Danmark kan blive »Silicon Valley for kvanteteknologi« med ny NATO-satsning

Kvante-kapløbet er i gang, og Danmark er ved at tage en opsigtsvækkende førerposition.

For nylig blev det annonceret, at NATO åbner et center for kvanteteknologi i Danmark. Og det skorter ikke med forhåbninger om, hvad militæralliancens danske kvante-center kan få af betydning:

»Vi vil være et sted, hvor virksomheder slår sig ned og på sigt lave en slags Silicon Valley for kvanteteknologi i Danmark,« lyder svaret fra institutleder på Niels Bohr Institutet, Jan W. Thomsen, til Videnskab.dk, da han bliver spurgt til ambitionerne bag.

Jan W. Thomsen er som formand i Danish Quantum Community (DQC) en af hovedarkitekterne bag NATO’s kvante-satsning i Danmark. NATO-centret får blandt andet adresse på Niels Bohr Institutet i København - det selvsamme sted, hvor kvantemekanikken blev grundlagt.

En tredjedel af verdensøkonomien kan tilskrives den viden, lyder en udbredt antagelse. Og det fik Danmark ikke så meget ud af, som vi i virkeligheden burde have gjort, pointerer Jan W. Thomsen.

»Ikke fordi vi ikke var gode til det. Men fordi vi ikke tænkte i de tanker. Den nye revolution, der sker indenfor kvanteteknologi 2.0, skal vi sørge for, at vi i Danmark får noget ud af.«

Kan ændre vores verden radikalt

Institutlederen er langtfra den eneste, der får dollartegn i øjnene og drømmebilleder i hovedet, når snakken går på kvanteteknologi.

Kvantecomputeren kan løse problemer med en regnekraft, der får den stærkeste supercomputer i dag til at ligne en Commodore 64. I 2019 løste Googles kvantecomputer på blot 3 minutter et regnestykke, som det ville tage verdens største supercomputer 4 uger at udregne.

Med så potent en regnekraft vil kvantecomputere kunne simulere alle makromolekyler overhovedet, hvilket ville gøre det muligt at forstå og behandle forfærdelige sygdomme som Alzheimer og ALS, hvor bare et enkelt basepar i en proteinfoldning er gået forkert.

Kvantesensorer kan måle mikroskopiske ting på kroppen, der ellers kun er adgang til, når kirurgen åbner kroppen. Det kan give helt nye muligheder for diagnosticering af sygdomme i hjertet og hjernen.

»Når vi får poweren til at forstå sådan nogle ting, så tror jeg, at det vil ændre verden radikalt,« siger Jan W. Thomsen.

Teknologien kan også sætte skub i den grønne omstilling med hidtil uset fart. Bryde al den kryptering, vi ellers sikrer top-fortrolige oplysninger med i dag. Bare for at nævne et par eksempler.

Og de seneste år er flere danske forskere begyndt at få skovlen under kvanteteknologien - se faktaboksen.

Vil NATO producere kvante-våben?

Kvanteteknologiens altomfattende potentiale kan selvfølgelig også booste militærteknologien. Et perspektiv, som man godt kunne forestille sig, at en militæralliance som NATO finder interessant.

Så kommer der til at blive udviklet våben på det her NATO-center?

»Nej,« lyder svaret fra Jan W. Thomsen.

»Det må man slet ikke. Og det er ikke sigtet med det for NATO’s side. De vil gerne løfte højteknologi-niveauet for hele alliancen.«

Med tiden kommer der dog såkaldt dual-use-teknologi - det vil sige teknologi, der både kan bruges militært og ikke-militært - ud af kvanteforskningen i NATO-centret, medgiver Jan W. Thomsen:

»Det skal jeg da være den første til at sige.«

»Men jeg vil også bare sige; kig rundt på alle universiteter. Det er der også dér. Der er folk, der arbejder på ting, hvor folk siger, at det her ser interessant ud i et militær-perspektiv. Det er et naturligt kår, som vi lever under. Hvis vi lukkede hele den skodde, så har vi måske ikke den fordel, der gør, at vi kan forsvare os selv, som NATO selv siger.«

Men kunne man forestille sig, at et NATO-center vil skubbe kvanteforskningen mere i en retning, der interesserer sig for militærteknologi end for den grønne omstilling og ny medicin?

