Christina Egelund, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og nu medlem af Moderaterne, er udnævnt som uddannelses- og forskningsminister i Danmarks nye regering.
Christina Egelund sad i Folketinget fra 2015 til 2019, da Liberal Alliance dannede regeringsgrundlag for under Lars Løkke Rasmussens (V) tidligere regering.
Siden da har hun arbejdet som politisk udvikler hos Dansk Industri. Hun er sammen med nyudnævnt klimaminister Lars Aagaard eneste minister, som ikke sidder i Folketinget.
»Forskning og innovation skal jo udgøre de kvantespring og fremskridt, som gør, at fremtiden skal blive bedre end fortiden,« sagde den nyudnævnte minister til forsamlingen og de rullende kameraer til den ceremonielle ministeroverdragelse i en tale, der dog mest handlede om uddannelsespolitik.
»Jeg glæder mig meget til at bidrage til, at det skal være et godt sted at være forsker og videnskabsmand i Danmark.«
Christina Egelund bliver 17. minister i rækken på området.
Ifølge DR skulle Christina Egelund »lige synke den en gang, inden hun takkede ja.«
»Men det gik relativt stærkt. Når man jo er et politisk menneske som mig og gerne vil søge indflydelse, så vil det også være underligt at sige nej, når man får så flot et tilbud,« siger Christina Egelund ifølge DR.
»Vanvid« med så mange skiftende ministre
Alene de seneste 11 år har der nu været 10 forskellige personer på posten; en karrusel, som professor emeritus Tim Knudsen i en tidligere artikel på Videnskab.dk har kaldt »vanvid«.
Den hyppige udskiftning på posten møder også kritik i dag.
»Det er jo på kanten af det respektløse over for en sektor, som i virkeligheden bærer kimen til landets fremtid,« siger formand for interesseorganisationen Danske Universiteter Brian Bech Nielsen.
»Det bliver svært at opbygge den nødvendige tillid, fordi vi igen og igen skal bruge kræfter på relationsopbygning,« tilføjer Brian Bech Nielsen, der også er rektor på Aarhus Universitet.
Torben Tranæs, forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), er enig i, at det selvfølgelig godt kan blive for meget med den store udskiftning:
»Der er behov for en vis kontinuitet. Uddannelses- og forskningsmiljøer tager tid at at bygge op, så rammerne skal ikke ændre sig for tit,« siger han til Videnskab.dk.
»Omvendt så skal der også reformer til indimellem, så sektoren bliver ved med at matche omgivelserne, som jo udvikler sig.«
Han tilføjer, at det vigtigste dog er, at forskningsministeren er en, der vil det, og at han glæder sig til samarbejdet med den nye minister.
Danske Universiteter: »De værste ulykker skal forhindres«
Danske Universiteters formand, Brian Bech Nielsen, fortæller, at »der bliver meget at samarbejde om, når jeg læser regeringsgrundlaget«:
»Især afkortelsen af kandidatuddannelsen med 1 år fylder meget. Det, synes vi, er en ualmindelig dårlig ide, så nu må vi gå i dialog med hinanden for at sikre, at de værste ulykker bliver forhindret. For det vil ændre fundamentalt på universitetsuddannelsen og lede til en meget væsentlig kvalitetsforringelse.«
»Så opfordringen herfra er at lukke os ind til forhandlingsbordet. Det er i nationens interesse.«
‘Hun har et godt ry’
Hos Dansk Industri, som indtil i morges var arbejdsplads for den nye forskningsminister, har man »kun godt at sige« om Christina Egelund, lyder det.
»Vi har været kolleger, og jeg oplever, at hun er et menneske med stor viden og store ambitioner. Og det er der virkelig brug for på forskningsområdet, så vi glæder os til samarbejdet,« siger underdirektør hos Danisk Industri Mikkel Haarder til Videnskab.dk
Samme melding kommer fra interesseorganisationen Dansk Erhverv, som »naturligvis ser frem til samarbejdet« med Christina Egelund:
»Jeg kender hende ikke indgående, må jeg indrømme. Men hun har et godt ry,« siger Mads Eriksen Storm, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.
Ønskeliste til minister
Hos Dansk Erhverv har man allerede en politisk ønskeliste klar til den nye uddannelses- og forskningsminister:
»Vi har den konkrete målsætning, at vi skal have øget forskningsinvesteringerne, så vi kommer over 1 procent af BNP. Vi har et ambitiøst mål om, at offentlige og private forskningsinvesteringer skal nå op på 4 procent af Danmarks BNP i 2030,« lyder det fra Mads Eriksen Storm.
Nu har vi fået den 10. uddannelses- og forskningsminister på 11 år. Hvordan forholder I jer til det?
»Jeg drømmer mig nogle gange tilbage til tiden med Helge Sander (forskningsminister for Venstre 2001–2010, red), hvor der var den samme minister i årevis, og hvor der blev lavet visionære reformer. Det gør arbejdet lidt sværere med nye ministre hvert år.«
RUC-rektor med rosende ord til ny minister
Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, har kun rosende ord til den nye forskningsminister:
»Hun er en, der har ekspertise inden for samarbejde, og en, der har kendskab til virksomheder. Hun er godt klædt på til at inddrage forskningen og universiteterne til at komme i mål med regeringens ambitioner,« siger Hanne Leth Andersen.
Hun håber, at ministeren vil forsøge at skabe et større samarbejde på tværs af de videregående uddannelser.
»Dertil håber jeg, at ministeren kan bidrage til, at forskningen og forskningsministeriet bliver løftet op og får den anerkendelse, feltet fortjener. Forskning lægger et grundlag for alt, vi gør i samfundet, og hendes profil kan hjælpe med at styrke området.«
Mangel på tilknytning kan være fordel
Christina Egelund er medejer af en stor campingplads i Nordjylland og har hidtil ikke siddet på nogen forskningsrelaterede poster.
En anden rutineret professor, Jørgen Grønnegård Christensen, bemærkede dog i 2021 over for Videnskab.dk, at det langt fra behøver at være dårligt, at en minister bliver sat i spidsen for et område, hun mangler praktisk erfaring indenfor.
Jørgen Grønnegård Christensen har tidligere undersøgt, hvad der i embedsmænds øjne giver en god minister:
- At man kan begå sig i forhold til omgivelserne og sektoren selv
- At man kan begå sig i forhold til Folketinget
- At man kan spille sammen med og udnytte det embedsværk, man får stillet til rådighed
»Man skal kort sagt kunne sit politiske håndværk. Du skal kunne slå igennem over for regeringen, du skal ikke blive kørt ned af andre ministre, og du skal kunne lave aftaler i Folketinget.«
»Det er andre typer færdigheder, du skal have for at begå dig som minister, og det kan faktisk være et voldsomt handikap, hvis du har en tilknytning til en given sektor,« lød det fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus på Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Læs også om reaktionerne på det nye regeringsgrundlag, som den nye minister skal agere ud fra, i artiklen Harsk kritik af regeringsgrundlag: Ingen prioritering af forskning.
