og der findes et samarbejde mellem universiteterne og PET. Men jeg vil ikke udelukke, at vi over tid kommer til at stramme skruen.«