Hvordan står det til med forskningsfriheden i Danmark?

’Forskningsfriheden er truet på danske universiteter’, ’Forskningsfriheden er truet, og forklaringen kan være dyster’ og ’Lektor i bioetik: Forskningsfriheden er stadig truet’.

Det er tre eksempler på overskrifter fra de senere år. Men passer de? Hvordan har forskningsfriheden i Danmark det egentlig?

Vi kunne også finde overskrifter, der maler et bælgmørkt billede af universiteternes ledelser og medarbejderinddragelsen. Ligesom vi kan finde stemmer, der mener, at den er gal i forhold til forskeres formidling til offentligheden, adgangen til forskningsmidler eller deres samarbejder med virksomheder.

Der er mange meninger om og på de danske universiteter. Hvad er op og ned på disse synspunkter? Og er de repræsentative for universitetsforskerne?

Anbefalinger til rammerne for danske universiteter

I Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har vi iværksat en kæmpeundersøgelse blandt adjunkter, lektorer og professorer for at få indsigt i, hvordan arbejdsforholdene opleves blandt de medarbejdere, som nu og i fremtiden udfører deres videnskabelige arbejde på de danske universiteter.

Spørgeskemaundersøgelser er en del af analyseprojektet ’Universiteter for Fremtiden’, hvor vi i anledningen af 20-års jubilæet for Universitetsloven fra 2003 spørger, om loven også i fremtiden vil være en god ramme for de danske universiteter.

Loven forandrede universiteterne. Man afskaffede den medarbejdervalgte ledelse og overgik til en
ledelse ansat af en bestyrelse med eksternt flertal.

Man satte en tyk streg under kravet om universiteternes vidensudveksling med resten af samfundet. Og i kølvandet på reformen blev bevillingerne til forskning øget, ligesom optaget af studerende er steget markant over de seneste 20 år.

For at kunne komme med anbefalinger til universitetsloven, tager vi temperaturen på en række nøgleforhold. Vi spørger til forskningsfrihed, ledelse, ekstern finansiering og vidensudveksling.

Det er hvert især store emner, som kunne behandles individuelt, men i DFiR mener vi, at de bør behandles samlet og helhedsorienteret.

Det, synes vi, er en forudsætning for, at vi kan tilbyde det politiske system fyldestgørende rådgivning om rammerne for danske universiteter.

Hvorfor er det vigtigt?

Desværre ved vi ret lidt om universiteternes indre liv. Det er et problem, for velfungerende universiteter er afgørende for vores samfund.

Viden er nøglen til gode løsninger, der udvikler og forbedrer vores samfund.

Hvis COVID-19 havde ramt vores samfund i 1989, inden biokemikeren Katalin Karikó havde brugt et liv på at udvikle mRNA-teknologi, ville vi stadig hænge fast i pandemien. På snart sagt alle områder kan vi pege på teknologiske og videnskabelige fremskridt, der hver dag gør vores liv bedre.

Universiteterne arbejder til dagligt med at etablere ny viden og omsætte den til løsninger.

I DFiR vil vi gerne have en bredere debat om retningen for universiteterne. Og meget gerne en debat, der inkluderer stemmerne fra universiteternes laboratorier, arkiver, kontorer, og hvor der ellers forskes og undervises.

Alt for ofte udvikles universitetspolitik uden at involvere det videnskabelige personale.

\ Læs mere

Forskningsfriheden er stadig under pres, viser ny undersøgelse

For få svar fra adjunkter og lektorer

Vi kan se i vores foreløbige svar, at der er en del besvarelser fra professorerne, mens adjunkter og lektorer kun svarer i begrænset omfang.

Vi vil gerne høre fra alle fra adjunkter til professorer for at få et fyldestgørende billede.

Vi ser også en massiv underrepræsentation af besvarelser fra Syddansk Universitet og lidt færre besvarelser fra DTU, CBS og Københavns Universitet.

Vi håber at de lave besvarelser fra forskerne på disse universiteter ikke skyldes apati. Derfor udsender vi nu en påmindelse i håb om at få flere med fra alle universiteter.

Hvad kan undersøgelsen svare på?

Da undersøgelsen endnu ikke er færdig, er det for tidligt at konkludere. Men vi vil på baggrund af besvarelserne eksempelvis kunne kaste lys over, om de ansatte mener, at forskningsfriheden er truet.

Og hvis den er truet, hvordan er den så truet? Handler det om repressalier fra ledelsen? Eller bekymringer ved deltagelse i den offentlige debat? Eller når der opnås ekstern finansiering?

Vi vil også kunne redegøre for hvilke aktører, der menes at true forskningsfriheden? Er det private fonde, offentlige myndighederne, private virksomheder eller forskningskollegaer?

Undersøgelsen vil også give svar på de vigtigste ledelsesudfordringer.

Vi spørger til medarbejderinddragelse i diverse råd og nævn. Fungerer de? Hvilke beslutninger inddrages medarbejdere i og hvilke beslutninger vil medarbejderne gerne inddrages i? Nyansættelser, organisationsændringer eller budgetbeslutninger?

Svarene vil gøre os i stand til at udpege de største udfordringer for opfyldelse af universitetslovens hensigter om medarbejderinddragelse og medbestemmelse.

Sideløbende med den brede spørgeskemaundersøgelse har DFiR i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab igangsat en undersøgelse blandt alle institutledere.

På baggrund af disse to undersøgelser vil vi kunne afdække forskelle mellem ledelsen og medarbejdere.

Der er også inkluderet spørgsmål, der handler om forskeres formidling og samarbejde med virksomheder.

Vi spørger til forskeres bidrag til den offentlige debat eksempelvis igennem offentlige foredrag, egne artikler eller ekspertbidrag i pressen. Vi kan sætte tal på, hvor mange forskere der ikke er i kontakt med aktører uden for universiteterne.

Data bliver lagt frem

Vi har foreløbigt fået cirka 2.500 besvarelser, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi er til fulde opmærksomme på antallet af spørgeskemaundersøgelser og andre administrative opgaver som pålægges ansatte på de danske universiteter.

Derfor har denne undersøgelse været i høring i en bredere kreds, inklusiv Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Dansk Magisterforening og individuelle eksperter på de danske universiteter.

For at sikre, at undersøgelsen bliver fortolket på den bedst mulige måde, stiller vi ikke personhenførbar data til rådighed for diverse fagforeninger og organisationer, der har interesse i forsknings- og innovationspolitik.

Er du forsker ved et dansk universitet og har ikke modtaget spørgeskemaet, kan det skyldes tekniske problemer. Skriv i så fald til Anders Kamp Høst.

\ Læs mere

Forskningsfriheden er truet på danske universiteter

\ Læs mere

Åbent brev fra norske forskere til dansk minister: Forsvar forskningsfriheden!