»Givetvis. Men jeg tror, at de folk - som mig selv - der skal sidde for bordenden og bestemme, hvilken faglig profil centret skal have, vil få en god indflydelse på den del af det. Med hensyn til den faglige retning, vil jeg gerne være én af dem, der påvirker dem og siger, at vi skal den her vej.«

Ansøgningen, der har lokket NATO's kvante-satsning til Danmark, er foruden Niels Bohr Institutet udarbejdet af forskningsinstutionerne Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Nationale Metrologiinstitut. Derudover står organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og hele fire ministerier bag.

»Hvis man kigger på den konstellation, vi er ved at bygge op omkring det her center, så er det med fokus på at samle virksomheder, der kan skabe vækst til samfundet. Det er det koncept, vi har budt ind med,« forklarer Jan W. Thomsen.

Så det tegner mere imod, at NATO-centret kan »bidrage med teknologi til nogle gode samfundsanvendelser og den danske økonomi,« tilføjer institutlederen.

»Jeg hører ikke nogen af de firmaer, vi har hos os, sige, at 'ej hvor ville det være godt, hvis vi kunne lave sikker kommunikation for militæret'. Fordi det er der formodentlig ikke særlig mange penge i for dem. Men det er der nok, hvis de laver det for den brede befolkning.«

\ Læs mere

Den militære rumfart er skabt af den kolde krig

Etiske overvejelser

Da Niels Bohr i 1913 udarbejdede sin model af atomstrukturen og introducerende teorien om elektroner, som bevæger sig i baner omkring atomets kerne, havde han næppe forestillet sig, at det kunne lede til Manhattanprojektet og totalødelæggelserne af Hiroshima og Nagasaki i 1945.

Hvordan vil du have det, hvis, den grundforskning, I laver, om 20-30 år bliver misbrugt til at gøre skade?

»Det etiske aspekt skal man altid tænke over. Forskellen fra dengang, hvor det var nuklear energi, der blev forsket i, er, at det havde nogle uoverskueligt store destruktive effekter. Men kvanteteknologi er noget andet.«

»At udvikle kvantesensorer for eksempel, hvor man på et ufødt barn kan måle, om synsnerven er aktiv. Det er en tanke jeg rigtig godt kan lide. Så ved jeg så også godt, at den sensor også kan bruges til at detektere ubåde. Men det er ikke som sådan et destruktivt våben. Så jeg har ikke de store bekymringer i den retning.«

»Jeg ville nok have det anderledes, hvis det var ligesom at udvikle et a-våben. Det er der ingen tvivl om. Men her synes jeg, at vi har et fokus, der peger så meget over i nogle gode ting for samfundet.«

Ingen pigtråd om NATO-centret

Parallellen til Niels Bohrs forskning i atomfysik og nutidens kvanteforskning stopper ikke ved den danske nobelprisvinders etiske hovedbrud.

Niels Bohr blev også fanget i et storpolitisk koldkrigs-spil, da han talte for at dele atomvåbnenes hemmelighed med Sovjet. Det ledte blandt andet til, at Bohr blev skygget af CIA.

NATO-alliancen er vel nærmest blevet genoplivet efter Ruslands invasion af Ukraine. Så vil der være fuld åbenhed, når NATO flytter ind?

Kvante-centret bliver ikke rullet ind i pigtråd, forsikrer Jan W. Thomsen. Men fuld åbenhed kan han ikke love.

»Det eneste, man ikke kan søge aktindsigt i, er, hvis vi på universitet samarbejder med firmaer, og de har en eller anden business-plan eller andet. Så må jeg jo ikke eksponere den, for så ville de aldrig samarbejde med os. Så der er nogle begrænsninger dér.«

»Og det vil der også være i sådan et NATO-center, der skal arbejde med virksomheder og teknologioverførsel. Så hvis de har nogle patenter, som de ikke ønsker at dele med andre - så ville jeg heller ikke få lov til at dele dem. Og det ville vi også skulle skrive under på.«

»Det er dér, vi skal være skarpe som universitet. Vi skal ikke gå på kompromis. Det kan godt være, at jeg skriver under på en non-disclosure aftale, men det betyder ikke, at jeg som forsker ikke kan få lov til at samarbejde eller lavet noget andet sjovt i laboratoriet om lige præcis dén del der.«

\ Læs mere

»Milepæl«: Kvantecomputer opnår overlegenhed ved at løse 'uløseligt' regnestykke, hævder Google

Forskningens åbenhed er ikke altid fornuftig

Hvad med den forskning, der laves sammen med NATO; risikerer den at skulle holdes hemmelig?

»Nej. Det ville man ikke kunne gøre. Alt forskning, der bliver lavet på Niels Bohr Institutet, det er per definition tilgængeligt for alle. Og guderne skal da vide, at det måske ikke altid er mest fornuftigt.«

»Vi vil gerne beholde noget af vores teknologi, så vi kan udvikle nogle virksomheder, og det er noget, staten har smidt rigtig mange penge i. På den anden side, vil vi også gerne dele alt, hvad vi har, med alle andre forskere. Fordi det er sådan, det fungerer i science. Det er et dilemma.«

»Vi har jo ikke lyst til at give den teknologi væk, som vi har, og som bagefter kan blive brugt direkte offensivt imod os. Det er også en af de ting, som NATO har skrevet; at nu skal vi måske tænke os lidt om. Og det, synes jeg, giver meget god mening.«

Og det gør det måske ud fra et forsvars- og sikkerhedspolitisk synspunkt. En del af NATO-projektet går også ud på, at vores teknologi og viden bliver mere kontrolleret. Der kan man vel godt stejle lidt som forsker, der værner om sin forskningsfrihed?

»Jeg tænker på det med ‘kontrolleret’ i den forstand, at hvis forskningen og teknologien udvikles i en NATO-sammenhæng, så kan man sige til en mulig investor, at ‘inden du investerer i det her firma, skal vi vide, hvem du er, og hvad dine hensigter er’. Så man har mere klarhed over, hvor den her teknologi ender.«

Jan W. Thomsen nævner kvanteteknologi-firmaet QDevil som eksempel. Firmaet er udviklet af forskere på Niels Bohr Institutet og er netop blevet solgt til Israel for et trecifret millionbeløb.

»Israel er jo nogle af dem, som vi anser for at være tættere på vores allierede end mange andre. Havde det nu for eksempel været et stort kinesisk firma, der ville købe QDevil, så kunne der være en snak om, hvorvidt vi ville tillade det.«

Hvad nu hvis en forsker hos jer har udviklet en teknologi og fået patent på den. Et kinesisk firma er interesseret i det, og forskeren tænker ‘fedt, jeg har ikke noget imod Kina’. Der kan NATO vel gå ind og sætte en stopklods for det?

»Ja, det tror jeg, at du har ret i. Og jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at det vil være en større stopklods for den slags, end der er nu. Det er ikke, fordi vi tænker ondt om Kina. Men det er mere, fordi vi tænker, at den teknologi, vil vi gerne have, bliver på vestlige hænder. Jeg tror, at man vil se det oftere og oftere, at der vil være en bevægelse over mod det.«

\ Læs mere

Forskningsfriheden er stadig under pres, viser ny undersøgelse

Vi skal ikke dele viden med hvem-som-helst

I USA har man de seneste år kunnet se en lignende bevægelse mod en større lukkethed i delingen af ny forskning, og den teknologi det afføder.

Den amerikanske eksportlov inddrager ikke kun eksport af ting, men også eksport af viden. Så hvis en amerikansk forsker er i kontakt med folk fra eksempelvis den kinesiske hær, kan de blive smidt i fængsel.

Amerikanerne er nok gået for langt, mener Jan W. Thomsen. Men han forudser, at vi i Danmark vil tænke mere over, hvad vi deler med hvem, hvorfor og hvornår.

»Der skal vi i Danmark være helt skarpe,« påpeger han og fortsætter:

»Vi skal ikke være tossede. Men vi skal heller ikke gå amok. Det er et kæmpe paradoks. En gotisk knude måske endda. Og det gælder ikke kun indenfor kvanteteknologi. Men også biovidenskab og fødevareteknologi, hvor der virkelig er stort fokus på det.«

»Vi skal også begynde at forholde os til, hvor mange kinesiske studenter vi må tage ind. Må der være en overvægt af dem eller ej? Hvilken viden må de tage med sig hjem? Det er en rigtig god diskussion at tage. Og jeg tænker det ikke som en slags ondskab. Men der er nogle praktiske forhold, vi skal være gode til at løse.«

\ Læs mere

Kvante-gennembrud: Dansk opfindelse kan give computere superkræfter 

\ Læs mere

Forsvarsforbeholdet: Vi har stillet forskere 5 spørgsmål, du gerne vil kende svaret på i stemmeboksen

\ Læs mere

Da Bohr tog et kvantespring for fysikken